Håndsyet knap

DIY : lav din egen håndsyet knap

Vil du have helt unikke knapper, til dit tøj eller til puder, tasker eller andet ?

Så skulle du prøve at lave dine egne betrukne knapper, enten hvis du har adgang til en svingarm, eller som jeg vil vise dig her, hvordan du kan håndsy knapperne selv.

Pyntepude

I dette eksempel på hvordan du laver en håndsyet knap, Er det en knap jeg skal bruge til en pude, og jeg laver den så den bliver 5,5 cm i diameter.

Godt råd

Jeg anbefaler at du læser DIY’en igennem først, da der kan være gode råd eller andet, som ville være rart at vide inden du går igang.

DIY

Håndsyet knap
Dette skal du bruge til din håndsyet knap:
  1. Stof til din knap
  2. Pladevat
  3. Foer
  4. Gardinring eller lignende
  5. Nål og tråd

Hvis du vil brodere på knapperne, eller dekorere med perler eller noget helt tredje, er det også materialer du skal sørge for at have, da det er smart at feks. Brodere på stoffet inden du laver knappen.

Jeg viser eksempler til sidst i indlægget, her bliver det en knap som skal betrækkes med samme stof som puden jeg er ved at sy.

Håndsyet knap

Jeg bruger her en ring på 5 cm i diameter

Håndsyet knap

Klip en cirkel af stoffet på 11 cm i diameter

Håndsyet knap

Klip en cirkel af pladevat på 8 cm i diameter.

Håndsyet knap

Klip en cirkel af pladevat på 4,5 cm i diameter.

Håndsyet knap

Læg den lille vat cirkel oven på ringen.

Håndsyet knap

Dernæst den store vat cirkel.

Håndsyet knap

Ri små sting hele vejen rundt om stofcirklen.

Brug en kraftig tråd eller dobbelt sytråd.

Håndsyet knap

Læg stof cirkelen oven på sidste vat cirkel.

Håndsyet knap

Vend rundt, så du kan se lagene, når du skal til at trække stoffet sammen.

Håndsyet knap

Træk tråden sammen, så stoffet samles på midten.

Håndsyet knap

Sy frem og tilbage på kryds af ringen, stram ordentlig til.

Tag ordentlig fat i “folderne” og træk til fra side til side, så stoffet strammes ordentligt omkring ringen.

Håndsyet knap

Stoffet skal være trukket så stramt til, at det er helt glat på forsiden.

Håndsyet knap

Klip en foer cirkel efter knappen, der er et par mm større en knappen.

Håndsyet knap

Buk kanten på foeret ind, så det ligger et par mm fra kanten, og hæft med nåle.

Håndsyet knap

Sy hele vejen rundt om foeret med usynlige sting.

Håndsyet knap

Usynlige sting : Nålen ned i stoffet Max 4 mm frem, op i foret og igen ned i stoffet, samme sted som du stak op i foeret, gentag hele vejen rundt.

Håndsyet knap

Så ser din knap sådan ud fra bagsiden.

Håndsyet knap

Her ses den færdige knap på en pude jeg er ved at sy.

Overvejelse af udtrykket af knappen

Herunder viser jeg dig hvordan du kan ændre udtrykket på din håndsyet knap, ud over at du kan polstre med flere lag vat i forskellige størrelse.

Så kan et simpelt trick som sømrum også gøre en forskel.

Håndsyet knap

Her har jeg valgt at have 1 cm sømrum hele vejen rundt, og syet/trukket stoffet ind på midten, stadig samme mængde vat.

Det vil give en mere flad knap.

Håndsyet knap

Her har jeg gjort som vist oppe i DIY’en, så der er stof hele vejen ind til midten.

Dette giver en mere buet/blødt udtryk på knappen.

Håndsyet knap

Her kan du se forskellen, hvilket faktisk er ret forskellige udtryk.

YouTube

På You Tube ligger en lille hurtig video af processen, den kan du se HER

Broderi på knappen

Håndsyet knap

Tegn din knap op på stof inkl sømrum.

Tegn rundt om din ring, så du ved hvor du skal lave dit broderi.

Ri evt. i kridtstregen, så du er sikker på du har en guideline.

Kridten kan nemt forsvinde under arbejdet med broderiet.

Håndsyet knap

Broder det motiv du ønsker.
Placer dit motiv nøjagtig over din ring, og sy knappen som vist i DIY’en.

Der er utallige muligheder for at lave dine egne unikke knapper, her har jeg broderet nogle simple blade og blomster på hør, og alligevel har det en stor effekt.

Eksempel på dekoration af knapper på beklædning

Her er et eksempel på en cowboykjole hvor jeg har lavet betrukne knapper, de her knapper er ikke håndsyet, men syntes at ideen med at lave stikninger på stoffet inden man laver knapperne, kan skabe nogle sjove effekter.


Jeg lavede i 1016 et lignede indlæg, det kan du se lige HER

Inspiration

Håber du fik lidt inspiration til at lave din egen håndsyet knap / knapper.

Der er et utal af måder man kan dekorere sin knap på, og ligeså stofvalget kan gøre din knap helt unik.

Imens jeg lavede dette indlæg, fløj det rundt med ideer inde i hovedet….

Så det er ikke utænkeligt at der kommer et inspirations indlæg på betrukne knapper, på et senere tidspunkt.

Fortæl mig gerne om du syntes det kunne være en god ide, eller om du har andre ideer jeg skal tage op.

Tusind tak

Tak fordi du læste med, god sylyst

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sy Med Glæde

Bare rolig, jeg spammer ikke din indbakke, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet

Vælg liste(r):

Hvad du kan forvente af bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.