Tag Archives: DIY

DIY-Sådan rynker du

Sådan rynker du, så det bliver pænt!

Mange har problemer med at få deres rynker pæne og ensartede, det vil jeg give en forklaring på her, hvorfor det kan være, og lave en DIY på hvordan man rynker, så det bliver pænt.

Hvis man springer over hvor gærdet er lavest, og kun laver en rynketråd i sit projekt, så får man tit en ujævn rynkning og ikke en ensartet og styret rynkning, som man gør, hvis man gør sig selv den tjeneste, at lave to rynketråde som jeg har vist herunder.

Sådan rynker du

Her vil jeg lave en flæse til en lomme, har klippet en strimmel på 8 cm og bøjet den på midten og strøget den, så den er fin skarp i kanten.

  1. Start med at sætte stinglængden på 5 på din maskine.
  2. Sy nu med lige sting ca. 5 mm inde på stoffet, sørg for at have ca. 10 cm undertråd og overtråd til at starte med. Og HUSK ikke at hæfte ende, det kunne man jo nemt komme til af vanens magt 🙂
  3. Så syr du en tilsvarene stikning 3-4 mm fra den anden stikning, igen med 10 cm trådender.
  4. Det samme gælder når du slutter af, IKKE hæfte ende og træk ca. 10 cm tråd ud.
  5. Lav en knude med alle 4 tråde i den ene ende, så trådene er sikret i den ende. Se video om hvordan du binder en knude super let Her
  6. Modsatte ende af hvor du har lavet knuderne.
  7. Tag nu fat i de 2 nederste tråde, altså din undertråd.
  8. Træk i begge disse tråde, helt identisk, sådan at din rynk også bliver fin og ensartet. Fordel dine rynker sådan at de passer til det projekt de skal syes på.
  9. Her har jeg rynket rimeligt tæt, da jeg gerne ville have en lidt “dramatisk” og fyldig rynk, men det er jo helt op til den ide og det design udtryk man vil have.

Denne rynke flæse har jeg her sat på en lille lomme, den er fyldig og måske lidt overdrevet til så lille en lomme, men jeg har en forkærlighed for engang imellem at det gerne må være lidt “dramatisk” og synligt. Jeg er dog også til små og fine detaljer, men hvert projekt har jo sit udtryk 🙂

image

Det var ordene for denne gang, håber du fik lidt viden med på vejen eller inspiration, kommenter gerne, hvis du har noget på hjertet 🙂

 

 

 

 

 

DIY-Hvordan laver jeg mit eget skråbånd?

Hvordan laver jeg mit eget skråbånd?

Her har jeg har lavet en lille DIY til dig, i hvordan du laver dit eget skråbånd, det er faktisk ret simpelt, og kræver ikke ret meget stof, da du kan øge dine skråbånd, hvilket jeg også viser dig her. Det er dog rart hvis man ikke skal øge hele tiden. Men hvis man nu ville lege med farver og mønstre, kan man jo vælge at sy flere forskellige stykker stof sammen, det vil give en hel speciel og anderledes skråkant.

Vi kender jo godt det, at vi ikke lige kan finde farven eller ikke syntes de er spændende nok, dem de har i forretningerne, så er det jo skønt at man kan finde stof i gemmerne til at lave sine egne, Jeg kan også sagtens finde på at købe et ekstra stykke stof, som er tiltænkt at lave skråkanter af, for på den måde får jeg også mit helt eget look på mine projekter, ikke at jeg ikke har en masse på lager 🙂 men hvem har ikke det 😉 Et andet trick til at få stof til skråkanter ( der ikke lige kan findes alle steder ) Gå i genbrugsbutikkerne, både efter stofrester, som de tit bugner af, og så er gammelt sengetøj absolut skønt og findes tit i helt anderledes print, og efter min mening er print fra 70`erne og 80`erne super skønne, der kan også være tøj der kan bruges, men det kræver at tøjet har noget størrelse og at man er omhyggelig med at tjekke trådretning.

Nå…. lad os få kigget på hvordan du laver dit skråbånd:

DIY-Skråkant

Lav din egen skråkant

Skråbånd skal klippes på skrå i 45 grader, og det er vigtigt at du er omhyggelig med at overholde det, ellers vil dine skråkanter opfører sig forkert.

  1. Hav din trådretning liggende til venstre for dig, og fold stoffet op i en 45 graders vinkel, pres evt.  kanten du har foldet. En anden og lige så let metode, jeg dog ikke har vist her, er at lægge en trekants linial trådlige på stoffet og tegne din skrå linie ind. Jeg benytter mig mest af den viste metode, for her føler jeg at jeg har lidt føling med stoffet.
  2. Fold stoffet ud og klip efter den bukkede linie, så har du starten af din skråkant.
  3. Så beslutter du dig for bredden af din skråkant, her har jeg valgt 4 cm, således bliver den en cm, når den er syet på.
  4. Nu skal vi have syet strimlerne sammen. Læg strimlerne op mod hinanden, så du kan se at de vil danne et bånd. Hvert bånd skal være klippet i 45 grader ( som du ser på billedet ), sådan at du kan sy dem sammen til et langt bånd.
  5. Læg det ene bånd lodret op og læg de to stykker ret mod ret, sådan at de danner et L når de ligger på bordet. Marker 1 cm sømrum, og hver opmærksom på at du overholder dit sømrum.
  6. Sy båndet sammen.
  7. Stryg sømrummet fra hinanden
  8.  Klip de små spidser af i siden af båndet. Du kan klippe dit sømrum ned til 3-4 mm, det gør jeg hvis jeg syntes at det fylder for meget, men i det her tilfælde lader jeg det være.
  9. Færdig og klar til brug

Så skulle du kunne blive selvforsynende af skråkant. Der findes et utal af måder at bruge skråkant på, det vil hen af vejen blive vist på bloggen, og allerede nu ligger der en lille DIY i hvordan du bruger dit eget skråbånd, se indlægget Her

DIY-Sådan syr du din skråkant på

Sådan syr du din skråkant på!

Har du læst indlægget om hvordan du laver dit eget skråbånd? Ellers kan du læse det Her

Når du laver dit eget skråbånd er der her en nem DIY til hvordan du syr din skråkant på, så den sidder flot og bliver ensartet. Her har jeg vist det på en lommekant.

Man kan få en skråkants folder til at folde sine skråkanter med og man kan stryge dem så de ser ud som de købte skråbånd, men jeg ynder at sy mine på som vist herunder, da jeg syntes man får en mere ensartet kant, og har lidt mere føling med, hvad man laver.

Lad os se på hvordan:

Skråkant

Påsyning af skråkant

Jeg har valgt at lave en skråkant der er 4 cm bred, sådan at den bliver 1 cm færdig.

  1. Læg din skråkant med retsiden nedad på vrangsiden af dit projekt. Sy med 1 cm sømrum og træk LET i skråkanten, mens du syr den på. Du kan også vælge at sætte nåle i for at styre det lettere, jeg kan bare bedst lide at have styringen undervejs. Det kræver måske lidt øvelse, men ligger hurtigt i fingerne.
  2. Stryg dit sømrum ud i skråkanten.
  3. Fold nu en cm ind til midten og stryg kanten.
  4. Fold endnu engang, sådan at båndet nu er 1 cm bred og lige dækker din syning. Stryg båndet på plads.
  5. Så ser det således ud.
  6. Stik nu båndet 1-2 mm inde, i kanten af båndet. Jeg gør det igen uden nåle, da jeg så kan have føling med hvordan det arter sig undervejs.
  7. Men sæt gerne nåle hvis det giver dig en trykhed i at det ligger som det skal, og tag nålende ud undervejs.
  8. Stryg en sidste gang og så kan du nyde synet af en skråkant der sidder perfekt.
  9. Her har jeg syet det på åbningen til en lomme. Har strøget de øvrige kanter ind på lommen og sat nåle i. klar til at blive sat på mit projekt.

Ja, så let kan det gøres, håber du kunne bruge denne DIY, ellers er du velkommen til at kommentere, det vil kun glæde mig 🙂

DIY-håndlavet knap!

DIY-håndlavet knap!

diy-håndlavet knap

Kender du det, du kan ikke lige finde den knap, du godt kunne tænke dig, enten er farven ikke rigtig, eller også er det størrelsen, det kan også bare være at du ikke syntes der er nogen sjove knapper at finde, hvorfor så ikke lave dem selv…!

Der er mange mulighedder for at lave en helt speciel knap, jeg har her lavet en DIY i hvordan processen er, men HUSK der er mange flere muligheder for at pynte din knap, end jeg lige har vist her, som inspiration kan jeg nævne:

Broder perler påMale på knapperneBrug mindre knapper i midtenLeg med flere lag stof-Sy mønster med symaskinen– Det er kun fantasien der sætter grænser, man skal dig tænke over om knappen kan vaskes, men er det til tøj der skal renses, er der jo nærmest ingen grænser 😉 Prøv dig frem, det er et sjovt og hyggeligt projekt. De største mulighedder har man dog, med knapper der har en pæn størrelse, her har jeg leget med en på 4 cm i diameter… God fornøjelse

HUSK! læs indlægget igennem før du går igang 🙂

diy

Start med at tegne din knap op på stoffet, efter din gardinring, læg sømrum til ( Her 2 cm ) Ri en rynketråd rundt i kanten, ca 1/2 cm fra kanten, læg ringen ind i stoffet og træk tråden til. Sy på kryds og tværs, så du får trukket stoffet godt til på bagsiden, så der ikke er nogen rynker at se på kanten.

diy-håndsyet knap

Tegn indersiden af din gardinring af på et stykke pap, klip et stykke foer efter skabelonen med 1/2 cm sømrum, ri foeret på rundt i kanten. Så er dit foer klar til at blive syet på, når du har pyntet din knap.

diy-håndlavet knap

Læg din cirkel af foer på bagsiden og sy rundt i kanten, når du er nået lidt over halv vejs, tager du din ritråd ud og fjerner pappet, så kan du sy resten til, og vupti din knap er færdig 🙂

Foreslag til hvordan du kan pynte dine knapper med brodderitråd:

diy

Her er der broderet et ansigt, efter knappen er lavet. Dog skal det gøres inden du syer foeret på.

diy

Her er broderiet lavet før knappen, og fordi jeg syntes at broderiet skulle gå lidt ud over kanten, har jeg tegnet knappens størrelse op, så jeg havde noget at gå ud fra, mens jeg broderede.

Håndlavet knap

Det samme gælder her, ville have at broderiet gik med om på bagsiden, så tegnede knappen op, og stregerne som jeg broderede efter, går ud over størrelsen på knappen.

Håber i kunne bruge denne DIY, kommenter gerne, hvis i syntes der mangler noget, eller hvis i gerne vil have flere eksempler på pyntningen af knapperne, Tak fordi du læste med, og rigtig god fornøjelse med at lave dine egne knapper 🙂

 

 

Applikation – DIY

 

Applikation – DIY

Denne DIY vil vise dig i billeder hvordan du applikere et motiv, her har jeg applikeret motivet på en barne kjole, men der er jo masser af muligheder for at bruge applikation kreativt, på tøj, tasker, duge osv.

Dette skal du bruge:

  • Papir
  • Blyant
  • Vliesofix
  • Stof/Stofrester
  • Tråd
  • Et motiv/Din fantasi 😉
  • Saks
  • Strygejern
  • Symaskine
Applikation

Vliesofix

Hvis du ikke kender fliesofix, så er her en forklaring: Det er et dobbelt klæbende materiale, der gør det nemt for dig at applikeret et motiv over på noget andet. Det har på den ene side papir, som du kan tegne dit motiv direkte på, hvis du er til frihåndstegning, men man kan også se igennem det, så man kan overfører motivet til vliesofixen ( Vist længere nede ) Det stryges først på bagsiden af dit stof. Herefter kan du fjerne beskyttelsespapiret, klippe det ud i den ønskede form og stryge din applikation fast på baggrundsstoffet. Det gør, at dine applikationer sidder fast, når du skal zigzagge dem. Se evt. video her:  Vliesoflix

 

Det er en god ide at have riv flies på bagsiden af dit arbejde, det gør det lettere at styre dit arbejde, da det stiver arbejdet af, men at det jo samtidig er lige til at fjerne bagefter. Hvis dit arbejde gerne må få et lidt stivere udtryk, kan du stryge en vlies bagpå, inden du påbegynder at zig zagge.

I denne beskrivelse af hvordan du applikerer, har jeg valgt at re-designe en barne kjole.

DIY-Applikation!

Applikation

Tegn dit motiv op på et stykke papir, her har jeg valgt at skrive LOVE i frihånd.

Applikation

Man skal huske når man applikerer, at det man tegner kommer op på det færdige produkt spejlvendt. Her hvor jeg bruger bogstaver, er jeg derfor nød til at spejlvende motivet. Det gøres nemt, ved at vende papiret og tegne op igen.

Applikation

Så skal jeg ha overført motivet til vliesofix. Det gøres også nemt, ved at lægge vliesofixen oven på det spejlvendte motiv, med papirsiden opad, og tegne motivet, en gang til.

Applikation

Så klipper man sit motiv groft ud.

Applikation

Udvælger det stof, man kunne tænke sig at bruge. Her har jeg valgt at hvert motiv, skal have hvert sit stykke stof. Men det kunne sagtens have været samme stykke stof, det er bare et spørgsmål om hvilket udtryk man vil have.

Applikation

Motiverne stryges på stoffets bagside, stadig i den grove udklip. Stryges mellem 5-10 sekunder, alt efter materiale. Er du i tvivl, så lav en prøve, så du ikke ødelægger dit motiv.

Applikation

Nu kan du klippe dine motiver rigtigt ud.

Applikation

Placer dit motiv hvor du vil have det, her prøver jeg mig lidt frem, hvordan jeg godt kunne tænke mig det skal se ud.

Applikation

Det kunne også være sådan !

Applikation

Når jeg har besluttet mig, tager jeg papiret af bagsiden.

Applikation

Placer motiverne som jeg vil have dem og stryger dem fast.

Applikation

Vælg trådfarve til at zig zagge med, det kan sagtens være forskellige farver, det kan være en kontrast farve, eller en der falder ind i farverne. Jeg vælger her en orange, da den brune er lidt hård, men den orange falder ind i mortiverne, samtiddig med at den også er en kontrast.

Applikation

Indstil maskinen til zig zag, og find ud af hvor brede du vil have dine sting, her vælger jeg 2,5 mm da det er nogle små motiver.

Applikation

Juster tætheden på dine sting, prøv dig frem på et stykke prøvestof. Min maskine syr pænt tæt på 0,5

Applikation

Så kan du begynde at zig zagge rundt om dine motiver, husk at holde øje med dit underlag, og kør i den hastighed der passer dig bedst, så du kan følge med buer osv.

Applikation

Zig zag omkring motiverne.

Applikation

Stryg det færdig motiv.

Applikation

Færdige resultat, kjole med en applikation der gør kjolen lidt mere frisk 🙂

Håber du kunne bruge denne DIY, du er velkommen til at smide en kommentar, hvis du har spørgsmål 🙂

d1d5

Kostumer til seje drenge!

Kostumer til seje drenge!

Julen er overstået, og nu kan gaverne vises frem. I år fik jeg opfyldt 2 seje drenges ønsker, de ville nemlig gerne have kostumer, og hvilken lille dreng vil ikke gerne være en superhelt 😊

Jeg er ommudid til de 2 drenge, og som forkortelse af det, bliver jeg kaldt Didde…. Det kræver nok en lille forklaring, da vi på dansk ikke har denne titel, men jeg er af færøsk afstamning og her er mormors søster ommudid. Altså min storesøster har en datter, der har to drenge ( Tvillinger ), og det er de to skønne drenge jeg er ommudid til. Vi er 3 søskende, så min anden storesøster er jo også ommudid, så for ikke at der skal være forvirring, når vi er samlet, så er jeg Didde og hun ommudid.

Kapperne er syet ud af en halv sol, som har fået en lille krave med velcro i halsen, så de er lette at tage af og på.
Batman har jeg dog syet på en lille boleo, sådan at når man breder armene ud, ser det ud som vinger, og forneden på kappen er der lavet små buer, så man får fornemmelsen af flagermus vinger.

KostumerKostumerKostumer

Efter at have givet disse i gave, er jeg blevet spurgt flere gange, hvordan man laver mærkerne, som jeg har sat på ryggen af kapperne, det er der blevet en DIY ud af, som du kan se lige her:

DIY-Applikationer

Nogen gange er det sjovt at lave kostumer, som ikke tager alverdens tid at lave, og alligevel er super fede når de er færdige, som de her kapper, andre gange er det sjovt at lægge en masse timer i et kostume, og gå helt vild op i de små finesser der kan være ved et kostume. Uanset hvad man vælger, så er det en stor tilfredsstillelse at give kostumet videre 🙂

Må erkende, at jeg da min datter var lille, har lagt rigtig mange timer i nogle af hendes fastelavns kostumer, fordi jeg har en stor kærlighed for kostumer i det hele taget og elsker processen i at skabe. En dag ved lejlighed, vil jeg finde de kostumer frem, der er syet gennem tiden til både hende og jeg, og lave en billedserie, som kunne være inspiration, til hvad man kan være til fastelavn eller andre kostumefester.

Tak fordi du læste med  🙂

Uden mad og drikke, duer helten ikke

Hvordan syr man en fransk søm?

Hvordan syr man en fransk søm?

Det er faktisk ret enkelt at sy en fransk søm, man skal bare tænke lidt omvendt af hvad man plejer når man syr. Det kommer jeg ind på lidt længere nede i indlægget, hvor jeg laver en lille DIY hvordan man gør og hvordan man får sømmen pæn.

Men først, hvorfor en fransk søm?

Det kan der være flere grunde til, efter min mening, først og fremmest er det en flot finish på bagsiden af dit sy projekt, den lukker dine trævle kanter inde, så de er modstandsdygtige i brug og vask. Skal du sy en fin silkebluse, ciffonkjole eller anden fin, tynd eller gennemsigtig beklædningsgenstand, så kan du med fransk søm lave en meget fin og smal søm, som nærmest kan virke usynlig i tøjet.

Tøj må gerne være lige så smukt på bagsiden, som på forsiden !

Jeg vil vise jer hvordan man laver en fransk søm, og jeg gør det med bomulds stof, for at det er letter at se hvordan jeg gør, men vil vise hvordan det ser ud i en fin silkeciffon, med fransk søm frem for feks. at overlocke eller zig zagge sømmen.

DIY-Fransk søm

HUSK! Dit sømrum skal kunne splittes i 2, så skal din søm ende med at være 5 mm, som den jeg viser nedenunder, så skal du sørge for at have 1 cm søm til rådighed.

  1. Stofstykkerne lægges vrang mod vrang, hæftes med nåle og syes med 4 mm søm.

    fransk søm

  2. Derefter stryger du sømmen hver til sin side.

    IMG_3040

  3. Og nu stryger du sømmen, så stoffet kommer til at ligge ret mod ret.IMG_3041
  4. Syr 5 mm ind
  5. IMG_3042
  6. Presser din søm til den ene side
  7. IMG_3043
  8. Færdig! Fin fransk søm
  9. Fransk søm

Fransk søm er smuk, både fra retsiden og på bagsiden, der hvor den rigtig kommer til sin ret, er i fine tynde stoffer, i blonder, silker, ciffon osv. Herunder vist lavet i en fin silkeciffon, hvor man vil kunne se sømmen fra retsiden også, så her er fransk søm ideel at benytte.

Fransk søm

Fransk søm

Håber du kunne bruge denne lille DIY, ellers er du velkommen til at kommenterer 🙂

Kreativ hilsen Ann

SyMedGlæde

Det hyggelige hjørne online

Se HER hvis du vil se hvordan du laver er belægning

Bukse oplægning – Hvordan gør jeg? DIY

Bukse oplægning – Hvordan gør jeg?

Hvis du gerne vil lægge dine cowboybukser  op, men samtidig gerne vil beholde den originale tråd, og det slid der er i kanten af dine bukser, så kan det sagtens lade sig gøre. Jeg har lavet en DIY der viser dig billed for billed hvordan du gør.

DIY – Hvordan laver jeg en original cowboy oplægning!

Læs teksten igennem først, og gå så i krig med din oplægning.

Tag bukserne på, buk dem op til den længde du ønsker og sæt en nål.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

1. Marker med en nål hvor lange dine bukser skal være.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

2. Mål den originale kant på bukserne.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

3. På denne buks 1 cm, marker den ene cm oppe over den nål du satte i dine bukser. Dette gøre fordi din buks bliver den cm længere end du markerede til at starte med.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

4. Mål hvor mange cm du har fra den nye nål og ned til kanten, her er det 8 cm.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

5. Dvs. du skal have fjernet 8 cm af længden. Buk nu dit bukseben op, så du har 4 cm fra kanten af den originale oplægning og ned til bunden af dit ombuk, sæt nåle i. Lav dette ombuk på det modsatte ben, altså det du ikke har sat din markerings nål i.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

6. Buk dit bukseben med nålene ind på plads, og tjek med det modsatte ben at du har ramt din markerings nål. På den måde kan du dobbelt tjekke, at du har ramt den rigtige længde. Så kan du lave det andet ben klar til at blive syet nu.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

7. Vend bukserne på vrangen, på den måde er det lettere at komme ind og sy.( Med mindre du har en friarm på maskinen dine bukser kan komme ud over, så er det ikke nødvendigt at vende dem) Jeg har industrimaskine, og den har ingen friarm.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

8. Sæt lynlås trykfoden på din maskine, og sy helt tæt op til den eksisterende oplægning.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

9. Sørg for at dine sømme ligger lige over for hinanden, både på indersiden og ydersiden af benet.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

10. Pres nu dit ombuk.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

11. Nu har du et læg der ligger inde i buksen, i dette tilfælde 4 cm bredt.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

12. Når du vender din buks om på retten, kan du næsten ikke se hvor der er lagt en syning, og du har den originale tråd som oplægning og evt. slid i kanten.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

13. Stik med lige sting ned i sømmen, sådan at du holder lægget på plads, inden på bagsiden. Sådan at det ikke falder ned, når buksen er i brug.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

14. Det samme gøres på modsatte søm.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

15. OBS! I stedet for at stikke ned i sømmen på maskine, kan man også sy lægget fast i hånden, ved begge sømme.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

16. Nogen vil syntes det er rart at lægge en stikning lige på den anden side af den originale. Det er jeg personligt ikke vild med, men det kan give et ekstra hold på lægget inden under.

Bukse oplægning - Hvordan gør jeg? DIY

17. OBS! Hvis man har for stort et ombuk, kan man vælge at klippe det ned ( Jeg anbefaler at man klipper det ned til 2 cm ) Når man har klippet af, skal man zig zagge eller overlocke det, så det ikke trevler op. Min vurdering er at man sagtens kan have 4 cm at ligge tilbage, så det har jeg gjort på disse bukser.


    Bukse oplægning Bukse oplægning

Færdige bukser, lagt op med original kant, super fint og ingen kan se at de er ændret i længden.

Rigtig god fornøjelse med at lægge dine bukser op.

Håber du kunne bruge denne DIY, har du spørgsmål eller kommentarer til indlægget, så er du hjertelig velkommen 🙂