Kalenderen siger i dag 7 December og vi er godt igang med julemåneden, men det betyder vel ikke at vi stadig kan pynte lidt op, så her har jeg en hæklet opskrift på snefnug/krystaller, der kunne være super søde at hænge i vinduet eller bruges som pynt på juletræet.
Tag Archives: Hækling
5 December
Så blev det d 5 december, og jeg har endnu et hækleprojekt, og lidt syning, på tapetet, som bliver til et fint lille juletræ, som du endte kan bruge til pynt sammen med Dine nisser i vindueskarmen, eller måske du mangler lidt pynt til julebordet, sammen med Gran, kogler og nisser, det er helt op til din fantasi hvad du kan bruge det lille fine juletræ til, træet er 13 cm i højden og 10 cm i diameter.
2 December
Super hurtigt og lækkert varmt tørklæde til julegave eller til dig selv. Kan laves på en aften eller to
Studentergilde!
Studentergilde!
I sommeren 2018 blev min datter Manja student, og jeg ville gerne overraske hende med noget hun ikke regnede med, så jeg fik den ide at jeg ville lave en kopi af hende som studine.
Hækle hjørnet!
Nu kommer så Hækle hjørnet, som bliver en række videoer der viser hvad der sidder på min hæklenål i øjeblikket, og en introduktion af hvilke videoer der kommer fremadrettet.
Bedre sent end aldrig!
Bedre sent end aldrig!
Jeg lovede i December at vende tilbage med et indlæg der viste de julegaver jeg havde lavet i år til familien og det sidste konfekt der blev lavet klar til juleaften, jeg undskylder ventetiden, håber at de skønne ting jeg vil vise kan få et smil på jeres læber, trods ventetiden 🙂
Vores familie fik dette år ikke en jul som forventet, da vi mistede vores mor lillejuleaften, helt uventet, alt var klar til en hyggelig aften i familiens skød, men denne jul blev ikke som vi havde glædet os til.
Dette indlæg er derfor ret forsinket, da det har været en hård tid, det skal dog ikke handle om det, men syntes jeg skylder en forklaring på hvordan det kan være jeg ikke gør som jeg lover. Og så har der sneget sig lidt ekstra med ind, både en lille sød ting jeg fik lavet til mors begravelse og en lille opgave jeg blev sat på af datteren denne weekend.
Først et billede af det sidste konfekt der blev tryllet frem lillejuleaftens eftermiddag 🙂

Lakridskarameller!
Karamelopskriften fra weekenden før blev brugt igen, her blev karamellen drysset med lakridspulver, mums det var guf 🙂 Vil du prøve opskriften, så er det en grundopskrift jeg fandt på pinterest og du kan finde den lige HER
Marcipanbrød!
Kæmpe marcipanbrød med nougat og mandler, overtrukket med mørk chokolade, langs siden mandler og rosiner vendt i mørk chokolda, ganske simpelt men lækkert.
Marcipankugler rullet i lakridspulver!
Marcipan blandes med lakridspulver og lidt flormelis, og rulles til kugler som derefter rulles i lakridspulver. Jeg fik ikke målt op hvor meget flormelis og lakridspulver jeg blandede i marcipanen, men tænker at man kan smage sig lidt frem, altid godt og hav en undskyldning for at smage undervejs 😉
Nok om det søde til ganen for denne gang
Jeg havde godt gang i hækletnåle og strikkepindende ret kort tid før jul, men blev færdig med gaverne.
Det første jeg lavede var disse søde fugle, lavet efter en opskrift fra Lityfa, som du kan finde lige HER Det var et ønske fra min niese at de skulle være i dæmpet farver, men det gør absolut ikke fuglene kedelig, de blev fantastisk søde 🙂

Så fik jeg igen i år strikket karklude til en veninde, som efter sigende havde slidt dem op jeg gav hende sidste år, så kan man da ikke andet en sørge for hun er opdateret på karklude 🙂

Min søster ønskede sig klude og håndklæder til sit nye badværrelse, hvad man ønsker skal man få 😉
Jeg nåede at strikke 2 klude og et håndklæde og påbegyndt et håndklæde mere, så hun fik de færdige pænt pakket ind og fik strikketøjet med, så hun kunne se der var et mere på vej. Sådan er det at være i tidsnød, og syntes egentlig bare det var ret fint at man jo så kunne se at det var hjemmelavet.

Jeg er vokset op i hjem, hvor Bramming nissen hang på hver eneste dør i huset i julen, så jeg tænkte at dem måtte mor og far da have i hæklet udgave, nåede desværre kun at lave en til dem, og mor nåede så heller ikke at se den, det er jeg ked af, hun ville have knuselsket den. Men er glad for den nu bor i julepynten i mit barndomshjem.
Jeg skal helt klar lave nogen til mig selv til næste år, kan dog ikke huske hvor jeg fandt opskriften, så den må jeg på jagt efter 🙂

Som jeg skrev i indledningen, så fik jeg også lavet en lille gave til mor, fra mig selv og min datter, som hun fik med sig i graven sammen med en rød rose.
For mig var det en stor trøst i kirken at have det lille hæklede hjerte at knue i hånden, for derefter at give min skønne kreative mor det med til sit sidste hvilested.

Det sidste der er kommet ud af mine hænder, blev bestilt af min datter i torsdags og blev hæklet her i weekenden. Hun havde købt en ny bærbar og den er mindre end hendes gamle, så hun ville gerne have et nyt hæklet sleeve til den, og ja så kan i jo næste gætte jer til at det måtte mor jo så i gang med. det blev til dette sleeve hæklet i naturuld i grå toner og sart rosa, i tilfældige bredde striber, datteren er glad og så er mor glad 🙂

Oldemortæppe!
Oldemortæppe!
Sådan et tæppe kan vi vist alle huske, de fleste har en eller anden historie knyttet til et oldemorstæppe, enten fordi det lå i hjemmene rundt omkring i Danmark i 60`og 70`erne, eller fordi det var det vi blev sat til i håndarbejde i skolen, eller noget helt tredje og mere interesant…. De har de sidste 10-15 år fået lov til at komme tilbage i hjemmene i alle mulige afskygninger.. Prøv og søg billeder på nettet, det er helt vildt hvor mange forskellige farvestrålende tæpper der kommer frem. SE Her
Min datter bad mig for et par år siden om at hækle et til hende i klare farver, og jeg gik straks igang, men som andre strikke/hækleprojekter her i huset, så fik det lov at ligge længe… men NU, lige nu, her til aften, hæklede jeg den sidste omgang… HURAAAAAA
Hov…. det er vist ikke helt færdigt, der mangler jo alle enderne 🙁
Ja ja, så må jeg jo finde nålen frem, så ved jeg da hvad jeg skal lave de næste par dage, for færdigt skal det være nu, så jeg kan komme videre med næste hængeparti, som er et rompe tæppe til stuen, der vist også har ligget længe nu 🙂
Strik & Hækling – Karklude
Strik & Hækling – Karklude
December måned handler for mange om hygge og at glæde andre, jeg elsker at glæde andre, og kan jeg gøre det ved at være kreativ og hygge mig med det, er det en ekstra bonus for mig 🙂
I år har jeg hæklet og strikket karklude til værtinde gaver og til julegaver, har brugt alt hvad jeg havde af bomuldsgarn i huset, så nu er det udryddet og det blev til en del klude til gaver.
Så der er allerede købt nyt ind, da der er kommet ønsker om flere karklude, efter juleaften er overstået, og så havde jeg lige et lille hængeparti, med nogle karklude til et par veninder i nogle farver jeg ikke lå inde med…. så igang med pindende igen, så hyggeligt 🙂








