Lommetørklæde etui

Lommetørklæde etui!

Hav altid lommetørklæder med på farten

Jeg har, har du altid lommetørklæder med i tasken?

Min erfaring er at jeg altid har brug for lommetørklæder, om det er til en løbende næse eller til lige at kunne tørre fingerne eller tørre noget op, så er de altid en god ting at have med i tasken. Dog syntes jeg ikke plastikken de er pakket ind i er særligt pænt, så jeg har i mange år syet små etuier til at have dem i. Dem har jeg været rigtig glad for, men nu tænker jeg at det er på tide at forny dem lidt, så jeg har lavet en hæklet opskrift på dem, samme udformning, bare hæklet i stedet for syet af stof.

Syntes du også at din taskes indhold skal være pænt, så er dette etui måske noget for dig.

Opskriften er simpel, og helt klart også et nybegynder projekt, så er du lige startet med at hækle, så vil dette lille etui være en god øvelse.

Jeg har lavet opskriften, så den er beskrevet og er i billedform, samtidig med en lille video der beskriver projektet fra start til slut.

Lommetørklæde etui!

Bomuldsgarn 8/4 pind nr. 3 1/2

  • Slå 35 luftmasker op + 1 (36)
  • Nu hækles fastmasker rækken ud, første luftmaske er din vendemaske, så du starter din første fastmaske i nr 2 maske fra pinden. Dvs. Du skal hækle 35 fastmasker.
  • 1 luftmaske, fastmasker i de næste 35 masker
  • Fortsæt arbejdet således indtil arbejdet måler 15,5 cm
  • Nu hækles buer i slutrækken + startrækken således :
  • Vend med 1 luftmaske
  • Derefter i første fastmaske, hækles en kædemaske
  • 3 fastmasker i næste maske
  • 1 kædemaske
  • Gentag rækken ud
  • Husk! Der skal hækles buer både foroven og forneden
  • Bryd garnet og hæft ender
  • Derefter samles og syes etuiet sammen

Herefter kommer en billedserie af etuiet, så man kan se hvordan det samles, og til allersidst en video, der viser hele processen, så det er super nemt at gå igang med som nybegynder.

Hvis du vil se videoen kan du se den lige HER

Jeg ønsker jeg god hæklelyst 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.