DIY-Sådan syr du din skråkant på

Sådan syr du din skråkant på!

Har du læst indlægget om hvordan du laver dit eget skråbånd? Ellers kan du læse det Her

Når du laver dit eget skråbånd er der her en nem DIY til hvordan du syr din skråkant på, så den sidder flot og bliver ensartet. Her har jeg vist det på en lommekant.

Man kan få en skråkants folder til at folde sine skråkanter med og man kan stryge dem så de ser ud som de købte skråbånd, men jeg ynder at sy mine på som vist herunder, da jeg syntes man får en mere ensartet kant, og har lidt mere føling med, hvad man laver.

Lad os se på hvordan:

Skråkant

Påsyning af skråkant

Jeg har valgt at lave en skråkant der er 4 cm bred, sådan at den bliver 1 cm færdig.

  1. Læg din skråkant med retsiden nedad på vrangsiden af dit projekt. Sy med 1 cm sømrum og træk LET i skråkanten, mens du syr den på. Du kan også vælge at sætte nåle i for at styre det lettere, jeg kan bare bedst lide at have styringen undervejs. Det kræver måske lidt øvelse, men ligger hurtigt i fingerne.
  2. Stryg dit sømrum ud i skråkanten.
  3. Fold nu en cm ind til midten og stryg kanten.
  4. Fold endnu engang, sådan at båndet nu er 1 cm bred og lige dækker din syning. Stryg båndet på plads.
  5. Så ser det således ud.
  6. Stik nu båndet 1-2 mm inde, i kanten af båndet. Jeg gør det igen uden nåle, da jeg så kan have føling med hvordan det arter sig undervejs.
  7. Men sæt gerne nåle hvis det giver dig en trykhed i at det ligger som det skal, og tag nålende ud undervejs.
  8. Stryg en sidste gang og så kan du nyde synet af en skråkant der sidder perfekt.
  9. Her har jeg syet det på åbningen til en lomme. Har strøget de øvrige kanter ind på lommen og sat nåle i. klar til at blive sat på mit projekt.

Ja, så let kan det gøres, håber du kunne bruge denne DIY, ellers er du velkommen til at kommentere, det vil kun glæde mig 🙂

One thought on “DIY-Sådan syr du din skråkant på

  1. Pingback: DIY-Hvordan laver jeg mit eget skråbånd? | Sy Med Glæde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.