DIY-håndlavet knap!

DIY-håndlavet knap!

diy-håndlavet knap

Kender du det, du kan ikke lige finde den knap, du godt kunne tænke dig, enten er farven ikke rigtig, eller også er det størrelsen, det kan også bare være at du ikke syntes der er nogen sjove knapper at finde, hvorfor så ikke lave dem selv…!

Der er mange mulighedder for at lave en helt speciel knap, jeg har her lavet en DIY i hvordan processen er, men HUSK der er mange flere muligheder for at pynte din knap, end jeg lige har vist her, som inspiration kan jeg nævne:

Broder perler påMale på knapperneBrug mindre knapper i midtenLeg med flere lag stof-Sy mønster med symaskinen– Det er kun fantasien der sætter grænser, man skal dig tænke over om knappen kan vaskes, men er det til tøj der skal renses, er der jo nærmest ingen grænser 😉 Prøv dig frem, det er et sjovt og hyggeligt projekt. De største mulighedder har man dog, med knapper der har en pæn størrelse, her har jeg leget med en på 4 cm i diameter… God fornøjelse

HUSK! læs indlægget igennem før du går igang 🙂

diy

Start med at tegne din knap op på stoffet, efter din gardinring, læg sømrum til ( Her 2 cm ) Ri en rynketråd rundt i kanten, ca 1/2 cm fra kanten, læg ringen ind i stoffet og træk tråden til. Sy på kryds og tværs, så du får trukket stoffet godt til på bagsiden, så der ikke er nogen rynker at se på kanten.

diy-håndsyet knap

Tegn indersiden af din gardinring af på et stykke pap, klip et stykke foer efter skabelonen med 1/2 cm sømrum, ri foeret på rundt i kanten. Så er dit foer klar til at blive syet på, når du har pyntet din knap.

diy-håndlavet knap

Læg din cirkel af foer på bagsiden og sy rundt i kanten, når du er nået lidt over halv vejs, tager du din ritråd ud og fjerner pappet, så kan du sy resten til, og vupti din knap er færdig 🙂

Foreslag til hvordan du kan pynte dine knapper med brodderitråd:

diy

Her er der broderet et ansigt, efter knappen er lavet. Dog skal det gøres inden du syer foeret på.

diy

Her er broderiet lavet før knappen, og fordi jeg syntes at broderiet skulle gå lidt ud over kanten, har jeg tegnet knappens størrelse op, så jeg havde noget at gå ud fra, mens jeg broderede.

Håndlavet knap

Det samme gælder her, ville have at broderiet gik med om på bagsiden, så tegnede knappen op, og stregerne som jeg broderede efter, går ud over størrelsen på knappen.

Håber i kunne bruge denne DIY, kommenter gerne, hvis i syntes der mangler noget, eller hvis i gerne vil have flere eksempler på pyntningen af knapperne, Tak fordi du læste med, og rigtig god fornøjelse med at lave dine egne knapper 🙂

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.