Bramming nisse

Bedre sent end aldrig!

Bedre sent end aldrig!

Jeg lovede i December at vende tilbage med et indlæg der viste de julegaver jeg havde lavet i år til familien og det sidste konfekt der blev lavet klar til juleaften, jeg undskylder ventetiden, håber at de skønne ting jeg vil vise kan få et smil på jeres læber, trods ventetiden 🙂

Vores familie fik dette år ikke en jul som forventet, da vi mistede vores mor lillejuleaften, helt uventet, alt var klar til en hyggelig aften i familiens skød, men denne jul blev ikke som vi havde glædet os til.

Dette indlæg er derfor ret forsinket, da det har været en hård tid, det skal dog ikke handle om det, men syntes jeg skylder en forklaring på hvordan det kan være jeg ikke gør som jeg lover.  Og så har der sneget sig lidt ekstra med ind, både en lille sød ting jeg fik lavet til mors begravelse og en lille opgave jeg blev sat på af datteren denne weekend.

Først et billede af det sidste konfekt der blev tryllet frem lillejuleaftens eftermiddag 🙂

Konfekt

Lakridskarameller!

Karamelopskriften fra weekenden før blev brugt igen, her blev karamellen drysset med lakridspulver, mums det var guf 🙂 Vil du prøve opskriften, så er det en grundopskrift jeg fandt på pinterest og du kan finde den lige HER

Marcipanbrød!

Kæmpe marcipanbrød med nougat og mandler, overtrukket med mørk chokolade, langs siden mandler og rosiner vendt i mørk chokolda, ganske simpelt men lækkert.

Marcipankugler rullet i lakridspulver!

Marcipan blandes med lakridspulver og lidt flormelis, og rulles til kugler som derefter rulles i lakridspulver.  Jeg fik ikke målt op hvor meget flormelis og lakridspulver jeg blandede i marcipanen, men tænker at man kan smage sig lidt frem, altid godt og hav en undskyldning for at smage undervejs 😉

Nok om det søde til ganen for denne gang

Jeg havde godt gang i hækletnåle og strikkepindende ret kort tid før jul, men blev færdig med gaverne.

Det første jeg lavede var disse søde fugle, lavet efter en opskrift fra Lityfa, som du kan finde lige HER  Det var et ønske fra min niese at de skulle være i dæmpet farver, men det gør absolut ikke fuglene kedelig, de blev fantastisk søde 🙂

Hæklet fugle

Så fik jeg igen i år strikket karklude til en veninde, som efter sigende havde slidt dem op jeg gav hende sidste år, så kan man da ikke andet en sørge for hun er opdateret på karklude 🙂

Strikket karklude

Min søster ønskede sig klude og håndklæder til sit nye badværrelse, hvad man ønsker skal man få 😉

Jeg nåede at strikke 2 klude og et håndklæde og påbegyndt et håndklæde mere, så hun fik de færdige pænt pakket ind og fik strikketøjet med, så hun kunne se der var et mere på vej. Sådan er det at være i tidsnød, og syntes egentlig bare det var ret fint at man jo så kunne se at det var hjemmelavet.

Strikket håndklæde

Jeg er vokset op i hjem, hvor Bramming nissen hang på hver eneste dør i huset i julen, så jeg tænkte at dem måtte mor og far da have i hæklet udgave, nåede desværre kun at lave en til dem, og mor nåede så heller ikke at se den, det er jeg ked af, hun ville have knuselsket den. Men er glad for den nu bor i julepynten i mit barndomshjem.

Jeg skal helt klar lave nogen til mig selv til næste år, kan dog ikke huske hvor jeg fandt opskriften, så den må jeg på jagt efter 🙂

Hæklet nisse

Som jeg skrev i indledningen, så fik jeg også lavet en lille gave til mor, fra mig selv og min datter,  som hun fik med sig i graven sammen med en rød rose.

For mig var det en stor trøst i kirken at have det lille hæklede hjerte at knue i hånden, for derefter at give min skønne kreative mor det med til sit sidste hvilested.

Hæklet hjerte

Det sidste der er kommet ud af mine hænder, blev bestilt af min datter i torsdags og blev hæklet her i weekenden. Hun havde købt en ny bærbar og den er mindre end hendes gamle, så hun ville gerne have et nyt hæklet sleeve til den, og ja så kan i jo næste gætte jer til at det måtte mor jo så i gang med. det blev til dette sleeve hæklet i naturuld i grå toner og sart rosa, i tilfældige bredde striber, datteren er glad og så er mor glad 🙂

Hæklet sleeve

2 thoughts on “Bedre sent end aldrig!

    1. Ann Simonsen Post author

      Hej Louise! Har desværre ikke fundet den 😕 Men jeg håber stadig på enten at finde den på nettet igen, eller at den dukker op her i huset, et eller andet sted i gemmerne 🎄
      Kreativ hilsen
      Ann

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.