Category: Private sysler

Fastelavn er mit navn!

Fastelavn er mit navn!

Som lovet i et tidligere indlæg, kommer her en billedserie af de kostumer jeg har syet til min datter gennem tiden, eller ihvertfald dem vi stadig ligger inde med, samt et par stykker jeg har syet til mig selv.

Der vil være lidt inspiration at hente til fastelavn eller til årets andre kostumefester.

Du må gerne dele billederne, men hver sød og henvise til Fastelavn er mit navn! Da  jeg henviser til at billederne er ejet af mig 🙂 Tusind tak for at du læser med 🙂

Fastelavn Kostumer1 Kostumer2

Her var hun kagedame 🙂 Syet i trico med virre forneden, så der var liv i skørtet når hun bevægede sig. Vil tro hun var 7-8 år, da hun havde den på.

Prinsess2 Prinsesse

Prinsesse1 FastelavnPrinsesse3

En lille prinsesse, mener at kan huske at hun var 3-4 år. Kjolen er syet i silke og kappen i silke velour, det er nok ikke lige det man skal vælge til sine børns fastelavns kostumer, men det var hvad der var på lager, og smukt er det jo 😉

Fastelavn Pippi2 Pippi3

Pippi langstrømpe kan man jo ikke komme uden om. Den her er dog ikke syet som en kopi af Pippi, men med inspiration fra forskellige illustrationer af Pippi. Rød kjole syet i Isoli og forklædet af en fin tynd uld, strømperne er syet af jersey, den stribede strømpe måtte jeg sy striberne på, da jeg ikke kunne få stribet jersey i de farver. Her var hun nok 2-3 år og fuldstændig vild med Pippi, så det måtte hun jo så være til fastelavn 🙂

Japaner3

Fastelavn Japaner1 Japaner2

Da hun var omkring 9-10 år ville hun være Japaner, det kom der det her kostume ud af, sindsygt sjovt at lave, skoene er mao sko, hvor der er klippet motiver ud fra stoffet og  syet på i hånden, ganske simpelt men giver en god sammenhæng med dragten 🙂

Fastelavn rokoko2 rokoko3Fastelavn

Rokoko kjole i silketaft, igen er jeg ikke sikker på hvor gammel hun var her, men 10-11 år måske, kan huske hun bare gerne ville have en lige så fin kjole som mor havde, og for ikke at gøre dem helt ens, så var hun med til at kigge i gemmerne efter stof, blonder og perler 🙂      (Min rokoko kjole kommer længere nede i indlægget)

Fastelavn Punker3FastelavnFastelavn

Vi er nok nået til omkring 12-13 år, hvor punker bare var hittet, Vi har dog ikke et fuldt kostume at vise, men syntes det vi havde alligevel skulle med. For her er det tydeligt at man kan lave et kostume hurtigt og nemt, og i de fleste tilfælde af noget, man har i huset eller kan køb i genbrugs forretningerne. T-shirt klippet i stykker, her og der og nogen steder sat sammen igen med sikkerhedsnåle, på maven er der strøget nogle flade pallietter på, med ordet punk, en net t-shirt der også er klippet i og taget uden på den anden. Hun havde så vidt jeg husker, et par sorte gamacher på, vi også havde klippet i, men det kunne også være jeans eller tylskørt 🙂

Fastelavn Fastelavn

Dragten her er også mest taget med for inspirationens skyld, vi har ikke hele kostumet mere. Men det er en heldragt, syet i en meget lys trico og så er der malet på den. Ideen bag den er, at hun var klædt ud som spøgelse, havde denne dragt på og et stort stykke rundt ciffon i hvid hen over hovedet, som var så langt at det gik til gulvet, dragten inden under gav en fin effekt af at hun virkede lidt gennemsigtig 🙂

Desværre havde vi heller ikke Minnie kostumet mere, men vi har de her fantastiske hænder, som du kan se på filmen her, købt i Disney Land Paris, så en dag er vi nød til at lave en Minnie eller Micky Mouse 🙂

12650455_10207879905583070_490981192_nimg_3237-1.jpegimg_3240-1.jpeg img_3236-1.jpegimg_3235-1.jpeg img_3233-1.jpegimg_3234-1.jpeg FastelavnFastelavn

Så nåede vi til nogen af mine kostumer…. Denne trold blev lavet da jeg havde stof & garn forretning, vi havde kulturnat og temaet var eventyr, så vi besluttede at vi skulle være trolde og at vores kostume skulle repræsentere både garn og stof, og det lykkedes vist meget godt ikk 😉 Kunne sagtens bruges igen til en fastelavns fest.

Når jeg skriver vi, så er det fordi Sabina, som jeg har lavet et lille indlæg om, som du kan se Her, også var med i butikken som trold den dag, og det er hende der har lavet den super flotte paryk og halen du ser på billedet.

img_3244.jpeg img_3247.jpeg Fastelavn

Fastelavn 12666531_10207879964864552_2061531565_n

Rokoko kjole som jeg syede til mit svende gilde da jeg blev udlært som skrædder på Det Kongelige Teater. Jeg holdt mit svende gilde som et kostumebal hvor man skulle komme udklædt i en eller anden tidsalder. Det var super sjovt og alle havde super fine, flotte, fantasifulde og sjove kostumer på.

FastelavnTyroler nisse

Tyroler kostume og nisse pige kostume, syet ud fra samme inspiration, og genbrug af blusen fra tyroler til nisse 🙂 Ikke brugt til fastelavn, men til tyroler fest og til en julefrokost.

 

img_3251.jpeg img_3249.jpeg img_3248.jpeg Fastelavn

Sidst men ikke mindst, syntes jeg lige jeg ville vise jer denne rokoko kjole, det er ikke et kostume, men en kjole jeg syede på mit første skoleophold inden jeg gik i lære som skrædder. Den er syet i størrelses forhold 1:11, så der er altså ingen der kan passe den, med mindre man er en alf eller lignende 😉 Desværre har jeg ikke den lille gine, som jeg også lavede den gang, for det ville ha præsenteret kjolen lidt bedre.

Tak fordi du læste med, håber du fik noget inspiration 🙂

Du er velkommen til at stille spørgsmål eller bare kommentere på indlægget 🙂

Klæder skaber folk

 

Oldemortæppe!

Oldemortæppe!

Sådan et tæppe kan vi vist alle huske,  de fleste har en eller anden historie knyttet til et oldemorstæppe, enten fordi det lå i hjemmene rundt omkring i Danmark i 60`og 70`erne, eller fordi det var det vi blev sat til i håndarbejde i skolen, eller noget helt tredje og mere interesant…. De har de sidste 10-15 år fået lov til at komme tilbage i hjemmene i alle mulige afskygninger.. Prøv og søg billeder på nettet, det er helt vildt hvor mange forskellige farvestrålende tæpper der kommer frem. SE Her

Min datter bad mig for et par år siden om at hækle et til hende i klare farver, og jeg gik straks igang, men som andre strikke/hækleprojekter her i huset, så fik det lov at ligge længe… men  NU, lige nu, her til aften, hæklede jeg den sidste omgang… HURAAAAAA

Oldemortæppe

Færdigt og farverigt 🙂

Oldemortæppe

Hov…. det er vist ikke helt færdigt, der mangler jo alle enderne 🙁

Ja ja, så må jeg jo finde nålen frem, så ved jeg da hvad jeg skal lave de næste par dage, for færdigt skal det være nu, så jeg kan komme videre med næste hængeparti, som er et rompe tæppe til stuen, der vist også har ligget længe nu 🙂

Oldemortæppe

 

Kostumer til seje drenge!

Kostumer til seje drenge!

Julen er overstået, og nu kan gaverne vises frem. I år fik jeg opfyldt 2 seje drenges ønsker, de ville nemlig gerne have kostumer, og hvilken lille dreng vil ikke gerne være en superhelt 😊

Jeg er ommudid til de 2 drenge, og som forkortelse af det, bliver jeg kaldt Didde…. Det kræver nok en lille forklaring, da vi på dansk ikke har denne titel, men jeg er af færøsk afstamning og her er mormors søster ommudid. Altså min storesøster har en datter, der har to drenge ( Tvillinger ), og det er de to skønne drenge jeg er ommudid til. Vi er 3 søskende, så min anden storesøster er jo også ommudid, så for ikke at der skal være forvirring, når vi er samlet, så er jeg Didde og hun ommudid.

Kapperne er syet ud af en halv sol, som har fået en lille krave med velcro i halsen, så de er lette at tage af og på.
Batman har jeg dog syet på en lille boleo, sådan at når man breder armene ud, ser det ud som vinger, og forneden på kappen er der lavet små buer, så man får fornemmelsen af flagermus vinger.

KostumerKostumerKostumer

Efter at have givet disse i gave, er jeg blevet spurgt flere gange, hvordan man laver mærkerne, som jeg har sat på ryggen af kapperne, det er der blevet en DIY ud af, som du kan se lige her:

DIY-Applikationer

Nogen gange er det sjovt at lave kostumer, som ikke tager alverdens tid at lave, og alligevel er super fede når de er færdige, som de her kapper, andre gange er det sjovt at lægge en masse timer i et kostume, og gå helt vild op i de små finesser der kan være ved et kostume. Uanset hvad man vælger, så er det en stor tilfredsstillelse at give kostumet videre 🙂

Må erkende, at jeg da min datter var lille, har lagt rigtig mange timer i nogle af hendes fastelavns kostumer, fordi jeg har en stor kærlighed for kostumer i det hele taget og elsker processen i at skabe. En dag ved lejlighed, vil jeg finde de kostumer frem, der er syet gennem tiden til både hende og jeg, og lave en billedserie, som kunne være inspiration, til hvad man kan være til fastelavn eller andre kostumefester.

Tak fordi du læste med  🙂

Uden mad og drikke, duer helten ikke

Min datter og fotografering!

Min datter og fotografering!

Må man prale? Ja det må man da, bare man gør det på den gode måde 😉

Lige her og nu, har jeg lyst til at “prale” lidt af min datter, som elsker at fotograferer og går højt op i kvaliteten og redigeringen. Hun deltager i et foto maraton på sit Gymnasium , lige nu går hun og venter på og få af vide om hun er normineret som bedste serie eller bedste billede , jeg håber så meget at hun bliver normineret, kryds fingre sammen med mig 🙂

Når det er blevet afsløret om hun er iblandt de normineret, vil jeg offentligøre billederne, så i kan se hendes billeder.

Deltagerne har haft 6 kategorier, hvor de skulle tage 1 billede i hver kategori ud fra deres egen fortolkning.

De 2 viste billeder er 2 af 3 billeder, der var i spil, i den ene af kategorierne. Min datter valgte det 3 billede, som jeg ikke vil afsløre endnu.

DET bliver så spændende 🙂

fotograferingFotografering

Juhuuuu  hun blev normineret i bedste billede i kategorien vand og for hele serien :))))

Hun vandt ikke, men stort er det, at blive normineret, jeg er super stolt..!

Helt fantastiske billeder efter min mening.

Fotografering

Øverste til venstre: Vand

Øverste til  højre: Spejl

Midten til venstre: Komposision

Midten til højre: By

Nederst til venstre: Bitter

Nederst til Højre: Håb

Stue-spisestue indretning!

Da jeg flyttede firmaet hjem i privaten, måtte vi rykke rundt i huset, for at jeg kunne få et større værksted, jeg havde i forvejen en stue, som blev brugt til værksted, men nu “stjal” jeg så også vores opholdsstue, sådan at jeg havde et dobbelt så stort værksted. StueDet var helt fantastisk, at indrette værkstedet, og få det til at fungere. Hvordan det forløb var, vil jeg fortælle om en anden gang.

Denne gang vil jeg vise hvordan man får indrettet en stue på 4 x 4 meter, med både opholdsstue og spisestue i samme rum… Ja ja, jeg ved godt at det er der mange der har gjort før mig, men for mig har det været en lang proces og først nu, 3 år efter er det lykkedes mig at komme næsten i mål, og være glad for resultatet, nyder faktisk at sidde i min stue nu 😊

Den største proces var nok at få ryddet ud, skabe fyldt med porcelæn og glasskåle ( Har lidt en samlermani af glas ) de skulle tømmes og finde en plads i køkkenet,Stue eller smides ud eller gives videre, eller gemmes væk. Alt mit garn, strikkepinde, hæklenåle osv. måtte også finde en plads et andet sted i huset, men det lykkedes, og så gik jagten ind på at finde et lille spisebord og nogle stole der ikke fyldte for meget, en kommode til lidt opbevaring og en skænk til fjernsynet, igen noget der ikke var for stort.

Der er genbrugsforretningerne jo heldigvis fyldt med godter 😉  Så skænk og kommode blev fundet og dekoreret med tapet, så de var lidt sjove at se på. Et lille spisebord, med udtræk fandt vi også, ikke særligt kønt, men med lidt sort maling på Stuestellet og tapet og lak på bordpladen, havde vi pludselig også et fint lille spisebord der kunne stå i et hjørne af stuen.

Trods vores anstrengelser, blev jeg aldrig helt glad for stuen, netop fordi sofa arrangementet var stort og klodset til den nu sammenlagte stue-spisestue.

Så nu er sofa arrangementet solgt, og nyt lettere møblement købt, og igen genbrug, fik sofa, stole og bord fra en cafe der lukkede i byen, fandt et lille sidebord i den lokale genbrugsbutik, begge borde fik

 

en gang sort maling, det samme gjorde skænken til tv’et. Et gammelt egetræs skab, der har været lånt ud, har igen fået en plads i stuen. Ville egentlig have malet egetræs skabet i en eller anden vild farve, men nu det er kommet ind i stuen, ser det faktisk ret fint ud, sammen med de sorte møbler.

På den ene væg, har jeg hængt en masse kostumetegninger op, i ens meget billige rammer fra Ikea, elsker den væg, glæder mig over at have nogle sjove billeder at se på, og syntes det er fedt, at de ikke hænger i orden, det giver lidt spas til Stue-spisestue indretningStue-Spisestue indretningrummet.

Magler stadig at få noget op over sofaen, men har ideen til hvad der skal op. Når jeg har fåeStue-Spisestue indretningt løsningen på hvordan det skal gøres, skal jeg nok vise det frem. Men indtil videre er det en hemmelighed 😉

Stuen er tæt på at være perfekt nu, dog vil jeg finde ud af at lave spise hjørnet om også. Om der skal nyt til eller det skal have en overhaling med maling, tapet eller andet sjov, ved jeg ikke endnu, det må tiden vise. Men vil vise jer det når jeg når til det.

 

Stue-Spisestue indretningDeko over spisebordStue-spisestue indretning

Strik & Hækling – Karklude

 

klude6

Strik & Hækling – Karklude

December måned handler for mange om hygge og at glæde andre, jeg elsker at glæde andre, og kan jeg gøre det ved at være kreativ og hygge mig med det, er det en ekstra bonus for mig 🙂

I år har jeg hæklet og strikket karklude til  værtinde gaver og til julegaver, har brugt alt hvad jeg havde af bomuldsgarn i huset, så nu er det udryddet og det blev til en del klude til gaver.

klude5 klude klude4 klude3

Så der er allerede købt nyt ind, da der er kommet ønsker om flere karklude, efter juleaften er overstået, og så havde jeg lige et lille hængeparti, med nogle karklude til et par veninder i nogle farver jeg ikke lå inde med…. så igang med pindende igen, så hyggeligt 🙂