barselgave

Barselgave

Jeg elsker at lave gaver selv, og det er ikke anderledes med denne barselgave.

Det er dog mere trygt hvis jeg med sikkerhed ved at det bliver taget godt imod.

Så her har jeg først og fremmest taget udgangspunkt i sikre bløde farver, håber de nybagte forældre tænker det samme 🙏🏻

Genbrug

En tur i en genbrugs butik med søster, gav en ide til gaven, jeg købte nemlig bløde baby cowboy bukser, i 2 størrelser, så ud over at gerne ville lave gaven selv, så blev en ide født om genbrug også.

Så næste genbrugs køb, blev en pose med bomuldsgarn, 3 forskellige farver og ca 2 ngl. af hver farve,

Hvad blev garnet til ?

Det første blev en super sød cardigan, efter et opskrift jeg fandt på bloggen ADORE CREA, hvor jeg bare har hæklet den i striber, jeg har hæklet str nyfødt, som du kan finde gratis HER

Hos ADORE CREA fandt jeg også de skønneste baby sko, se opskriften HER

Dernæst en djævlehue, som jeg i skrivende stund ikke ved om kommer med, syntes den har en underlig facon, opskriften fandt jeg HER hos Hobii, jeg har hæklet den i bomuld, måske derfor at faconen blev lidt mærkelig. ‘

Hos Hobbii fandt jeg også en virkelig fin savlesmæk, opskriften finder du HER

Ingen opskrift

Lidt andet end beklædning skulle der også til.

Så jeg har hæklet en lille goble ud fra fri fantasi og en nusseklud fra fri fantasi, men med udgangspunkt i forskellige set på Pinterest.

Det lidt vildt

Tænk engang, der er stadig garn tilbage… så jeg tænkte jeg ville prøve og lave en form for bidering.

Fandt denne søde opskrift hos Trolleungen, se den HER og en donutopskrift hos EHV 16, se den HER

Har kombineret de 2 opskrifter, for at få en hel hæklet bidering.

Det sidste garn ( Eller næsten det sidste ) blev brug til en lille badesvamp, som jeg for 3-4 år siden har lavet en opskrift på, du kan se indlægget HER inkl. opskrift og Videoen hvor jeg viser hvordan HER

Det absolut sidste

Nu tror jeg ikke at jeg kan vride mere ud af det sidste garn.

Eller måske kan jeg

Jeg ligger her på 5 døgn med en ryg der ikke rigtig vil som jeg vil, ( Skøn pinse ikk 😅 )så måske jeg kommer på en lille ting mere af de små rester der er tilbage.

Juni er baby ankomst måned

Vi er nu nået ind i Juni og fødsel nærmer sig, og jeg er stadig ikke helt på banen med ryggen, så hækling er stadig det jeg bedst kan liggende, og søge efter opskrifter er jo nemt på telefonen liggende ned.

Så nu har jeg fundet en mini sprutte som det aller sidste garn er blevet brugt til 🙂

Opskriften fandt jeg ved at søge på mini sprutter hæklet opskrift, jeg kan simpelthen ikke finde den igen, så hvis nogen genkender den, så vil jeg meget gerne kunne linke til opskriften.

Jeg har dog tilført den lille blomst på hovedet.

De sidste rester af garnet

NU kan der vist ikke tvinges mere ud af de sidste rester af garnet 😉

Eller, måske jeg skulle hækle at bånd til gave indpakningen…..

Syet

Kan alle med en nyfødt ikke altid bruge en lille toilettaske, man har altid en hel masse småting der skal med i pusletasken.

Så jeg fandt en af prøverne, jeg har syet og pakkede den med i gaven.

Vil du selv sy den lille taske, så kan du se HER hvordan.

Gavens pris

Normalt fortæller man ikke hvad en gave har kostet, men jeg vil gøre undtagelse her, for det er lidt vildt hvad der er lagt af kroner.

2 par cowboybukser a 5,- kr pr. par ( Der var minus 50 % den dag ) Så 10,- kr i alt ( Genbrugsbutik )

15,- kr for garnet ( Genbrugsbutik )

Stof fra hylderne i skabet og knapper fra samlingen

Det vildt

Tro det eller ej, 25,- kr for alt i denne barselgave

Og en hulens masse hyggelige timer med at lave det.

Håber barselgaven falder i god jord

Babyen

Jeg glæder mig til at møde dig baby 👶🏼

Når dette indlæg udkommer er lillepigen født, og jeg har besøgt de nye forældre og den lille nye verdensborger, og givet barselgaven.

Barselgaven

Herunder ser du hvad gaven indeholder, det er bare blevet en fin gave.

Tanker

Jeg plejer altid lige at reflekterer lidt over projekter, så herunder kommer lidt tanker omkring dette hækleprojekt.

  1. De første babysko jeg hæklede, blev ikke så pæn, så valgte ikke at hækle modsatte fod, men bruger den ene som pynt på gaven.
  2. Prøvede en anden opskrift, de blev søde, syntes dog de er små og ret brede. Men hvis ikke de kan bruges på baby, så kan de hænge til pynt.
  3. Den fine hæklede trøje, håber inderligt den passer, den ser lille ud efter vask, men måske er det bare længe siden jeg har haft en nyfødt i hænderne 😉
  4. Djævlehuen er jeg lidt spændt på, for jeg syntes det virker som om spidsen i panden er ALT for lang, men igen, måske det bare er længe siden jeg har haft en baby i armene og ikke helt kan se det for mig.
  5. Alt i alt er jeg godt tilfreds, selv om der er et par ting jeg er usikker på, men sættet er blevet fint, så det er bare at håbe at de kommende forældre også syntes det er fint.

 “Et spædbarn lærer os at sætte pris på de små ting i livet. Et enkelt smil eller en berøring kan bringe den største glæde.” 

Hæklet af 6 ngl. garn

Vil du have mere inspiration til hvor meget du kan få ud af 6 ngl. bomuldsgarn, så kan du se et andet indlæg HER Hvor jeg bl.a. har hæklet en grossbody taske, julekugler, læbepromade hylster og andre søde småting

Tak

Tak fordi du læste med, håber det var inspiration, både til at hækle, sy og ikke mindst at kigge på brugen af genbrugsmaterialer og hvad du evt. har i dit eget lager.

Barselgave
Barselgave

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sy Med Glæde

Bare rolig, jeg spammer ikke din indbakke, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.