Indlægget handler om at sy lynlås og foer i hæklede tasker og punge, både med maskine og i hånden. En video viser forskellige metoder, men der er ingen dybdegående gør-det-selv guide i denne omgang. Forfatteren arbejder på mere detaljerede vejledninger og svarer gerne på spørgsmål.
Tag Archives: Hækling
Barselgave
Jeg elsker at lave gaver selv, og det er ikke anderledes med denne barselgave.
Det er dog mere trygt hvis jeg med sikkerhed ved at det bliver taget godt imod.
Så her har jeg først og fremmest taget udgangspunkt i sikre bløde farver, håber de nybagte forældre tænker det samme 🙏🏻
Genbrug
En tur i en genbrugs butik med søster, gav en ide til gaven, jeg købte nemlig bløde baby cowboy bukser, i 2 størrelser, så ud over at gerne ville lave gaven selv, så blev en ide født om genbrug også.
Så næste genbrugs køb, blev en pose med bomuldsgarn, 3 forskellige farver og ca 2 ngl. af hver farve,
Hvad blev garnet til ?
Det første blev en super sød cardigan, efter et opskrift jeg fandt på bloggen ADORE CREA, hvor jeg bare har hæklet den i striber, jeg har hæklet str nyfødt, som du kan finde gratis HER
Hos ADORE CREA fandt jeg også de skønneste baby sko, se opskriften HER
Dernæst en djævlehue, som jeg i skrivende stund ikke ved om kommer med, syntes den har en underlig facon, opskriften fandt jeg HER hos Hobii, jeg har hæklet den i bomuld, måske derfor at faconen blev lidt mærkelig. ‘
Hos Hobbii fandt jeg også en virkelig fin savlesmæk, opskriften finder du HER
Ingen opskrift
Lidt andet end beklædning skulle der også til.
Så jeg har hæklet en lille goble ud fra fri fantasi og en nusseklud fra fri fantasi, men med udgangspunkt i forskellige set på Pinterest.
Det lidt vildt
Tænk engang, der er stadig garn tilbage… så jeg tænkte jeg ville prøve og lave en form for bidering.
Fandt denne søde opskrift hos Trolleungen, se den HER og en donutopskrift hos EHV 16, se den HER
Har kombineret de 2 opskrifter, for at få en hel hæklet bidering.
Det sidste garn ( Eller næsten det sidste ) blev brug til en lille badesvamp, som jeg for 3-4 år siden har lavet en opskrift på, du kan se indlægget HER inkl. opskrift og Videoen hvor jeg viser hvordan HER
Det absolut sidste
Nu tror jeg ikke at jeg kan vride mere ud af det sidste garn.
Eller måske kan jeg
Jeg ligger her på 5 døgn med en ryg der ikke rigtig vil som jeg vil, ( Skøn pinse ikk 😅 )så måske jeg kommer på en lille ting mere af de små rester der er tilbage.
Juni er baby ankomst måned
Vi er nu nået ind i Juni og fødsel nærmer sig, og jeg er stadig ikke helt på banen med ryggen, så hækling er stadig det jeg bedst kan liggende, og søge efter opskrifter er jo nemt på telefonen liggende ned.
Så nu har jeg fundet en mini sprutte som det aller sidste garn er blevet brugt til 🙂
Opskriften fandt jeg ved at søge på mini sprutter hæklet opskrift, jeg kan simpelthen ikke finde den igen, så hvis nogen genkender den, så vil jeg meget gerne kunne linke til opskriften.
Jeg har dog tilført den lille blomst på hovedet.
NU kan der vist ikke tvinges mere ud af de sidste rester af garnet 😉
Eller, måske jeg skulle hækle at bånd til gave indpakningen…..
Syet
Kan alle med en nyfødt ikke altid bruge en lille toilettaske, man har altid en hel masse småting der skal med i pusletasken.
Så jeg fandt en af prøverne, jeg har syet og pakkede den med i gaven.
Vil du selv sy den lille taske, så kan du se HER hvordan.
Gavens pris
Normalt fortæller man ikke hvad en gave har kostet, men jeg vil gøre undtagelse her, for det er lidt vildt hvad der er lagt af kroner.
2 par cowboybukser a 5,- kr pr. par ( Der var minus 50 % den dag ) Så 10,- kr i alt ( Genbrugsbutik )
15,- kr for garnet ( Genbrugsbutik )
Stof fra hylderne i skabet og knapper fra samlingen
Det vildt
Tro det eller ej, 25,- kr for alt i denne barselgave
Og en hulens masse hyggelige timer med at lave det.
Håber barselgaven falder i god jord
Babyen
Jeg glæder mig til at møde dig baby 👶🏼
Når dette indlæg udkommer er lillepigen født, og jeg har besøgt de nye forældre og den lille nye verdensborger, og givet barselgaven.
Barselgaven
Herunder ser du hvad gaven indeholder, det er bare blevet en fin gave.
Tanker
Jeg plejer altid lige at reflekterer lidt over projekter, så herunder kommer lidt tanker omkring dette hækleprojekt.
- De første babysko jeg hæklede, blev ikke så pæn, så valgte ikke at hækle modsatte fod, men bruger den ene som pynt på gaven.
- Prøvede en anden opskrift, de blev søde, syntes dog de er små og ret brede. Men hvis ikke de kan bruges på baby, så kan de hænge til pynt.
- Den fine hæklede trøje, håber inderligt den passer, den ser lille ud efter vask, men måske er det bare længe siden jeg har haft en nyfødt i hænderne 😉
- Djævlehuen er jeg lidt spændt på, for jeg syntes det virker som om spidsen i panden er ALT for lang, men igen, måske det bare er længe siden jeg har haft en baby i armene og ikke helt kan se det for mig.
- Alt i alt er jeg godt tilfreds, selv om der er et par ting jeg er usikker på, men sættet er blevet fint, så det er bare at håbe at de kommende forældre også syntes det er fint.
Hæklet af 6 ngl. garn
Vil du have mere inspiration til hvor meget du kan få ud af 6 ngl. bomuldsgarn, så kan du se et andet indlæg HER Hvor jeg bl.a. har hæklet en grossbody taske, julekugler, læbepromade hylster og andre søde småting
Tak
Tak fordi du læste med, håber det var inspiration, både til at hækle, sy og ikke mindst at kigge på brugen af genbrugsmaterialer og hvad du evt. har i dit eget lager.
Hæklet Cardigan
Hæklet/Strikket lang cardigan
Mit vinter projekt blev til denne hæklet cardigan.
Inspiration
Inspiration fundet på pinterest, men opskrift er fri fantasi.
Indformation
Cardiganen er hæklet i bedstemorsfirkanter/oldemorsfirkanter og der er strikket rib i ærmer, for neden, i forkant og hætten er også strikket i rib.
Hvis du har lyst til at prøve at lave cardiganen, så har jeg lavet en beskrivelse af hvordan jeg gjorde, så ikke så udførlig en opskrift, men mere en lille quide.
( Her går jeg ud fra du kender lidt til hækling og strik )
Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive hvis der er noget jeg kan hjælpe med.
Tanker før start
Jeg havde en klar ide om farvevalg til denne hæklet cardigan og var næsten sikker på valg af hvordan mine firkanter skulle se ud.
Men det blev ikke helt det, for da jeg hæklede et par prøver, så sadlede jeg lidt om.
Disse 6 farver var mit første valg, jeg var 100 % sikker i mit farvevalg
Lige indtil jeg lavede hækle prøver, så syntes jeg pludselig at den lyse grønne blev meget lys blå.
Så prøvede jeg at tage begge “farver” ud og kun hækle med sort, hvid og grå toner…
Det blev for kedeligt i forhold til min oprindelige tanke, så jeg lavede 2 prøver med den lyserøde i, og det kunne jeg godt lide, så det var det der blev valgt.
Er faktisk ret vild med mønstret nederst til højre, men tror det vil blive lidt “tungt” til en lang cardigan, så valget fald på den kendte oldemorsfirkant.
Herunder ses de forskellige farveskift jeg har valgt at køre med.
Vidste jeg ikke ville have en gennemgående mønster i cardiganen, så gik ud fra at lave 4 kombinationer med udgangspunkt i midten.
Så der er 4 der starter med hvid og 4 med lys grå, 4 med mørkere grå og 4 med lyserød, og så er de lavet hver i sær i 4 forskellige udgaver.
Opskrift/Guide
Garnforbrug:
- 20 ngl. sort
- 4 ngl. hvid
- 4 ngl. lys grå
- 4 ngl. mørk grå
- 4 ngl. lyserød
Det sorte garn er brugt op, de andre farver er der en rest tilbage, men i forskellige mængde pr. farve
Hæklenål nr 4
Jeg har brugt Merino Cotton fra Hjertegarn
Et lækkert garn der består af 50 % superwash uld 50 % bomuld, ulden gør at cardiganen ikke bliver så tung, som den ville blive i ren bomuld, og så er det dejligt lunt.
Rundpind nr 4 ( Str. 80 og 150 cm )
Ryggen består af 36 Firkanter
Ærmer består af 16 Firkanter pr. Ærme ( I alt 32 )
Forstykker består af 17 + 1/2 firkant Firkanter pr. Forstykke ( I alt 34 + 2 halve )
I alt hækles der OldemorsFirkanter/Bedstemorsfirkanter 102 stk + 2 halve
Herunder links til videoer
Hvis du ikke ved hvordan du hækler firkanterne, så findes der et utal af videoer på Youtube du kan følge trin for trin. Bla. denne HER fra Guldsnoren
Se hvordan du hækler firkanterne sammen HER i en lang proces, så man slipper for alle de ender der skal hæftes.
Jeg har lavet videoen i billed form, så den skulle gerne være let at følge.
Sådan greb jeg cardiganen an
- Startede med at hækle alle firkanterne, alle med en omgang sort til sidst.
- Derefter hæklede jeg ærmerne sammen ( Se hvordan i linket oven over # ) 4 firkanter i bredden og 4 firkanter i højden.
- Forstykkerne består 2 firkanter i bredden og 9 firkanter i højden, hvoraf den ene i bredden er en halv.
- Bagstykket er 4 firkanter i bredden og 9 firkanter i højden.
- For neden på ærmerne hæklede jeg 2 rækker fastmasker hvor jeg hæklede 2 m sammen ( Lidt løst ) Så ærmet fik lidt en hul kant og blev mindre i omkreds.
- Med strikkepinden samles nu masker op forneden på ærmerne ( 50 m ) Jeg strikkede 10 cm rib (1 ret 1 vrag)
- Syede skuldersøm sammen, derefter syede jeg ærmerne i og til sidst sidesøm og ærmer.
- Så er cardiganen samlet.
- Nu samlede jeg masker op til hætten ( 120 m ) Strikkede rib ( 1 ret 1 vrang ) Strikkede til stykket målte 40 cm.
- Fold stykket sammen og sy sammen, så det danner hætten.
- Saml 208 m op med stikkepinden for neden på cardiganen og strik rib ( 1 ret 1 vrang ) til ribben måler 3 cm
- Sidst samles masker op i forkant, rundt hætten og i næste forkant ( 450 m ) og igen strikkes rib ( 1 Ret 1 vrang ) luk af når ribben måler 12 cm.
- Ribben bøjes rundt ( Så den er dobbelt ) og syes fast i kanten på bagsiden.
- Jeg vaskede cardiganen på uld program og lagde den til tørre på et håndklæde, trak den lidt i facon, og lod den tørre helt op.
Det færdige resultat
Herunder det færdige resultat, som jeg er 99,5 % tilfreds med, er dog sikker på den bliver et hit, trods de sidste 0,5 % mangler.
Beklager der ikke er billeder med cardiganen på, men jeg har ikke lige fået hjælp til at få taget de billeder.
Og pt ligger jeg mest ned pga. ryggen, så det gav ikke mulighed for at finde en læsning selv.
Men så snart jeg har fået taget billeder med cardiganen på, så smider jeg ny billeder ind i indlægget her.
Tanker om projektet
Den lille procentdel der mangler, handler egentlig kun om at jeg gerne havde set hætten længere og måske at den havde lidt mere facon.
Men jeg skal ikke bruge hætten, og tænker ikke det kommer til at være den store fortrydelse.
Alt i alt er jeg super glad for resultatet, farverne er skønne, garnet er lækkert og ikke mindst, den var sjov at lave.
Tak
Tak fordi du læste med, håber du har lyst til at springe ud i at lave en hæklet cardigan med strikkede afslutninger.
Den kan jo laves i lige den længde man ønsker, i de farver man bedst kan lide, og i lige det garn man allerbedst kan lide at hækle/strikke i.
Cardiganen er let at gå til i forhold til størrelse, for det handler jo i bund og grund om størrelsen af ens oldemorsfirkanter og så sine egne kropsmål.
God fornøjelse
God fornøjelse med at prøve denne cardigan af, eller med det project du lige nu hygger dig med.
Spørgsmål
Husk! Du er altid velkommen til at stille spørgsmål
Når tiden flyver
Dette indlæg var nærmest klar sidst i Januar, manglede bare lige det sidste 🫣
Jeg gik igang med mit soveværrelse og så kom lejligheden til at ligne noget man ikke kan bo i 😅
Så ikke nok med jeg havde en del at se til, så kunne jeg heller ikke koncentrere mig i det rod.
Men nu er der lys forude, så indlægget blev færdigt og jeg kan koncentrere mig fuldt ud på de næste indlæg 👏🏼
Kommende indlæg
Der er flere på vej, men i hækle kategorien er der bla et på vej, om hvordan du syr lynlås og foer i tasker/punge.
Vi ses
Kreativ hilsen
Ann
Hurtige hæklerier
6 nøgler bomuldsgarn og lidt ekstra
Læs med her hvis du vil vide hvor mange hurtige hæklerier du kan lave af 6 ngl. Bomuldsgarn.
Udover de 6 ngl. Bomuldsgarn, skal du bruge:
- En rest sort bomuldsgarn
- 7 julekugler ( 6 cm i diameter )
- En rest bomuldsstof
- En lynlås ( 30 cm )
- Bamsefyld
Hurtige hæklerier
Når jeg skriver hurtige hæklerier, er det fordi det er mindre projekter, som alle kan hækles på 1 aften, måske 2 for taskerne.
Det interessante i mine øjne er, at der både er julepynt, efterårspynt og mulige gaver, og endnu bedre det kan laves for ca 150,- kr for det hele.
Tænk hvis du kan glæde flere mennesker i løbet af December og juleaften, med en hjemmelavet gave, det da fantastisk, og måske har du ovenikøbet materialerne liggende i gemmerne.
Sådan opstod de hurtige hæklerier
Jeg købte garnet for at lave julekuglerne og fik så den ide at det kunne være sjovt at se hvor meget jeg kunne få ud af garnet, og sådan gik en uge med at hækle små fine hæklerier.
DIY
I denne post får du en mini DIY på cross body tasken, julekuglerne har jeg en DIY på HER og det lille lommetørklæde etui har jeg en DIY på HER
Resten har jeg hæklet uden at kreerer en DIY, dog med en lille forklaring på hver, skulle der være noget du tænker, du gerne vil hækle men ikke ved hvordan du griber det an, så skriv til mig, og jeg vil lave en DIY
Hvad kom der ud af garnet
- 7 julekugler
- 1 cross body taske
- Et lille net
- Et lommetørklæde etui
- 3 små græskar
- Et lille spøgelse
- En edderkop
- 6 små svampe
- Et etui til din læbepromade
Det er da vildt at der kan komme så mange fine ting ud af så lidt, og så hurtige hæklerier.
DIY på crossbody tasken
Denne DIY er en mini DIY, en hurtig gennemgang af hvordan du gør.
Hvis du ikke ved hvordan du laver en bedstemorsfirkant, så findes der flere videoer på You Tube du kan følge.
Et eksempel kunne være den HER som er på dansk
Mine firkanter er hæklet af 8 omgange i tilfældige farver.
Du skal bruge 4 bedstemorsfirkanter
( Jeg har hæklet 8 omgange )
Sy dem sammen 2 og 2
Sy dem derefter sammen så de danner et L
Buk den ene ende op, så den danner en trekant
Fold modsatte side op, så det nu ligner en lille båd, og sy sammen der hvor jeg peger med saksen
Sy derefter der hvor jeg peger med saksen her
Hækle 4 rækker Fastmasker hele vejen rundt i kanten foroven på tasken
Hækl hanken med 8 Fastmasker, så lang som du ønsker den
Jeg har hæklet en række med kædemasker i kanten, som styrker hanken
Farverne her er valgt ud fra hvilket garn jeg havde til rådighed, og jeg løb tør for grøn, derfor 3 farvet og delt i 2 hanke
Sy hanken på i hver ende af tasken
Sy lynlåsen i, jeg syr den i med en grov tråd i hånden med prik sting
Du kan sagtens sy den i på maskine
Jeg har valgt at sy så tæt på lynlåsen som jeg kunne, så det kun er tænderne på lynlåsen der er synlig
Klip 2 stykker bomuld til foer
Klip efter tasken og læg 1 cm til hele vejen rundt til sømrum
Sy foeret sammen med fransk sæm
( Vrang mod vrang 0,4 cm søm derefter ret mod ret 0,5 cm søm )
Vil du se hvordan man laver en fransk som, kan du se det lige HER
Hæft foer til lynlåsen
Sy foer fast med usynlige sting
Så er tasken færdig og klar til brug
Efterfølgende tanker
Jeg ville have elsket af hanken var helt grøn, men i og med at jeg jo lavede et forsøg med hvad jeg kunne få ud af 6 nøgler garn, så er det hvad det er, og fin blev den alligevel.
Tasken kan sagtens bruges med en lang hank, min tanke var at jeg ville ha lavet et knaphul i den ene hank og et par knapper i den andre, så længden kunne justeres…. Men men men jeg glemte at lave knaphullet, så jeg har syet hankene sammen, og det fungere fint.
Alt dette er hæklet af de 6 ngl. Garn
Hurtige hæklerier
7 julekugler, 1 cross body taske, Et lille net, 3 små græskar, Et spøgelse, En edderkop, 6 små svampe, Et lommetørklæde etui og et etui til din læbepromade.
Den lille fine holder til læbepromade
Jeg så på et tidspunkt en der havde hæklet den fine svamp til en læbepromade, men jeg har ikke kunnet finde den igen.
Har ikke kunne glemme den og havde lyst til at prøve og lave min egen version, og til lige det her projekt, med at bruge garnet op, var det helt genialt med så lille fint og hurtigt projekt.
Svampene
Svampe har jeg hæklet mange af i min tid, de er ret lette og hyggelige at hækle.
Der er uendelig mange måder at hækle dem på, så man får variation i størrelse og form.
Med dem her, har jeg gået ud fra samme omkreds i stokken og så ændret længde og tykkelse på de forskellige, og derefter hæklet toppen så den passede i omkreds, og også her ændret på højden og facon på dem, så de blev forskellige alle sammen.
Græskar, Spøgelse og edderkop
Græskarne er egentlig bare hæklet i forskellige maske typer og forskelligt maskeantal i en rektangel, hæklet sammen og derefter snøret sammen i hver ende, for derefter at trække garnet stramt omkring “bolden” man har dannet, 5-6 steder hele vejen rundt, og så en hæklet spiral på toppen.
Spøgelset er egentlig en lille hæklet flødebolle, med en lille flæsekant og 2 broderet øjne.
Edderkoppen er 2 forskellige størrelser små hæklet kugler der er syet sammen og 8 strikkede ben, hvor der er sat ståltråd indeni. ( Benene er strikket af min søde kollega, da det er for småt til mine fingre )
Har lavet en lille video, hvor man kan se spøgelset Boo og edderkoppen Blacky lege tagfat, har du ikke set den, kan du se den HER
Det lille net
Nettet som jeg her har valgt at samle mine julekugler i, kan varieres i størrelse og kan bruges til mange forskellige ting, laver man det en del større er det godt til at bruge som handle net og størrelsen her er perfekt til en lille projekttaske til strik elle hækletøjet.
Jeg har arbejdet ud fra en cirkel i Fastmasker, størrelsen på cirklen blev bestemt af hvor meget lys grønt garn der var tilbage.
Der findes et utal af variationer af denne type af hæklet net hvis du googler eller søger på You tube, et eksempel kunne være denne HER som har en virkelig fin stjernebund.
Absolut sidste garn ende
På billedet her, ser du de absolut sidste rester, og lur mig om ikke der kunne blive til en svamp mere, og resten kunne ha været brugt til at lave prikker på svampene…. Mine hænder har dog hæklet nok for denne gang, så de sidste rester af garn kommer i min reste krukke, som en dag skal bruges til at lave et eller andet cool reste projekt af.
Tak
Tak fordi du læste med, håber du fandt noget inspiration til nogle fine gaver, eller julepynt til julen 2023
Rigtig god hæklelyst, og hold dig ikke tilbage hvis du ønsker jeg laver en DIY på en af de små hæklerier som jeg ikke har lavet DIY på.
Tak for denne gang
Kreativ hilsen
Ann
Hæklet julekugle
Lav selv en hæklet julekugle 🧶
At hækle er en af mine foretrukne afslappende kreative sysler.
Det kan jeg gøre når kroppen driller, når jeg ser tv, når jeg skal med toget, det nemt og have med til en krea aften og tusind andre fordele.
Små projekter
Projekt hæklet julekugle er ydermere et af dem der ikke fylder meget, når man skal have det med på farten.
Eget præg
Og så er det jo en af de projekter hvor man kan sætte sit helt eget præg, i forhold til farvekombination og valg af kuglen indeni.
Ideen til den hæklet julekugle
Det er ikke min ide og ikke min opskrift, jeg blev inspireret af en kollega der hæklede dem.
Jeg har “bare” udviklet opskriften lidt, ud fra hvordan jeg bedst kan lide at hækle og min hæklefasthed, samt størrelsen på julekuglen.
Ikke min opskrift
Så bare for at slå det helt fast, denne opskrift er ikke min opfindelse , jeg deler min fortolkning og min proces.
Anden opskrift
Jeg har kigget lidt omkring til jer, om jeg kunne finde den oprindelige opskrift, da jeg ikke kender til den, og fandt et par videoer på YouTube
I linket her -> Husflid Kbh opskrift kan du se en lignede opskrift i video form fra Husflid Kbh
Et Godt råd
Som altid, vil jeg opfordre dig til at læse opskriften inden du går i gang.
Så for man det bedste fundament, så man på forhånd har en god ide til hvad det er man går igang med.
Farveskift
Man får et pænt farveskift, hvis man husker kun at hækle halvdelen af masken med farve 1 og hækler den færdig med farve 2, som vist på billedet herunder.
Opskrift
Jeg har valgt at vise opskriften i tekst og billeder.
Hæklet julekugle
Bomuldsgarn ( 6 farver )
Hæklenål nr 3,5
Julekugler 6 cm diameter ( Jeg gik på genbrugsjagt )
Jeg har valgt at bruge 6 forskellige farver, og i tilfældig rækkefølge.
Skiftet farve på garnet for hver omgang, men de kan jo kombineres helt som man selv har lyst til.
Opskriften er til en halv kugle, så husk at hækle 2 halvdele til en kugle.
Start med en magisk ring
Ved du ikke hvordan du laver en magisk ring, viser jeg det HER i en video på you tube.
Start med 2 luftmasker og derefter 12 stangmasker i ringen.
Luk med Kædemaske og skift farve samtidig.
Start med 2 luftmasker ( Udgør 1 stangmaske ) 1 stangmaske i første maske under og derefter 2 stangmasker i hver maske ( = 24 masker )
Luk med Kædemaske og skift farve samtidig.
Start med 2 luftmasker ( Udgør 1 stangmaske ) derefter 2 stangmasker imellem de 2 stangmasker under.
Derefter 3 stangmasker imellem hver 2 maske under.
Luk med Kædemaske og skift farve samtidig.
Start med 2 luftmasker ( Udgør 1 stangmaske ) hækl 2 stangmasker imellem de 3 stangmasker under.
Fortsæt med 3 stangmasker imellem hver klynge af 3 stangmasker under.
Gentag som forrige omgang.
Gentag igen.
Luk med Kædemaske og skift farve samtidig.
Start med en luftmaske og hækl 1 fastmaske i hver maske under, luk med Kædemaske.
Efterlad en god lang ende garn, som du kan sy sammen med efterfølgende.
Jeg har hæklet enderne med ind et stykke af vejen, så kan derfor klippe mine ender af.
Garnet i starten hæfter jeg, ved at trække garnet en omgang rundt i midten.
Brug den ende du sluttede med, til at sy kuglen sammen med.
Start uden kuglen i, ca. halvvejs rundt.
Jeg syr sammen ved at sy frem og tilbage i en hel maske som vist på billederne her.
Læg kuglen ind og sy resten til.
Hækl en luftmaske snor på 25 masker og bind den på kuglen.
Så har du en kugle færdig, så er det bare at hækle flere, til du har det antal du ønsker.
Tanker til overvejelse
En rigtig god ide er at gå på jagt i genbrugsbutikkerne efter julekugler, jeg fandt 4 pakker i Kirpu til 25,- kr for dem alle.
Hvis farven ikke passer kan man altid sprøjtemale dem først.
Jeg tænkte ikke så meget da jeg fandt mine, så opdagede først da jeg kom hjem at toppen på dem jeg ville bruge, var lidt klodset at se på og noget billigt plastik.
Dog kan jeg godt leve med det, men vil nok en anden gang kigge lidt bedre efter.
Alt i alt
Alt i alt, så blev de rigtig fine, lidt utraditionelle farver vil nogen nok syntes, men det er jo netop der hvor vi kan lege og sætte vores eget præg på det pynt vi vil have hængene.
Tak
Tak fordi du læste med, håber du har fået lyst til at gribe hæklenåle og lave nogle fine julekugler.
Hvis ikke til dig selv, så vil det være en super sød værtindegave.
God hæklelyst 🧶
17 December
Står du og mangler en værtindegave til juledagene og er det til en du ved værdsætter noget der er kommet ud af dine kreative hænder, så læs med her 🧶
16 December
Kreativ Julekalender
Juleborddækning
Potteskjuler, fyrfadsskjuler og bordkort
Når vi invitere gæster i julemåneden eller til selveste juleaften, så ynder vi at gøre lidt ekstra ud af borddækningen, det kan gøres på så mange forskellige måder, med masser af pynt glitter og glimmer, med levende lys og fine servietter, det fine porcelæn, det hyggelige keramik, blomster og juledekorationer. Alt sammen for at vi kan nyde et veldækket bord, når vi hygger med familien.
Jeg er til det hele, det pyntede, det enkle, det gamle, det nye, så det jeg viser som eksempel i dag, er ikke nødvendigvis det jeg går efter hver gang, men et eksempel på hvor enkelt man også kan lave sin egen pynt til bordet.
Nogle af de vigtigste samtaler, jeg nogensinde har haft. Fandt sted ved min families middagsbord.
– Bob Ehrlich
Hvad er det vi skal lave?
De små cypress træer holder jeg meget af, og køber man dem i en af de fine små størrelser, så kan de også være fine som blomsten på bordet, så jeg har lavet en nem lille opskrift på en skjuler, her er træet i en potte på 10,5 i diameter, så jeg har hæklet skjulere en anelse større, så der kan komme en keramikskjuler i også, så vi kan vande vores træ, uden at vandet flyder ud på bordet. 🌲
Jeg har hæklet i basttråd/jutegarn og brugt hæklenål nr 5
Må lige advarer jer, det er lidt hårdt at hækle i, det slider lidt på fingerene, men det går fint, når ikke det er et større projekt 🤗
Forkortelser
- Lm = luftmasker
- Fm = fastmasker
- Km = kædemaske
- Hstgm = halv stangmaske
- Stgm = stangmaske
Opskrift potteskjuler
- Slå 8 lm op
- Saml til en ring med km
- 2 lm
- 20 stgm i ringen
- Saml med km
- 2 stgm i hver m, omgangen ud
- Saml med km
- 1 lm 🎄
- 2 fm
- 2 fm i en maske 🎄
- Gentag omgangen ud fra 🎄 til 🎄
- Saml med km
- 2 lm
- 1 stgm i bagerste maskeled i hver m, omgangen ud
- Saml med km
- 1 lm 🎅🏻
- 1 fm i hver m, omgangen ud
- Saml med km
- 2 lm
- 1 stgm i hver m, omgangen ud
- Saml med km 🎅🏻
- Gentag skiftet mellem fm række og stgm række ( Fra 🎅🏻 til 🎅🏻 ) til den ønskede højde.
- Afslut med 3 rækker fm
- Luk af og hæft
- ( Jeg har 4 stgm rækker og endte med 4 rækker fm )
Den næste opskrift jeg har lavet, som er et endnu mindre projekt, er en lille fyrfadslys skjuler. Det ville være rigtig fint at hækle en til hver kuvert på bordet, sådan at hver person har sit eget lille lys. Men det kunne også være en lille samling som står ved siden af træet.
Opskrift på fyrfadslys skjuler
- Slå 6 lm op
- Saml til en ring med km
- 2 lm
- 16 stgm i ringen
- Saml med km
- 1 fm i bagerste maskeled, omgangen ud
- Saml med km
- 2 lm
- 1 hstgm i hver m, omgangen ud
- Saml med km
- 1 lm
- 1 fam i hver m, omgangen ud
- Saml med km
- Luk af og hæft ender
For at holde fast i det naturlige tema og i basttråden, så foreslår jeg at tage en lille grangren og bind et manillamærke på grenen, og læg en ved hver kuvert. Har man tradition for at have bordkort, så brug manillamærket til at skrive navn på, ellers skriv en lille julehilsen, et citat eller ordsprog.
Helt enkel borddækning, med en tråd i naturen. Ønsker man at få lidt farve på bordet, så ville jeg vælge at bruge en mørkerød dug og mørkerøde servietter, Så får man også samlet det hele i julens helt egen farve, nemlig rød, som for de fleste af os kendetegner julen. Men der er et utal af muligheder, det er bare at lege lidt med det, tilføje eksempelvis nogle julekugler, nogle grankogler eller noget helt tredje …. prøv dig frem, det er skønt og bruge fantasien, og lægge sine kreative evner ind i en borddækning.
Jeg håber i kan bruge mine opskrifter til inspiration til jeres julebord, eller bruge opskrifterne til at pynte op i stuerne her i julen.
God fornøjelse og glædelig jul
Videoen der ligger på You Tube er denne gang en inspirations video, da jeg tænker at opskrifterne er såre simple og ikke behøver en DIY, så forhåbentlig forstår i min skrevne opskrift 🙏🏼 Vil du dog stadig se videoen, så kan du se den HER
Glædelig jul
HER kan du se første afsnit af julekalenderen
15 December
Jar står ind under a mistelten…. det var og er en kendt sætning, og den får stadig mig til at grine 😂 I dagens julekalender, skal vi hækle en mistelten
13 December
Julen er hjerternes fest, så hvorfor ikke hækle nogle fine små hjerter der kan pynte på juletræet, eller som pynt i vinduerne
8 December
I går hæklede vi fine snefnug til ophæng, i dag d 8 December, vil jeg også vise jer et snefnug, bare inden anden udgave og som skal bruges på en helt anden måde, nemlig som dekoration på glas, som kan bruges som fyrfadsstage, det giver nemlig en meget hyggelig belysning, og hvem elsker ikke at fylde huset med levende lys i December.