Hæklet tæppe

Hækle – skole

Så kom tiden hvor hækleskolen blev en realitet på you tube og her på bloggen og jeg glæder mig til at præsentere den for jer.

Allerede nu er de første 4 videoer blevet offentliggjort, en lille spæd start, men der er flere på vej…… Der bliver filmet og filmet, slettet og filmet igen, redigeret og redigeret,  jeg har så mange ideer til hvad der skal laves af videoer at jeg næsten ikke kan vente til jeg kan gå igang med at filme den næste 😆

Lige nu koncentrere jeg mig om netop hækleskolen, som vil være en stribe af videoer for begyndere, sådan at man kan bruge videoerne til at lære at hækle, sidder du derude og gerne vil lære at hækle så kig forbi min kanal på you tube og se de små videoer med de gængse masker du har brug for at lære, der ligger som skrevet ikke så mange endnu, men det kommer stille og roligt hen af vejen. Find playlisten “Hækle – skolen” så ligger de små videoer i den rækkefølge som jeg får opladet dem. Find dem her -> Hækle – skolen

Der er pt 4 videoer!

– Indtroduktion til Hækleskolen

– Luftmasker og fastmasker

– Stangmasker

– Dobbelt og 3 dobbelt stangmaske

Hækle - Skole

Hen af vejen vil der kommer andre større og mindre videoer om hækling, det bliver et rum for kreativitet, inspiration og en mere personliggørelse af bloggen.

Jeg har taget en beslutning om at bloggen skal være mere levende og vil komme til at give lidt mere af mig selv, i en køn blanding af at det kreative stadig er det primære blog indhold.

Dem af jer som kender mig personligt og dem af jer som kender til min virksomhed EliAnn Design, ved at jeg gennem længere tid har været og er stadig sygemeldt med rygproblemer samt belastningsreaktion/Stress. Der er en video/blogindlæg på tegnebordet omkring dette, ikke en: nu skal vi snakke om sygdom, men mere en snak omkring det at være begrænset i sin hverdag, og hvordan man finder vejen og lyset i det,  samtiddig med at det bliver krydret med kreative hænder. Det er dog stadig i overvejelse, da det jo ville være en meget personlig video at lave. Men lad mig høre hvis i syntes det kunne være en ide at springe ud i…?

Tilbage til Hækle – skolen

Hvis du kunne tænke dig at se de første videoer der er blevet oploadet, så tryk her -> Hækle – Skolen

Jeg håber inderligt at i vil kigge på dem, komme med ris og ros, da det vil være den helt optimale måde at blive bedre på for mig. I må selvfølgelig gerne være “søde” ved mig, jeg er jo helt ny og grøn i at lave den form for DIY, og kan godt love jer, at det er ikke let at høre sin egen stemme og man syntes hele tiden at man får sagt noget vrøvl, men det hører med, når man springer hovedkulds ud i noget. Men kære læser, kom endelig til tasterne med ris og ros, så jeg kan udvikle mig i min nye spændende verden, hvor mon dette eventyr tager mig hen 😊

Tak fordi du læste med

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sy Med Glæde

Bare rolig, jeg spammer ikke din indbakke, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.