Materiale kendskab!

Når du syr dit tøj, kender du så dit materiale?

Tekstilfibre har forskellige egenskaber, der kan være fordele og ulemper, så tænk over dit valg af materiale, inden du kaster dig over dit projekt.

Jeg vil tage dig på rundtur i de forskellige materialer, rigtig god læsning 🙂


 

Tekstilfibre!

Tekstilfibre indeles i 2 kategorier Naturfibre og Kemofibre

Naturfibre er fibre fra naturen – Kemofibre er fibre der er kunstigt fremstillet af feks. protein, cellulose og kulbrinter.


 

Naturfibre:

Bomuld kommer fra bomulds planten, der er stor forskel på kvaliteten af bomuld, alt efter plantens art, den geografiske forhold og deraf klimaet.

Hovedgrupperne for bomuld er Ægyptisk bomuld ( Fin ) Amerikansk bomuld ( Mellem grov ) og Asiatisk bomuld ( Meget grov )

Bomuld bruges i textilbranchen inden for beklædning og bolig, og har mange anvendelsesmulighedder.

Fordel og ulemper ved bomuld!

Fordele:

  • Styrkes ca. 10 % i våd tilstand
  • Stor slidstyrke
  • Tåler vask ved høje temperaturer
  • God absorberingsevne
  • Leder varmen væk fra kroppen ( Varmeledende )
  • Farves og eftebehandles let
  • Modstandsdygtig mod lys

Ulemper:

  • Lang tørretid
  • Krymper i ubehandlet tilstand
  • Krøller let i ubehandlet tilstand
  • Ringe isoleringsevne
  • Ikke elastisk
  • Tilsmudses let, og kræver høj temperatur
Materiale

Bomuld

Uld stammer fra hår fra dyr, primært fra får.

Mohair ( Ged) Cashmere (Ged) Alpaca (Lama) – Samme evner som beskrevet nedefor, er dog finere, blødere, mere glansfuld, mere smudsafvisende, filtre mindre og har en højere pris.

Der findes forskellige kvaliteter alt efter hvilken race får det kommer fra. Når fåret bliver klippet, klipper man ulden af i et helt stykke, og stykket dele op i 4 kategorier, hvor 1 er det fineste.

Hovedgrupperne fra uld ( Fra får ) er Merino ( Fin ) Crossbred ( Mellem grov ) Grove uld typer ( meget grov )

  • Merino er fin uld der bruges i textil branchen, bla. til habitter, bluser og strikkegarn
  • Crossbred er mellemgrov, og er en krydsning mellem merino og engelske lavlandsfår og bruges også i textilbranchen til lidt mere slidstærke produkter så som, frakker, møbelstoffer og ægte gulvtæpper
  • Grove uld typer er meget grov, og stammer fra forskellige primitive fåretyber og bliver hovedsaglig brugt til grove møbelstoffer og gulvtæpper

Fordele og ulemper ved uld!

Fordele:

  • God slidstyrke
  • Stor issoleringsevne
  • Elastisk-flexsibel
  • God absorberingsevne
  • Tåler rens
  • God presse holdbarhed

Ulemper:

  • Lang tørretid
  • Kan angribes af eks. møl
  • Speciel vaskemetoder ( Håndvask eller meget skånsomt )
  • Lysfølsom ( Nedbrydes relativt hurtigt )
  • Filtre let
Materiale

Uld

Silke ( Morbærsilke )stammer fra silkesommerfuglen mombyx mori ( Larven )

Vild silke ( Thussah ) stammer fra vildlevende silkesommerfugle, disse fibre er mere modstandsdygtige, mere slidstærke, de er grovere og mere ujævne end morbærsilken.

Silke er et lækkert materiale til beklædning og bruges til feks. kjoler, bluser og bukser, tørklæder osv. Bruges også i boligen til feks. puder

Fordele og ulemper ved silke!

Fordele:

  • Relativ lille krøl
  • God presse holdbarhed
  • Isoleringsevnen er rimelig
  • Meget let materiale
  • Absorberingsevnen er rimelig
  • God trækstyrke
  • Ingen krymp

Ulemper:

  • Kan angribes af eks. møl
  • Speciel vaskemetoder ( Håndvask eller meget skånsomt )
  • Lysfølsom ( Nedbrydes relativt hurtigt )
  • Stryges skånsomt
  • Mellem slidstyrke
materiale

Silke

Hør stammer fra hørplanten, det er et relativt groft materiale, men alt efter fremstillings og forarbejdnings processen, kan man få forskellige finhedder.

Bruges også over alt i textilbranchen, til både beklædning og bolig

Fordele og ulemper ved hør!

Fordele:

  • Styrkes i våd tilstand ( Højere end bomuld )
  • Stor slidstyrke
  • Stor træk evne
  • God absorberingsevne
  • Tåler relativ høje temperaturer ved vask
  • Er varmeledende

Ulemper:

  • Krymper i ubehandlet tilstand
  • U-elastisk
  • Krøller
  • Speciel vaskemetoder ( Skånsomt ) Tåler ikke hård mekanisk behandling
  • Lang tørretid
  • Følsom over for pletter, danner let skjolder
Materiale

Hør


 

Kemofibre!

Kemofibre er kemisk fremstillet fibre, af cellulose eller på basis af olieprodukter, oprindeligt blev de udviklet for at billiggøre silkelignende materialer.

Der findes et utal af kemisk fremstillede fibre, der hver især har fordele og ulemper, vi støder ustandseligt på dem i vores metervarer og i tekstilbranchen, hvor de enten står alene eller er blandet i vores produkter, som derved giver os en vare  der igen har andre fordele og ulemper.

Materiale

Polyester

I stedet for at skrive om den store proces der ligger i kemisk fremstillede materialer, vil jeg heller give et overblik over, hvilke fordele vi kan nyde godt af, at fibre bliver blandet til feks. metervarer.

Fibreblandinger!

Materiale

Jersey: Bomuld/elastan

Der kan være mange grunde til at blande fibre, øge styrken, billigøre materialet, strukturer osv.

Uld og bomuld Feks. 50% Bomuld/50% Uld, giver et billiger materiale og fordelen ved ulden er isoleringsevnen og bomulden vil gøre den lettere at renholde, du vil få et blødere og mere levende produkt.

Uld og syntetiske fibre giver et billigere produkt, et mere slidstærkt produkt, De syntetiske fibre vil øge letheden og gøre materialet mindre sart,samtiddig med at ulden giver den gode fordel ved isoleringsevne.

Bomuld og syntetiske fibre giver et billigere materiale, et lettere og styrket materiale pga. de syntetiske fibre, som også vil give den fordel at det krøller mindre. Fra bomulden vil man kunne bevarer egenskaben at absorbere fugt fra kroppen.

Bomuld og hør giver en flot struktur, den bliver billigere og en del lettere at rengøre grundet bomulden. Absorberingsevnen vil også øges grundet bomulden.

Uld og viskose vil give et billigere materiale, isoleringevne grundet ulden, viskosen vil nedsætte filtnings muligheden.

Bomuld og elasthan Giver mulighed for at øge pasformen i dit tøj og mindske muligheden for at tøjet går ud af facon, det er ikke nødvendigt for materialet at have store mængder af elasthan for at have disse fordele  ( 6% )

Uld og elastan som ved ovenstående gives mulighed for at øge pasformen i dit tøj og mindske muligheden for at tøjet går ud af facon, det er ikke nødvendigt for materialet at have store mængder af elasthan for at have disse fordele  ( 6% ) Samtiddig med at man for fordelen ved isoleringevnen

 

Uld og silke giver et eksklusivt materiale, der har isoleringsevnen, et flot udseende og struktur og et lettere materiale, kan dos også være et sart materiale, da det skal behandles skånsomt.

Dette var en lille rundvisning i materialernes forunderlige verden, der er utroligt meget mere at sige om materialer og deres anvendelse, deres sammensætninger og hvordan de produceres. Det er et meget spændende område, og jeg vil med tiden komme med mere inden for området, håber du nød læsningen og  fik noget viden undervejs.


 

 

 

 

 

Stue-spisestue indretning!

Da jeg flyttede firmaet hjem i privaten, måtte vi rykke rundt i huset, for at jeg kunne få et større værksted, jeg havde i forvejen en stue, som blev brugt til værksted, men nu “stjal” jeg så også vores opholdsstue, sådan at jeg havde et dobbelt så stort værksted. StueDet var helt fantastisk, at indrette værkstedet, og få det til at fungere. Hvordan det forløb var, vil jeg fortælle om en anden gang.

Denne gang vil jeg vise hvordan man får indrettet en stue på 4 x 4 meter, med både opholdsstue og spisestue i samme rum… Ja ja, jeg ved godt at det er der mange der har gjort før mig, men for mig har det været en lang proces og først nu, 3 år efter er det lykkedes mig at komme næsten i mål, og være glad for resultatet, nyder faktisk at sidde i min stue nu 😊

Den største proces var nok at få ryddet ud, skabe fyldt med porcelæn og glasskåle ( Har lidt en samlermani af glas ) de skulle tømmes og finde en plads i køkkenet,Stue eller smides ud eller gives videre, eller gemmes væk. Alt mit garn, strikkepinde, hæklenåle osv. måtte også finde en plads et andet sted i huset, men det lykkedes, og så gik jagten ind på at finde et lille spisebord og nogle stole der ikke fyldte for meget, en kommode til lidt opbevaring og en skænk til fjernsynet, igen noget der ikke var for stort.

Der er genbrugsforretningerne jo heldigvis fyldt med godter 😉  Så skænk og kommode blev fundet og dekoreret med tapet, så de var lidt sjove at se på. Et lille spisebord, med udtræk fandt vi også, ikke særligt kønt, men med lidt sort maling på Stuestellet og tapet og lak på bordpladen, havde vi pludselig også et fint lille spisebord der kunne stå i et hjørne af stuen.

Trods vores anstrengelser, blev jeg aldrig helt glad for stuen, netop fordi sofa arrangementet var stort og klodset til den nu sammenlagte stue-spisestue.

Så nu er sofa arrangementet solgt, og nyt lettere møblement købt, og igen genbrug, fik sofa, stole og bord fra en cafe der lukkede i byen, fandt et lille sidebord i den lokale genbrugsbutik, begge borde fik

 

en gang sort maling, det samme gjorde skænken til tv’et. Et gammelt egetræs skab, der har været lånt ud, har igen fået en plads i stuen. Ville egentlig have malet egetræs skabet i en eller anden vild farve, men nu det er kommet ind i stuen, ser det faktisk ret fint ud, sammen med de sorte møbler.

På den ene væg, har jeg hængt en masse kostumetegninger op, i ens meget billige rammer fra Ikea, elsker den væg, glæder mig over at have nogle sjove billeder at se på, og syntes det er fedt, at de ikke hænger i orden, det giver lidt spas til Stue-spisestue indretningStue-Spisestue indretningrummet.

Magler stadig at få noget op over sofaen, men har ideen til hvad der skal op. Når jeg har fåeStue-Spisestue indretningt løsningen på hvordan det skal gøres, skal jeg nok vise det frem. Men indtil videre er det en hemmelighed 😉

Stuen er tæt på at være perfekt nu, dog vil jeg finde ud af at lave spise hjørnet om også. Om der skal nyt til eller det skal have en overhaling med maling, tapet eller andet sjov, ved jeg ikke endnu, det må tiden vise. Men vil vise jer det når jeg når til det.

 

Stue-Spisestue indretningDeko over spisebordStue-spisestue indretning

På besøg hos Satra-Hatte!

 

Satra Shops værksted


Værksteds besøg hos Satra-Hatte!

Et helt igennem fantastisk univers at komme ind i, når man træder ind af døren hos modist Sabina Trabjerg.

Mascot til idrætsefterskole

Mascot til idrætsefterskole

Der er aktivitet over alt i værkstedet, flere projekter er igang og man opdager hele tiden noget nyt at se på, når man går rundt på værkstedet.

Sabina er uddannet modist fra Det Kongelige Teater, hvor hun har lavet hatte og andet tilbehør til balletten, operaen og skuespillet.

I dag er hun selvstændig modist, og laver hatte til private såvel som foreninger og teater, samt andet hårpynt. Hun mestre også, i mine øjne en anden stor kunst, nemlig at lave skum dyr, som jeg her  har vist et eksempel på.

Satra Shops værksted

Satra Shops værkstedeksempel på.

Se mere her:                                                                                             http://satra-hatte.dk/

Denne gang var det en lille hurtig introduktion af Sabina og hendes skønne værksted, men det er kun en appetitvækker, jeg vil på et senere tidspunkt vende tilbage med et mere dybdegående  indslag 🙂


 

Hatte til Laugenes opvisning

Hatte til Laugenes opvisning

 

Hvis du vil se mere fra Laugenes opvisning:

https://www.facebook.com/Laugenes-Opvisning-212311678808745/?ref=ts&fref=ts

En dag på værkstedet!

En dag på værkstedet!

 Dagene på mit værksted, kan forløbe meget forskelligt, dage som den jeg vil beskrive her, er opsyning af skræddersyet tøj til en kunde.

Dagen er ikke fyldt op af andre kundebesøg, sådan at jeg har ro til at koncentrer mig om kun dette projekt. Jeg sætter en lydbog på og hygger mig med at lytte mens jeg arbejder.

I dette tilfælde handler det om en top og en jakke i thai silke og et par cowboybukser.

Hvad indebærer det at tøj er skræddersyet? Det vil sige at mønstret er konstrueret til kunden efter hendes egne mål, derefter er der syet en stout model op, som jeg har prøvet på kunden og tilpasset hende, for derefter at lave de tilretninger der måtte være, og fører dem over på mønstret, for bagefter at klippe tøjet i det rigtige stof.

Til denne kunde har jeg tidligere syet bukser, så derfor var de lette at tilgå, da jeg havde lavet mønster , så det var bare at sy dem op, vente med længden og vidden af elastikken foroven, så vi kunne prøve det af, inden de blev gjort færdige.20141026_170506678_iOS

Jakken og toppen har jeg konstrueret ud fra hendes grundform, med de detaljer hun har bedt om at få.

Processen med at konstruerer vil jeg komme ind på en anden gang.

Jeg planlægger altid min projekter, sådan at processen bliver let og overskuelig. Det vil sige i dette tilfælde, hvor samme kunde skal have 3 ting, så glider arbejdet letter hvis jeg deler arbejdet op i arbejsgange, efter prøven i stout.

  1. Jeg retter mønstret til efter de tilretninger jeg har lav20151012_150451714_iOSet på stout modellen.
  2. lægger stoffet og foer op og klipper delene.
  3. Når alle dele er klippet, klipper jeg indlægsmateriale.
  4. Så bliver indlægsmaterielet strøget på ( I nogen tilfælde pikeret ) Men her er det vlies der brugt.
  5. Derefter lægger jeg alle delene op på bordet, sådan at 20151013_100224315_iOSjeg har et overblik over hvilke sømme jeg skal igang med at sy sammen og hvilke der evt. skal overlockes.
  6. Så går turen til symaskinen for at samle delene, både i stoffet og i foret, i dette tilfælde er det kun toppen der skal have en tur gennem overlockeren, jakken skal have foer i, og derfor bliver sømmene lukket inde i jakken, og det ville ikke være pænt athave overlocksømme der fylder inden i, og heller ikke nødvendigt.
  7. Undervejs i sammensyningsp20151013_103441714_iOSrocessen sørger jeg for at stryge mine sømme.
  8. Når alt er samlet, næsten færdigt, ringer jeg kunden ind igen, for at prøve tøjet engang til inden det syes færdigt.
  9. Ved denne jakke var der kun 2 tilretninger, længden på ærmerne og halsen skulle være lidt mere udringet. Super nemt at rette til, da jeg kun havde riet foer i og ikke lukket det forneden på jakken.
  10. Toppen skulle rettes lidt over brystet og længden på stropperne skulle justeres lidt.
  11. Dag 2: Nu kan jeg sy det hele færdigt og presse tøjet fint op til afhentning.20151013_110501596_iOS

Resultat glad og tilfreds kunde 🙂 Alt mens jeg har lavet det jeg elsker allermest, nemlig at sy, og som bonus oven i hatten lyttet til bogen Dødens Kunster af Chris Carter

Dejlig dag på værkstedet!

 

Klar til prøve.

Færdig og klar til afhentning.

Jeg fik desværre ikke et billed af kunden med tøjet på, det ville vise tøjet meget flottere. Men hun har lovet at komme forbi en dag ved lejlighed, så når billedet er i hus, lægger jeg det selvfølge lig ind 🙂

Se evt. andet kundetøj her:

http://www.eliann.dk/#!galleriet/c13tp

Strik & Hækling – Karklude

 

klude6

Strik & Hækling – Karklude

December måned handler for mange om hygge og at glæde andre, jeg elsker at glæde andre, og kan jeg gøre det ved at være kreativ og hygge mig med det, er det en ekstra bonus for mig 🙂

I år har jeg hæklet og strikket karklude til  værtinde gaver og til julegaver, har brugt alt hvad jeg havde af bomuldsgarn i huset, så nu er det udryddet og det blev til en del klude til gaver.

klude5 klude klude4 klude3

Så der er allerede købt nyt ind, da der er kommet ønsker om flere karklude, efter juleaften er overstået, og så havde jeg lige et lille hængeparti, med nogle karklude til et par veninder i nogle farver jeg ikke lå inde med…. så igang med pindende igen, så hyggeligt 🙂

Kend din stofpusher!

Kend din stofpusher!

Det er altid rart at vide hvor man kan gå på udkig efter gode metervarer og tilbehør, derfor har jeg oprettet “Kend din stofpusher” som gerne skulle give dig en lille rundvisning i verdenen af stofbutikker, både på nettet og i de fysiske but20151002_094921008_iOSikker.

 

I dette indlæg, vil jeg lave liste over butikker og netbutikker, og vil hen af vejen opdatere listen. Har du nogen du kan bidrage med, så kommenter gerne, og meget gerne med en kommentar til hvorfor netop den skal på listen. jeg vil føje den/dem til listen, så den hele tiden bliver opdateret.

På sigt vil jeg skrive mere uddybende anmeldelser.


 

  • http://www.silkehuset.dk/ Silkehuset har et meget stort udvalg af silkestof, blonder, silke
  • med print osv. de importere bla.  fra de store modehuse som Dolce&Gabbana, Armani, Versace, Valentino, Roberto Cavalli, Chanel og mange flere. Absolut et besøg værd.
  • https://www.shaukat.co.uk/ Shaukat ører de smukke Liberty stoffer, helt fantastisk smukke og lækker kvalitet.
  • http://www.stofdepotet.dk/ Stedet med godt stof til fantastiske priser, det er Stofdepotets eget slogan, og det lever de op til, samtiddig er der et godt udvalg og en fantastisk service.
  • http://stof-sycenter.dk/ Stof-sycenter har et kæmpe udvalg, er gode til at sælge rester til gode priser, god service. Ingen netbutik, men ved man hvad man går efter, sender de gerne.
  • http://www.ita-textiles.dk/ Ita Textiles en butik der bugner af lækre metervarer i alverdens kvaliteter, god service og højt kendskab til kvaliteter og brugen af disse.
  • http://www.malika-rosa.dk/shop/frontpage.html Malika & Rosa har et stort udvalg i retrostof, børnestof   bl.a.mærker som  Robert Kaufman, Michael Miller, Amy Butler, Echino og mange flere. Stort udvalg af japanske stoffer samt masser af stof til patchwork. OBS! Lukker desværre juli 2016… Så der er ophørsudsalg lige nu
  • http://www.stofogstil.dk/ Stof og stil har et stort udvalg af basis metervarer, sæsonvarer og møbel metervarer samt tilbehør til fornuftige priser.
  • http://www.eliann-shop. Min egen lille shop, som er reste/lagersalg, og  kan derfor ikke henvise til bestemte typer stof eller tilbehør, men alt er til gode priser. OBS Jeg er ved at flytte shoppen, så pt. Er den ikke åben, håber at den er klar start August 2016
  • http://www.lynlaase.dk/shop/cms-1.html Handler har et kæmpe udvalg af sytilbehør, absolut et paradis at gå på jagt i, hvis man vil finde spændende tilbehør.
Ann Simonsen - SyMedGlæde

Lidt om mig!

Hvem er jeg!

Jeg hedder Ann, er 56 år og mor til en voksen datter, er uddannet dameskrædder på Danmarks nationalscene ( Det Kongelige Teater )

Har arbejdet på teatret i 15 år, hvor vi syede kostumerne til balletten, operaen og skuespillet. Et helt fantastisk job

I 2010 valgte jeg at skifte teatret ud, med livet som selvstændig, åbnede en stof/garn forretning med skrædderi i bagbutikken, i min fødeby.

Som “stof”afhængig er det jo drømme jobbet, og når man samtidig elsker at være kreativ og hjælpe andre, med deres projekter, så var det absolut den rette beslutning, at slippe et ellers fantastisk job på teatret.

I 2012 tog jeg endnu en beslutning, skrædderiet voksede og voksede, og jeg følte ikke jeg kunne være mit bedste jeg, både i butikken og i skrædderiet , så jeg lukkede butikken og flyttede skrædderiet hjem i privaten.

Det er det skrædderi jeg har drevet indtil December 2020, hvor jeg desværre grundet udfordringer med kroppen, måtte lukke virksomheden.

Men som man siger, når en dør lukkes, åbnes en ny.

Så i Januar 2021 blev jeg tilkendt flexjob, og var så heldig at blive ansat i den virksomhed, hvor jeg havde min anden arbejdsprøvning.

Jeg arbejder nu i Værkstedsbutikken Una, som er en del af Karisefonden. Mit job består primært i at undervise unge i beskyttet beskæftigelse i syning og andre kreative fag.

Du kan læse om butikken HER

Det er det mest fantastiske og givende job.

I min fritid finder du mig altid igang med en eller anden for for kreativ udfoldelse, inden for flere forskelllige kreative kategorier.

Nok om mig, for denne gang, nu ved du lidt om hvem jeg er 🙂

Dejligt du læste med, håber det har givet dig lyst til at kigge dig lidt omkring, her hos mig.

Kreativ hilsen

Ann

Velkommen til Sy Med Glæde!

Her hos SyMedGlæde finder du en verden fyldt med inspiration, DIY´s, artikler, vidensdeling inden for bl.a. Syning, Strik, Hækling, Miniature, Re-design, upcycling, Indretning, broderi, foto samt andre kreative kategorier.

Kreativitet er det der fylder mest i mit liv, det har en positiv effekt på min sjæl og mentale tilstand, jeg fungere ganske enkelt ikke uden.

Netop derfor vil jeg gerne være med til at viderbringe kreativ inspiration og vidensdeling til andre.

Det er hele missionen for denne blog, så er du interesseret i forskellige kreative kategorier, eller en specifik interesse, så er du kommet til rette sted.

Hvem er jeg
Ann Simonsen - SyMedGlæde
Jeg hedder Ann Simonsen, er 56 år og uddannet skrædder fra Det Kongelige teater i 1997, og har arbejdet med skrædderfaget indtil December 2020, nu ansat som underviser i primært syning og andre kreative sysler for unge og voksne i beskyttet beskæftigelse.

Du kan læse lidt mere om mig HER

Så endnu engang hjertelig velkommen til SyMedGlædes kreative univers


Har du spørgsmål/foreslag er du velkommen til at kontakte mig, og jeg vil gøre mit ypperste for at imødekomme dig. Du kan kontakte mig via kontaktformularen lige HER


Kreativ hilsen

Ann

Kontakt

Ann Simonsen

Ann Simonsen

← Back

Your message has been sent