Tag Archives: Strik

Strikket og filtet taske

Strikket filtet taske

Gået galt og redet igen

Det her indlæg skulle ha været en opskrift på en taske du kunne strikke og filte.

Men øv

Filtningen gik helt galt, og fik tasken til at gå ud af facon og hanken dertil er helt gal.

Hvorfor gik det galt ?

Jeg kan kun gætte mig frem, men er ret sikker i min teori.

Bunden af tasken er strikket i ensfarvet, og så har jeg derefter strikket tern, for igen at afslutte med en ensfarvet kant.

Tern

Trods det at tern ikke er strikket for stramt, så har de alligevel trukket sig mere sammen end de 2 ensfarvede stykker.

Det gør at bunden har fået en lidt sjov facon og øverste kant har fået lidt en flæse effekt, dog ikke en pæn flæse.

Forsøgt stræk

Jeg prøvede ihærdigt at trække den i facon, i våd tilstand, men det var ikke muligt.

Hvorfor et indlæg

Jeg vælger at lave et indlæg omkring tasken alligevel, da det også kan være nyttig viden om filtning, og at kke alt i denne verden er rene succeser.

Og så har jeg faktisk endt med et resultat der godt kan bruges, selv om jeg ikke er helt tilfreds med resultatet.

Garnet

Jeg har brugt Lima fra hjertegarn, anbefalet find 5, jeg har dog her brugt p. 6

Det er et vildt lækkert garn at strikke med, og kan selvfølgelig også bruges uden at man filter det.

Galleri

Herunder et billed galleri, hvor jeg viser og kommer med lidt forklaringer.

Nyttig viden

Jeg ved godt at dette ikke er det mest omfangsrige blogindlæg, men jeg tænker at det også er godt at dele ud af erfaringer der ikke går efter hensigten, og måske sidder en af jer derude, der har nogle guldkorn at sige til emnet filtning.

Egne erfaringer

Jeg har ikke de store erfaringer med at filte i mønster strik, men har gjort det en del med hækling, samt ensfarvet eller stribet strik.

Sidste filtede projekt

Det sidste projekt jeg har hæklet og filtet, var også tasker.

Selv om der ikke var brugt samme type masker og der var farveskift, som jo dog ikke generere tråde på bagsiden, som strik gør, så reagerede garnet ens da det blev filtet.

( Det var dog Natur uld jeg brugte ) Men tænker ikke at garnet gør forskellen på lige det her problem.

Udveksling af erfaringer

Det ville være helt fantastisk at høre andres erfaringer og viden omkring filtning.

Alt viden inden for emnet er velkomment.

Kreativ hilsen

Ann SyMedGlæde

Det Hyggelige hjørne online

Filtet sutsko

I 2019 lavede jeg en julekalender, hvor jeg bla. hæklede og filtede sutsko, dem kan du se lige HER

Samt en video HER

Hæklet og filtet sutsko
PetiteKnit SOPHIE SCARF

Skønt lille strikket tørklæde

Så fik jeg også prøvet SOPHIE SCARF af PetiteKnit

I slutningen af vintermånederne spurgte min datter om jeg ville strikke SOPHIE SCARF til hende, og selvfølgelig ville jeg det, det er et skønt lille strikket tørklæde.

Håndarbejde på farten

Det er et virkelig godt tv håndarbejde eller til at have med i bussen, med til mødet, til kreadag, eller hvor du nu har brug for at have krea med i hænderne.

Valg af garn

Min datter kan ikke holde ud at have uld i halsen, men gik med til at jeg strikkede det i et skønt garn fra Mayflower, bare for at prøve og fordi jeg syntes det så lækkert ud.

Det kradsede

Det kradsede desværre på hende, men jeg kan sagtens bruge det, så ingen spild her.

Ventetiden

Vi gik ud for at købe garn til hende uden uld, og faldt for BOMMIX BAMBOO fra hjertegarn, det var dog ikke hjemme i sort, så imens jeg ventede på det, fandt jeg i mine gemmer et nøgle TUSSAH SILK også fra hjertegarn.

PetiteKnit SOPHIE SCARF
  1. Øverst til venstre: EASY CARE TWEED fra Mayflower 80 % uld 14 % Akryl 6 % Viscose. Det har en løbelængde på 185 m pr. 50 g og strikkes på p 3/3.5
  2. Øverst til venstre: TUSSAH SILK fra ONION 34 % Tussah silke 66 % Merino uld. Det har en løbelængde på 135 m pr. 50 g og strikkes på p 4
  3. Nederst: BOMMIX BAMBOO fra Hjertegarn 70 % Bamboo 30 % Bomuld. Det har en løbelængde på 105 m pr. 50 g og strikkes på p 3,5

Fremgangsmåden med 1 ngl. garn

Jeg valgte at dele mit nøgle garn op til 2 nøgler, så vidste jeg at når jeg havde strikket det ene nøgle op, så var jeg ved midten af mit tørklæde og skulle til at tage ind i stedet for at tage ud.

OBS!

Jeg har IKKE taget højde for strikkefastheden i opskriften, men “bare” valgt at det fik den størrelse det fik.

Alle 3 tørklæder er strikket på p 3,5 og jeg har brugt hvert ngl. helt op.

Opskriften

Opskriften på dette skønne lille strikket tørklæde kan du købe lige HER for små 30 kr. som pdf fil der sendes direkte til din mailboks.( Der er i 2 størrelser i opskriften ) ( IKKE REKLAMELINK )

Har du strikket det ?

Det både let og sjovt at strikke, så har du ikke prøvet endnu, så spring ud i det.

Kreativ hilsen Ann

SyMedGlæde

Bramming nisse

Bedre sent end aldrig!

Bedre sent end aldrig!

Jeg lovede i December at vende tilbage med et indlæg der viste de julegaver jeg havde lavet i år til familien og det sidste konfekt der blev lavet klar til juleaften, jeg undskylder ventetiden, håber at de skønne ting jeg vil vise kan få et smil på jeres læber, trods ventetiden 🙂

Vores familie fik dette år ikke en jul som forventet, da vi mistede vores mor lillejuleaften, helt uventet, alt var klar til en hyggelig aften i familiens skød, men denne jul blev ikke som vi havde glædet os til.

Dette indlæg er derfor ret forsinket, da det har været en hård tid, det skal dog ikke handle om det, men syntes jeg skylder en forklaring på hvordan det kan være jeg ikke gør som jeg lover.  Og så har der sneget sig lidt ekstra med ind, både en lille sød ting jeg fik lavet til mors begravelse og en lille opgave jeg blev sat på af datteren denne weekend.

Først et billede af det sidste konfekt der blev tryllet frem lillejuleaftens eftermiddag 🙂

Konfekt

Lakridskarameller!

Karamelopskriften fra weekenden før blev brugt igen, her blev karamellen drysset med lakridspulver, mums det var guf 🙂 Vil du prøve opskriften, så er det en grundopskrift jeg fandt på pinterest og du kan finde den lige HER

Marcipanbrød!

Kæmpe marcipanbrød med nougat og mandler, overtrukket med mørk chokolade, langs siden mandler og rosiner vendt i mørk chokolda, ganske simpelt men lækkert.

Marcipankugler rullet i lakridspulver!

Marcipan blandes med lakridspulver og lidt flormelis, og rulles til kugler som derefter rulles i lakridspulver.  Jeg fik ikke målt op hvor meget flormelis og lakridspulver jeg blandede i marcipanen, men tænker at man kan smage sig lidt frem, altid godt og hav en undskyldning for at smage undervejs 😉

Nok om det søde til ganen for denne gang

Jeg havde godt gang i hækletnåle og strikkepindende ret kort tid før jul, men blev færdig med gaverne.

Det første jeg lavede var disse søde fugle, lavet efter en opskrift fra Lityfa, som du kan finde lige HER  Det var et ønske fra min niese at de skulle være i dæmpet farver, men det gør absolut ikke fuglene kedelig, de blev fantastisk søde 🙂

Hæklet fugle

Så fik jeg igen i år strikket karklude til en veninde, som efter sigende havde slidt dem op jeg gav hende sidste år, så kan man da ikke andet en sørge for hun er opdateret på karklude 🙂

Strikket karklude

Min søster ønskede sig klude og håndklæder til sit nye badværrelse, hvad man ønsker skal man få 😉

Jeg nåede at strikke 2 klude og et håndklæde og påbegyndt et håndklæde mere, så hun fik de færdige pænt pakket ind og fik strikketøjet med, så hun kunne se der var et mere på vej. Sådan er det at være i tidsnød, og syntes egentlig bare det var ret fint at man jo så kunne se at det var hjemmelavet.

Strikket håndklæde

Jeg er vokset op i hjem, hvor Bramming nissen hang på hver eneste dør i huset i julen, så jeg tænkte at dem måtte mor og far da have i hæklet udgave, nåede desværre kun at lave en til dem, og mor nåede så heller ikke at se den, det er jeg ked af, hun ville have knuselsket den. Men er glad for den nu bor i julepynten i mit barndomshjem.

Jeg skal helt klar lave nogen til mig selv til næste år, kan dog ikke huske hvor jeg fandt opskriften, så den må jeg på jagt efter 🙂

Hæklet nisse

Som jeg skrev i indledningen, så fik jeg også lavet en lille gave til mor, fra mig selv og min datter,  som hun fik med sig i graven sammen med en rød rose.

For mig var det en stor trøst i kirken at have det lille hæklede hjerte at knue i hånden, for derefter at give min skønne kreative mor det med til sit sidste hvilested.

Hæklet hjerte

Det sidste der er kommet ud af mine hænder, blev bestilt af min datter i torsdags og blev hæklet her i weekenden. Hun havde købt en ny bærbar og den er mindre end hendes gamle, så hun ville gerne have et nyt hæklet sleeve til den, og ja så kan i jo næste gætte jer til at det måtte mor jo så i gang med. det blev til dette sleeve hæklet i naturuld i grå toner og sart rosa, i tilfældige bredde striber, datteren er glad og så er mor glad 🙂

Hæklet sleeve

Strik & Hækling – Karklude

 

klude6

Strik & Hækling – Karklude

December måned handler for mange om hygge og at glæde andre, jeg elsker at glæde andre, og kan jeg gøre det ved at være kreativ og hygge mig med det, er det en ekstra bonus for mig 🙂

I år har jeg hæklet og strikket karklude til  værtinde gaver og til julegaver, har brugt alt hvad jeg havde af bomuldsgarn i huset, så nu er det udryddet og det blev til en del klude til gaver.

klude5 klude klude4 klude3

Så der er allerede købt nyt ind, da der er kommet ønsker om flere karklude, efter juleaften er overstået, og så havde jeg lige et lille hængeparti, med nogle karklude til et par veninder i nogle farver jeg ikke lå inde med…. så igang med pindende igen, så hyggeligt 🙂