Category: DIY

De små fif – bind en nem knude

De små fif!

De små fif er tit dem vi har en del glæde af, og det er altid rart at kunne finde dem igen, hvis man lige har glemt hvordan 😊 Lidt lige som at slå op i Frk. Jensens kogebog fordi man har “glemt” hvor længe et blomkål skal koge…

Så jeg tænker at jeg vil dele de her små fif med jer, og det første fif på bloggen bliver : Hvordan binder jeg let en knude, som jeg kan få helt tæt ind til mit sy projekt….. Grunden til det bliver det første lille fif, ja det er fordi jeg lige har udgivet et indlæg om hvordan man rynker, og der er det her fif super godt at kende, så se med på videoen, håber det er nem at se hvad jeg gør, ellers er du velkommen til at stille spørgsmål og kommenter gerne, hvis der er noget du savner eller tænker kunne være bedre 😊

Hvis du vil se indlægget om at rynke, så kan du se det Her

Tryk på linket herunder, for at se videoen hvor jeg viser dig hvordan du laver en knude, som du kan trække ned til dit syprojekt, så du har låst dine tråde.

Se video HER


Kommenter gerne hvis du har spørgsmål eller foreslag 😊

DIY-Hvordan laver jeg en tittekant

DIY-Hvordan laver jeg en tittekant!

Titte kanter er efter min mening en meget fin afslutning på bla. halskanter, ærmer, lommekanter og som pynt mellem foer og stof og mange andre steder, det giver en flot og proffesionel afslutning. Her i dette indlæg vil jeg vise dig det på en lomme, hvor tittekanten er lavet af samme stof som lommen, men hvis jeg havde valgt en kontrast, ville det have haft en meget større effekt. Det må vi kigge på en anden dag, nu vil jeg vise hvordan du kan lave dem og hvordan du syr dem på dit projekt.

En tittekant kan både være flad og rund, og den kan være super tynd og fin eller lidt grovere, som dem jeg viser dig her, så det er nemt at se 🙂

Først skal du have klippet dig nogle skråkanter, ved du hvordan du gør det? Hvis nej, så kig Her først….. så er du allerede godt på vej 🙂

Skråkant

DIY-Sådan laver du en skråkant!

Tittekant

Titte kant med Snor! 1. Klip din skråstrimmel 4 cm  2. Læg snoren ( Her en anoraksnor ) på midten af strimlen 3. Sæt lynlåstrykfoden på  maskinen 4. Fold strimlen på midten, så snoren ligger i midten af strimlen 5. Og sy helt tæt op af snoren.

Tittekant

Billede 1 og 2 viser en tittekant syet uden snor i, den kan bruges som den er, eller man kan trække en snor i bagefter. Billede 3-4 viser hvordan du trækker snor igennem med en roulou vender og billede 5-6 hvordan du trækker snoren igennem med en stoppenål. Billede 7-8 viser hvordan kanten ser ud når det er en flad tittekant.

Man kan trække snoren igennem før man syer tittekanten på sit projekt, men man kan også trække snoren igennem bagefter. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele. Jeg benytter mig som udgangspunkt af at sy snoren med i roulouen, som i første eksempel. Ulempen her kan være, at hvis man vil have muligheden for at trække snoren lidt til bagefter, så skal man jo være stensikker på at man ikke har fået syet ind i snoren. Forklaring på hvor og hvornår jeg benytter mig af at trække i snoren efter den er syet på mit projekt, vil komme i et senere oplæg. men kan da her vise hvad man også kan bruge det til:

Tittekant

Her har jeg trukket snoren igennem, efter at jeg har syet den på en lomme, trukket lidt ekstra i snoren, så lommen kan stå lidt ud, altså sådan at der er luft imellem eksempelvis kjole og lomme. Og det er stadig muligt at sy lommen på i grøften til tittekanten.

Det kan især være en sjov effekt på børnetøj, men også på tasker, toiletpunge osv.

 

Hvordan syr jeg titte kanten på?

 

Tittekant

1. Start med at klippe sømrummet ned til 1 cm. Hvis ikke du har lavet skråstrimlen i nøjagtigt mål.

Tittekant

2. Sy derefter tittekanten på lommekanten med din lynlåstrykfod, med den rå kant ud til den rå kant

Tittekant

3. Når den er syet på ser det sådan ud. Selve tittekanten ligger ind mod lommen. Den bliver vendt ud sammen med foret, som du vil se i næste trin.

 

Tittekant

4. Her har jeg valgt at lave en lomme med samme stof inden i lommen, altså en dobbelt lomme. Den placeres præsis oven på den ande, ret mod ret

Tittekant

5. Så skal du sy oven i den samme stikning, en gang til, og gerne lige på den anden side, ind mod lommen, så bliver tittekanten nemlig syet helt fint og tæt til snoren

 

 

Tittekant

6. Nu har du en lomme der ser således ud, så det er her det bliver spændende, om den sidder pænt og ingen synlige stikninger på forsiden

 

 

Tittekant

Nu skal det hele stryges på plads, hvis du har svært ved at få vendt det, så buen ikke bliver pæn, så kan du gå ind i sømrummet og klippe nogle små hakker. Jeg er som udgangspunkt ikke tilhænger af hakker, men i nogen tilfælde kan man ikke komme uden om det. Men her gik det fint, så lommen er strøget fint på plads, og har en fin tittekant i åbnings kanten.

Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om brugen af tittekanter, men vil ikke trætte jeg med mere i dette indlæg, men håber i fik noget viden med hjem i systuen, samt inspiration til brugen af tittekanter.

God sy lyst

 

 

 

DIY-Sådan laver du læg

 

Sådan laver du læg!

Skal du lave en flæse kant der ligger i læg istedet for er være rynket, så er der her 4 helt enkle metoder til hvordan du laver læg. Jeg vil dog anbefale dig at du måler nøjagtigt ud og hæfter dine læg med nåle, inden du sætter dig til maskinen, hvis du ikke er øvet i at sy. Men alt er jo en begyndelse, til man har prøvet ting igen og igen, så har du mod på det, så spring ud i det. Jeg benytter mig kun af de 3 sidste metoder hvis det er korte projekter jeg skal lave, til de lidt større vil jeg altid stå ved mit bord og få placeret og nålet læggene.

Hvis du gerne vil se hvordan man rynker en flæse, så kan du se det Her

På billedet herunder har jeg illustreret hvor dan du kan måle og stryge dig til en lægget flæse, som skal være helt skarp i læggene.

 

  • Find ud af hvor dybe du vil have dine læg.
  • Her har jeg valgt 2 cm i dybden.
  • Så når jeg har lagt mit første læg, så lægger jeg sømometeret på 4 cm, fra kanten af det første læg og videre ud af båndet. Der hvor sømometeret rammer, det er der hvor bunden af mit læg ligger.
  • Fold nu stoffet op på sømometeret og fold stoffet ved 2 cm.
  • Træk sømometeret ud og stryg dit læg.
  • Sæt nåle i hen ad vejen, så du har styr på dine læg, og sæt dig til maskinen og stik læggene på plads.
  • Så er din flæse klar til påsyning på dit projekt.

DIY-sådan laver du læg


 

 

DIY-Sådan laver du læg

Billede 1-4 er samme fremgangmåde som vist i den første DIY, her er det bare bløde læg, så derfor stryger vi ikke undervejs, men gør det direkte ved maskinen.

  1. Lav dit første læg, og sy hen til slutningen af det.
  2. Læg dit målebånd ind til slutningen af dit første læg, mens du folder stoffet i dybden, som her igen er 2 cm.
  3. Slutningen af næste læg.
  4. Træk målebåndet ud og sy hen over lægget, og fortsæt med at gøre det samme igen og igen, til du har en flæse i den længde du ønsker.

Punkt 5-8 er i bund og grund samme metode, her har du bare markeret din afstand med nåle ( 2 cm afstand ), og kan derfor hele tiden flytte dine læg fra nål til nål, og sy henover læggene for at fastholde dem. Se evt. forklaring på næste billede, da det er samme fremgangsmåde, bare med markering med kridt og ikke nåle.


 

DIY-sådan laver du læg

  1. Læg dit første læg. Marker med kridt for hver 2 cm hele vejen ned.
  2. Buk hen ad vejen, ved at tage fat i næste kridt streg ( Som er toppen af dit læg ) Tag derefter og skub næste kridt streg ind i bunden, evt. med en nål, for at styre stoffet lettere.
  3. Saksen peger her på bunden af lægget, som skal ligge op til toppen af forrige læg.
  4. Kridt stregen på toppen af dit læg, skal ramme næste kridt streg.
  5. Nu kan du sy hen over lægget.
  6. Fold igen.
  7. Og sy, og sådan fortsætter du, til du har den længde du skal bruge.
  8. Færdig flæse kant med bløde læg.

Sådan kan du lave dine læg når du sidder ved maskinen, men som sagt tidligere ville jeg helt klart fortrække at forberede læggene inden jeg sætter mig til maskinen, men dette er fint hvis man skal lave en mindre flæse kant. Forberedelse til sine sy projekter giver altid et godt forløb og kan altid betale sig.

Håber det har givet dig mod på at springe ud i at prøve kræfter med læg, der findes andre læg som jeg vil komme ind på, på et senere tidspunkt. Og læg er jo ikke kun noget der bruges på flæse kanter, de kan også bruges integreret i din nederdel, i haludskæringen på din bluse og kjole, i ryggen på en jakke osv. Der er mange muligheder, som vi nok skal komme ind på en anden god gang.

DIY-sådan laver du læg

Flæse kanter: Rynket, lagt i skarpe læg og lagt i bløde læg.

Har du spørgsmål eller kommentarer hører jeg gerne fra dig, god sy lyst 🙂

DIY-Sådan rynker du

Sådan rynker du, så det bliver pænt!

Mange har problemer med at få deres rynker pæne og ensartede, det vil jeg give en forklaring på her, hvorfor det kan være, og lave en DIY på hvordan man rynker, så det bliver pænt.

Hvis man springer over hvor gærdet er lavest, og kun laver en rynketråd i sit projekt, så får man tit en ujævn rynkning og ikke en ensartet og styret rynkning, som man gør, hvis man gør sig selv den tjeneste, at lave to rynketråde som jeg har vist herunder.

Sådan rynker du

Her vil jeg lave en flæse til en lomme, har klippet en strimmel på 8 cm og bøjet den på midten og strøget den, så den er fin skarp i kanten.

  1. Start med at sætte stinglængden på 5 på din maskine.
  2. Sy nu med lige sting ca. 5 mm inde på stoffet, sørg for at have ca. 10 cm undertråd og overtråd til at starte med. Og HUSK ikke at hæfte ende, det kunne man jo nemt komme til af vanens magt 🙂
  3. Så syr du en tilsvarene stikning 3-4 mm fra den anden stikning, igen med 10 cm trådender.
  4. Det samme gælder når du slutter af, IKKE hæfte ende og træk ca. 10 cm tråd ud.
  5. Lav en knude med alle 4 tråde i den ene ende, så trådene er sikret i den ende. Se video om hvordan du binder en knude super let Her
  6. Modsatte ende af hvor du har lavet knuderne.
  7. Tag nu fat i de 2 nederste tråde, altså din undertråd.
  8. Træk i begge disse tråde, helt identisk, sådan at din rynk også bliver fin og ensartet. Fordel dine rynker sådan at de passer til det projekt de skal syes på.
  9. Her har jeg rynket rimeligt tæt, da jeg gerne ville have en lidt “dramatisk” og fyldig rynk, men det er jo helt op til den ide og det design udtryk man vil have.

Denne rynke flæse har jeg her sat på en lille lomme, den er fyldig og måske lidt overdrevet til så lille en lomme, men jeg har en forkærlighed for engang imellem at det gerne må være lidt “dramatisk” og synligt. Jeg er dog også til små og fine detaljer, men hvert projekt har jo sit udtryk 🙂

image

Det var ordene for denne gang, håber du fik lidt viden med på vejen eller inspiration, kommenter gerne, hvis du har noget på hjertet 🙂

 

 

 

 

 

DIY-Hvordan laver jeg mit eget skråbånd?

Hvordan laver jeg mit eget skråbånd?

Her har jeg har lavet en lille DIY til dig, i hvordan du laver dit eget skråbånd, det er faktisk ret simpelt, og kræver ikke ret meget stof, da du kan øge dine skråbånd, hvilket jeg også viser dig her. Det er dog rart hvis man ikke skal øge hele tiden. Men hvis man nu ville lege med farver og mønstre, kan man jo vælge at sy flere forskellige stykker stof sammen, det vil give en hel speciel og anderledes skråkant.

Vi kender jo godt det, at vi ikke lige kan finde farven eller ikke syntes de er spændende nok, dem de har i forretningerne, så er det jo skønt at man kan finde stof i gemmerne til at lave sine egne, Jeg kan også sagtens finde på at købe et ekstra stykke stof, som er tiltænkt at lave skråkanter af, for på den måde får jeg også mit helt eget look på mine projekter, ikke at jeg ikke har en masse på lager 🙂 men hvem har ikke det 😉 Et andet trick til at få stof til skråkanter ( der ikke lige kan findes alle steder ) Gå i genbrugsbutikkerne, både efter stofrester, som de tit bugner af, og så er gammelt sengetøj absolut skønt og findes tit i helt anderledes print, og efter min mening er print fra 70`erne og 80`erne super skønne, der kan også være tøj der kan bruges, men det kræver at tøjet har noget størrelse og at man er omhyggelig med at tjekke trådretning.

Nå…. lad os få kigget på hvordan du laver dit skråbånd:

DIY-Skråkant

Lav din egen skråkant

Skråbånd skal klippes på skrå i 45 grader, og det er vigtigt at du er omhyggelig med at overholde det, ellers vil dine skråkanter opfører sig forkert.

  1. Hav din trådretning liggende til venstre for dig, og fold stoffet op i en 45 graders vinkel, pres evt.  kanten du har foldet. En anden og lige så let metode, jeg dog ikke har vist her, er at lægge en trekants linial trådlige på stoffet og tegne din skrå linie ind. Jeg benytter mig mest af den viste metode, for her føler jeg at jeg har lidt føling med stoffet.
  2. Fold stoffet ud og klip efter den bukkede linie, så har du starten af din skråkant.
  3. Så beslutter du dig for bredden af din skråkant, her har jeg valgt 4 cm, således bliver den en cm, når den er syet på.
  4. Nu skal vi have syet strimlerne sammen. Læg strimlerne op mod hinanden, så du kan se at de vil danne et bånd. Hvert bånd skal være klippet i 45 grader ( som du ser på billedet ), sådan at du kan sy dem sammen til et langt bånd.
  5. Læg det ene bånd lodret op og læg de to stykker ret mod ret, sådan at de danner et L når de ligger på bordet. Marker 1 cm sømrum, og hver opmærksom på at du overholder dit sømrum.
  6. Sy båndet sammen.
  7. Stryg sømrummet fra hinanden
  8.  Klip de små spidser af i siden af båndet. Du kan klippe dit sømrum ned til 3-4 mm, det gør jeg hvis jeg syntes at det fylder for meget, men i det her tilfælde lader jeg det være.
  9. Færdig og klar til brug

Så skulle du kunne blive selvforsynende af skråkant. Der findes et utal af måder at bruge skråkant på, det vil hen af vejen blive vist på bloggen, og allerede nu ligger der en lille DIY i hvordan du bruger dit eget skråbånd, se indlægget Her

DIY-Sådan syr du din skråkant på

Sådan syr du din skråkant på!

Har du læst indlægget om hvordan du laver dit eget skråbånd? Ellers kan du læse det Her

Når du laver dit eget skråbånd er der her en nem DIY til hvordan du syr din skråkant på, så den sidder flot og bliver ensartet. Her har jeg vist det på en lommekant.

Man kan få en skråkants folder til at folde sine skråkanter med og man kan stryge dem så de ser ud som de købte skråbånd, men jeg ynder at sy mine på som vist herunder, da jeg syntes man får en mere ensartet kant, og har lidt mere føling med, hvad man laver.

Lad os se på hvordan:

Skråkant

Påsyning af skråkant

Jeg har valgt at lave en skråkant der er 4 cm bred, sådan at den bliver 1 cm færdig.

  1. Læg din skråkant med retsiden nedad på vrangsiden af dit projekt. Sy med 1 cm sømrum og træk LET i skråkanten, mens du syr den på. Du kan også vælge at sætte nåle i for at styre det lettere, jeg kan bare bedst lide at have styringen undervejs. Det kræver måske lidt øvelse, men ligger hurtigt i fingerne.
  2. Stryg dit sømrum ud i skråkanten.
  3. Fold nu en cm ind til midten og stryg kanten.
  4. Fold endnu engang, sådan at båndet nu er 1 cm bred og lige dækker din syning. Stryg båndet på plads.
  5. Så ser det således ud.
  6. Stik nu båndet 1-2 mm inde, i kanten af båndet. Jeg gør det igen uden nåle, da jeg så kan have føling med hvordan det arter sig undervejs.
  7. Men sæt gerne nåle hvis det giver dig en trykhed i at det ligger som det skal, og tag nålende ud undervejs.
  8. Stryg en sidste gang og så kan du nyde synet af en skråkant der sidder perfekt.
  9. Her har jeg syet det på åbningen til en lomme. Har strøget de øvrige kanter ind på lommen og sat nåle i. klar til at blive sat på mit projekt.

Ja, så let kan det gøres, håber du kunne bruge denne DIY, ellers er du velkommen til at kommentere, det vil kun glæde mig 🙂

DIY-håndlavet knap!

DIY-håndlavet knap!

diy-håndlavet knap

Kender du det, du kan ikke lige finde den knap, du godt kunne tænke dig, enten er farven ikke rigtig, eller også er det størrelsen, det kan også bare være at du ikke syntes der er nogen sjove knapper at finde, hvorfor så ikke lave dem selv…!

Der er mange mulighedder for at lave en helt speciel knap, jeg har her lavet en DIY i hvordan processen er, men HUSK der er mange flere muligheder for at pynte din knap, end jeg lige har vist her, som inspiration kan jeg nævne:

Broder perler påMale på knapperneBrug mindre knapper i midtenLeg med flere lag stof-Sy mønster med symaskinen– Det er kun fantasien der sætter grænser, man skal dig tænke over om knappen kan vaskes, men er det til tøj der skal renses, er der jo nærmest ingen grænser 😉 Prøv dig frem, det er et sjovt og hyggeligt projekt. De største mulighedder har man dog, med knapper der har en pæn størrelse, her har jeg leget med en på 4 cm i diameter… God fornøjelse

HUSK! læs indlægget igennem før du går igang 🙂

diy

Start med at tegne din knap op på stoffet, efter din gardinring, læg sømrum til ( Her 2 cm ) Ri en rynketråd rundt i kanten, ca 1/2 cm fra kanten, læg ringen ind i stoffet og træk tråden til. Sy på kryds og tværs, så du får trukket stoffet godt til på bagsiden, så der ikke er nogen rynker at se på kanten.

diy-håndsyet knap

Tegn indersiden af din gardinring af på et stykke pap, klip et stykke foer efter skabelonen med 1/2 cm sømrum, ri foeret på rundt i kanten. Så er dit foer klar til at blive syet på, når du har pyntet din knap.

diy-håndlavet knap

Læg din cirkel af foer på bagsiden og sy rundt i kanten, når du er nået lidt over halv vejs, tager du din ritråd ud og fjerner pappet, så kan du sy resten til, og vupti din knap er færdig 🙂

Foreslag til hvordan du kan pynte dine knapper med brodderitråd:

diy

Her er der broderet et ansigt, efter knappen er lavet. Dog skal det gøres inden du syer foeret på.

diy

Her er broderiet lavet før knappen, og fordi jeg syntes at broderiet skulle gå lidt ud over kanten, har jeg tegnet knappens størrelse op, så jeg havde noget at gå ud fra, mens jeg broderede.

Håndlavet knap

Det samme gælder her, ville have at broderiet gik med om på bagsiden, så tegnede knappen op, og stregerne som jeg broderede efter, går ud over størrelsen på knappen.

Håber i kunne bruge denne DIY, kommenter gerne, hvis i syntes der mangler noget, eller hvis i gerne vil have flere eksempler på pyntningen af knapperne, Tak fordi du læste med, og rigtig god fornøjelse med at lave dine egne knapper 🙂

 

 

Re-Design-Pige kjole

Re-Design-Pigekjole

I forbindelse med en DIY i applikation, jeg lige har lavet, sneg der sig lige et lille RE-Design ind 🙂

Jeg havde en enkelt pigekjole tilbage på web shoppen, en sød sag syet i Liberty bomuldsstof, den sidste på lager, så tænkte at den kunne jeg bruge til at vise hvordan man kan få tøj til at se anderledes ud, rimeligt hurtigt og forholdsvis let 🙂

Re-Design kan både være meget omfattende, men det kan også være meget lidt der skal til, man kan som her re-designe nyt tøj, eller man kan gå i sit klædeskab og finde det man ikke bruger mere, eller gå på udkig i genbrugsbutikkerne eller måske mandens klædeskab, der hænger meget “guld” rundt omkring, det er bare at bruge fantasien og symaskinen 😉

Denne lille pige kjole, var en af de4 hurtige, men den fik et helt andet look.

Re-Design

Kjolen som den så ud inden!

ApplikationApplikation

Kjolen som den ser ud nu, men en lille applikation i friske farver!

Hvis du vil se DIY i applikation, så se Her

Applikation – DIY

 

Applikation – DIY

Denne DIY vil vise dig i billeder hvordan du applikere et motiv, her har jeg applikeret motivet på en barne kjole, men der er jo masser af muligheder for at bruge applikation kreativt, på tøj, tasker, duge osv.

Dette skal du bruge:

  • Papir
  • Blyant
  • Vliesofix
  • Stof/Stofrester
  • Tråd
  • Et motiv/Din fantasi 😉
  • Saks
  • Strygejern
  • Symaskine
Applikation

Vliesofix

Hvis du ikke kender fliesofix, så er her en forklaring: Det er et dobbelt klæbende materiale, der gør det nemt for dig at applikeret et motiv over på noget andet. Det har på den ene side papir, som du kan tegne dit motiv direkte på, hvis du er til frihåndstegning, men man kan også se igennem det, så man kan overfører motivet til vliesofixen ( Vist længere nede ) Det stryges først på bagsiden af dit stof. Herefter kan du fjerne beskyttelsespapiret, klippe det ud i den ønskede form og stryge din applikation fast på baggrundsstoffet. Det gør, at dine applikationer sidder fast, når du skal zigzagge dem. Se evt. video her:  Vliesoflix

 

Det er en god ide at have riv flies på bagsiden af dit arbejde, det gør det lettere at styre dit arbejde, da det stiver arbejdet af, men at det jo samtidig er lige til at fjerne bagefter. Hvis dit arbejde gerne må få et lidt stivere udtryk, kan du stryge en vlies bagpå, inden du påbegynder at zig zagge.

I denne beskrivelse af hvordan du applikerer, har jeg valgt at re-designe en barne kjole.

DIY-Applikation!

Applikation

Tegn dit motiv op på et stykke papir, her har jeg valgt at skrive LOVE i frihånd.

Applikation

Man skal huske når man applikerer, at det man tegner kommer op på det færdige produkt spejlvendt. Her hvor jeg bruger bogstaver, er jeg derfor nød til at spejlvende motivet. Det gøres nemt, ved at vende papiret og tegne op igen.

Applikation

Så skal jeg ha overført motivet til vliesofix. Det gøres også nemt, ved at lægge vliesofixen oven på det spejlvendte motiv, med papirsiden opad, og tegne motivet, en gang til.

Applikation

Så klipper man sit motiv groft ud.

Applikation

Udvælger det stof, man kunne tænke sig at bruge. Her har jeg valgt at hvert motiv, skal have hvert sit stykke stof. Men det kunne sagtens have været samme stykke stof, det er bare et spørgsmål om hvilket udtryk man vil have.

Applikation

Motiverne stryges på stoffets bagside, stadig i den grove udklip. Stryges mellem 5-10 sekunder, alt efter materiale. Er du i tvivl, så lav en prøve, så du ikke ødelægger dit motiv.

Applikation

Nu kan du klippe dine motiver rigtigt ud.

Applikation

Placer dit motiv hvor du vil have det, her prøver jeg mig lidt frem, hvordan jeg godt kunne tænke mig det skal se ud.

Applikation

Det kunne også være sådan !

Applikation

Når jeg har besluttet mig, tager jeg papiret af bagsiden.

Applikation

Placer motiverne som jeg vil have dem og stryger dem fast.

Applikation

Vælg trådfarve til at zig zagge med, det kan sagtens være forskellige farver, det kan være en kontrast farve, eller en der falder ind i farverne. Jeg vælger her en orange, da den brune er lidt hård, men den orange falder ind i mortiverne, samtiddig med at den også er en kontrast.

Applikation

Indstil maskinen til zig zag, og find ud af hvor brede du vil have dine sting, her vælger jeg 2,5 mm da det er nogle små motiver.

Applikation

Juster tætheden på dine sting, prøv dig frem på et stykke prøvestof. Min maskine syr pænt tæt på 0,5

Applikation

Så kan du begynde at zig zagge rundt om dine motiver, husk at holde øje med dit underlag, og kør i den hastighed der passer dig bedst, så du kan følge med buer osv.

Applikation

Zig zag omkring motiverne.

Applikation

Stryg det færdig motiv.

Applikation

Færdige resultat, kjole med en applikation der gør kjolen lidt mere frisk 🙂

Håber du kunne bruge denne DIY, du er velkommen til at smide en kommentar, hvis du har spørgsmål 🙂

d1d5

Hvordan syr man en fransk søm?

Hvordan syr man en fransk søm?

Det er faktisk ret enkelt at sy en fransk søm, man skal bare tænke lidt omvendt af hvad man plejer når man syr. Det kommer jeg ind på lidt længere nede i indlægget, hvor jeg laver en lille DIY hvordan man gør og hvordan man får sømmen pæn.

Men først, hvorfor en fransk søm?

Det kan der være flere grunde til, efter min mening, først og fremmest er det en flot finish på bagsiden af dit sy projekt, den lukker dine trævle kanter inde, så de er modstandsdygtige i brug og vask. Skal du sy en fin silkebluse, ciffonkjole eller anden fin, tynd eller gennemsigtig beklædningsgenstand, så kan du med fransk søm lave en meget fin og smal søm, som nærmest kan virke usynlig i tøjet.

Tøj må gerne være lige så smukt på bagsiden, som på forsiden !

Jeg vil vise jer hvordan man laver en fransk søm, og jeg gør det med bomulds stof, for at det er letter at se hvordan jeg gør, men vil vise hvordan det ser ud i en fin silkeciffon, med fransk søm frem for feks. at overlocke eller zig zagge sømmen.

DIY-Fransk søm

HUSK! Dit sømrum skal kunne splittes i 2, så skal din søm ende med at være 5 mm, som den jeg viser nedenunder, så skal du sørge for at have 1 cm søm til rådighed.

  1. Stofstykkerne lægges vrang mod vrang, hæftes med nåle og syes med 4 mm søm.

    fransk søm

  2. Derefter stryger du sømmen hver til sin side.

    IMG_3040

  3. Og nu stryger du sømmen, så stoffet kommer til at ligge ret mod ret.IMG_3041
  4. Syr 5 mm ind
  5. IMG_3042
  6. Presser din søm til den ene side
  7. IMG_3043
  8. Færdig! Fin fransk søm
  9. Fransk søm

Fransk søm er smuk, både fra retsiden og på bagsiden, der hvor den rigtig kommer til sin ret, er i fine tynde stoffer, i blonder, silker, ciffon osv. Herunder vist lavet i en fin silkeciffon, hvor man vil kunne se sømmen fra retsiden også, så her er fransk søm ideel at benytte.

Fransk søm

Fransk søm

Håber du kunne bruge denne lille DIY, ellers er du velkommen til at kommenterer 🙂

Kreativ hilsen Ann

SyMedGlæde

Det hyggelige hjørne online

Se HER hvis du vil se hvordan du laver er belægning