Tag Archives: inspiration

Inspiration pyntepuder

Pyntepuder

Inspiration til pyntepuder

Dette indlæg er mest ment som inspiration til pyntepuder.

DIY

Nej det bliver ikke en decideret DIY, mere inspiration og små fif om finesser, praktik og mine tanker undervejs, deler både det gode og det mindre gode med jer.

Komfort og fryd for øjet

Jeg har længe manglet nogle puder i min sofa.

Både af hensyn til at sidde godt, men ikke mindst for at få noget farve ind i indretningen.

Stofvalg og udvælgelse
Stofvalg

Jeg har hele tiden haft en ide om hvilke farver og hvilket udtryk jeg ville have.

Så da jeg endelig gik på jagt efter stof, faldt jeg for lidt forskelligt, og endte med at købe disse.

Stofvalg

Efter et par måneder købte jeg nogle ensfarvede stoffer, der skulle komplementerer de mønstrede.

Det blev lidt det sikre valg, til gengæld er de flotte og kan bruges på tværs af de mønstrede.

Stofvalg

Så blev det tid til udvælgelse, det tog lidt tid og nogle inspirations snakke med veninde og datteren.
Valget faldt på dem her til stuen.

Så skal det bare prøves af hvordan farverne skal Mixes, og om den karrygule også kommer i spil.

Stofvalg

Frida Kahlo er købt som de ses her, helt perfekt til puder i størrelsen.

Stofvalg

De her bliver til soveværelset i stedet, som pt kun bestå af sort, hvid og teaktræ ( De bliver ikke syet i denne omgang )

Tænker også der bliver syet en taske af trane stoffet, er fuldstændig vild med det.

Stofvalg

Den her blev fravalgt helt.
Den fravalgte jeg allerede da jeg fik den ind af døren, ved ikke lige hvorfor jeg valgte at købe den.

Valg af størrelse på pyntepuderne

Frida Kahlo giver sig selv da de er 47×47 cm

Påfuglestoffet syntes jeg kræver en større pude.

Det passer fint med at jeg har købt nogen som er 60×65 cm

Indkøbt til at skulle støtte mig i ryggen, så det er jo helt perfekt.

Overvejelser i forhold til syningen

Jeg har taget beslutning om ikke at have lynlås i puderne.
Så bagsiden af puderne skal have et overlap af stof, sådan at inderpuden ikke titter ud, når puden bliver brugt.

Jeg ville rigtig gerne have en tittekant, hele vejen rundt om puderne, havde dog ikke købt stof nok, så nu er der bestilt mere stof… puha det ender med at blive nogen dyre puder, men så får jeg også det jeg vil have.

Hvis du ikke helt er med på hvad jeg mener med en tittekant, eller eksempelvis gerne vil lave din egen, så kan du se lige HER hvordan du gør og hvordan en tittekant ser ud.

Noget jeg også var sikker på, var at jeg ville have afrundede hjørner på puderne, det udtryk kan jeg bedre lide, end helt spidse hjørner.

Stoffet

Husk altid når du arbejder med Fløjl, uanset om det er riflet eller glat, at vende det i samme retning.

Fløjl har altid en glat og en ru retning, og en lys og en mørk retning.

Så vælger du ikke at vende det samme retning, vil du kunne se det på farven og mærke det på måde det føles, når du stryger hånden på fløjlen.

Korrekt eller ikke korrekt

I bund og grund er der ikke en retning der er korrekt, spørger du den ene, vil de sige at det skal være glat når man stryger nedad.
Spørger du en anden, vil de sige at de skal være den mørke side når man holder fløjlen oppe foran sig.

Der er flere forskellige meninger end bare de 2, den snak kan vi evt. tage i et indlæg for sig, hvis der skulle være interesse for det.

I mine øjne har du frit valg, om du kan lide det ene eller det andet, på puder er det nok lidt hip som hap, da de jo nok ikke ligger samme vej altid.
Med mindre de absolut kun står til pynt.

Et forsøg

Nu er det pyntepuder jeg skal sy.

Så jeg har besluttet at gøre et forsøg. Hvor jeg ikke har tænkt mig andet, end at overholde trådretningen og blæse på om det vender den ene eller anden vej.

Patchwork

Det er her mit forsøg kommer ind.

Jeg vil prøve at udnytte alt stoffet.

Om jeg kan lide udfaldet, det må tiden vise, men prøve vil jeg.

DIY

Startede med at sige at det ikke var en DIY, men har lige sneget denne mini DIY ind 😉

Udregningen

Hvis du lige som mig ikke er den store matematikker, så klip firkanter i mønster papir, og prøv dig frem med dem.

Jeg startede med at klippe 9 firkanter der er 25 x 25 cm, bukkede en kant hele vejen rundt på 1 cm, klistrede dem sammen.

Klippede dem over i 4 stykker, bukkede kanten 1 cm og klistrede dem sammen igen.

Med den lille øvelse havde jeg en ide om, hvor stor min pude ville ende med at blive, og valgte at klippe i stoffet og begynde at sy, og se hvordan det så ud hen af vejen.

Det kom der denne DIY ud af og en pude på 65 x65 cm

Patchwork pyntepude

Klip 9 firkanter a 25×25 cm.

Læg dem op som du gerne vil have dem.

Patchwork pyntepude

Saml 3 firkanter i række.

Sy dem sammen med 1 cm sømrum, pres sømmene til hver sin side.


HUSK at tænke over hvordan du vil have de er samlet.

Patchwork pyntepude

Sy derefter de 3 rækker sammen med 1 cm sømrum og pres sømmen til hver sin side.

Patchwork pyntepude

HUSK at lægge sømmene over for hinanden.

Patchwork pyntepude

Klip op midt ned igennem, på begge led, så du har 4 stykker.

Patchwork pyntepude

Leg med firkanterne, drej dem rundt, til du syntes det er pænt for dit øje.

Patchwork pyntepude

Sy derefter stykkerne sammen 2 og 2 med 1 1/2 cm sømrum og sy derefter de 2 stykker sammen, med 1 1/2 cm sømrum.

Pres sømmene til hver sin side.

Patchwork pyntepude

Grunden til jeg her syer med 1 1/2 cm søm er, at så kommer puden til at passe perfekt til en pude på 65 x 65 cm.

Patchwork pyntepuder

Færdige resultat ( Den store i baggrunden )

Den er egentlig flot, men om jeg syntes den er fin i sofaen med de andre, det er jeg nu ikke sikker på.

Men de 2 sammen er nu meget fint.

Bagsiden på den store blev grøn og grøn tittekant.

Den lille fik blå bagside og blå tittekant.

Man har en ide til man får en ny

Eller man får nogle flere ideer, og ideer blev ved at dukke op, så det blev bla. også til en rund pude af det karrygule stof.

Pyntepude i møbelvelour

Puden er 40 cm i diameter, og jeg har lavet en tittekant af taft i samme tone som stoffet.

Og jeg har lavet en betrukken knap af samme stof som puden.

Farven er en flot dyb karrygul, men jeg kunne ikke fange farven ordentligt.

Så den ser desværre lidt støvet ud på billedet.

Kunne du tænke dig at lave dine egne håndsyet knapper, så kan du se indlægget HER hvordan, og HER en lille video.

Indlægget er mere uddybende og har nogen eksempler på hvordan du kan personliggøre dine knapper.

Videoen er kort, men illustrativ.

Det blev også til en patchwork pude mere, bare i et mere simpelt udtryk.

Patchwork pyntepude

Jeg er ikke særlig vild med den her, den er lidt for simpel i udtrykket, men den får nok en chance alligevel.

Vi får se, måske her i stolen og ikke sammen med de andre i sofaen.

Det sikre valg

Puderne herunder er de puder jeg fra start var sikker på jeg ville sy, mønstret med ensfarvet bagside og en ensfarvet tittekant.

Jeg er vild med dem, så håber også jeg er vild med dem i sofaen.

Ekstra puder

Som nævnt tidligere, blev der syet ekstra puder undervejs, dem kan du se herunder.

Finesser der fuldender udtrykket

Jeg er svært glad for tittekanter, de giver et flot og færdigt resultat.

Afrundende hjørner, syntes jeg personligt også giver et mere fint og blødt udtryk.

Den runde pude har også fået en tittekant, samt en håndsyet stor knap i midten.

Bagsiden

Alle pyntepuderne er blevet syet med overlap på bagsiden, så betrækket er let at tage af og vaske.

Dog er den runde helt uden åbning, så jeg forventer jeg kan vaske den som den er. Den er fyldt op med syntet vat, så tænker det nok skal gå.

Jeg må dog nok se om de store puder måske skal have en enkelt trykknap, men venter til jeg ser hvordan de arter sig i brug.

Det endelige resultat

Herunder kan du se hvilke puder der kom i spil i stuen, jeg er ret vild med resultatet, og ville ikke overraske mig hvis der bliver tilføjet nogen flere puder i fremtiden.

Kan godt li at det ikke er så farve og mønster styret og alligevel har en tråd af farvevalget.

Inspiration pyntepuder

Det var mit bud på pyntepuder, der er stadig nogle ideer der spøger i mit hoved, og der er stadig nogle rester af stoffet, så måske der kommer et par stykker mere senere.

Tak fordi du læste med

Håber du blev inspireret til at gå igang med at sy dine egne puder, eller bare inspireret til at gå på jagt efter de helt rigtige puder til netop dit hjem.

Jeg siger tak for du læste med, og vi ses snart igen.

Vil elske at høre din mening eller/ og ideer

Hæklet tæppe

Hækle – skole

Så kom tiden hvor hækleskolen blev en realitet på you tube og her på bloggen og jeg glæder mig til at præsentere den for jer.

Allerede nu er de første 4 videoer blevet offentliggjort, en lille spæd start, men der er flere på vej…… Der bliver filmet og filmet, slettet og filmet igen, redigeret og redigeret,  jeg har så mange ideer til hvad der skal laves af videoer at jeg næsten ikke kan vente til jeg kan gå igang med at filme den næste 😆

Lige nu koncentrere jeg mig om netop hækleskolen, som vil være en stribe af videoer for begyndere, sådan at man kan bruge videoerne til at lære at hækle, sidder du derude og gerne vil lære at hækle så kig forbi min kanal på you tube og se de små videoer med de gængse masker du har brug for at lære, der ligger som skrevet ikke så mange endnu, men det kommer stille og roligt hen af vejen. Find playlisten “Hækle – skolen” så ligger de små videoer i den rækkefølge som jeg får opladet dem. Find dem her -> Hækle – skolen

Der er pt 4 videoer!

– Indtroduktion til Hækleskolen

– Luftmasker og fastmasker

– Stangmasker

– Dobbelt og 3 dobbelt stangmaske

Hækle - Skole

Hen af vejen vil der kommer andre større og mindre videoer om hækling, det bliver et rum for kreativitet, inspiration og en mere personliggørelse af bloggen.

Jeg har taget en beslutning om at bloggen skal være mere levende og vil komme til at give lidt mere af mig selv, i en køn blanding af at det kreative stadig er det primære blog indhold.

Dem af jer som kender mig personligt og dem af jer som kender til min virksomhed EliAnn Design, ved at jeg gennem længere tid har været og er stadig sygemeldt med rygproblemer samt belastningsreaktion/Stress. Der er en video/blogindlæg på tegnebordet omkring dette, ikke en: nu skal vi snakke om sygdom, men mere en snak omkring det at være begrænset i sin hverdag, og hvordan man finder vejen og lyset i det,  samtiddig med at det bliver krydret med kreative hænder. Det er dog stadig i overvejelse, da det jo ville være en meget personlig video at lave. Men lad mig høre hvis i syntes det kunne være en ide at springe ud i…?

Tilbage til Hækle – skolen

Hvis du kunne tænke dig at se de første videoer der er blevet oploadet, så tryk her -> Hækle – Skolen

Jeg håber inderligt at i vil kigge på dem, komme med ris og ros, da det vil være den helt optimale måde at blive bedre på for mig. I må selvfølgelig gerne være “søde” ved mig, jeg er jo helt ny og grøn i at lave den form for DIY, og kan godt love jer, at det er ikke let at høre sin egen stemme og man syntes hele tiden at man får sagt noget vrøvl, men det hører med, når man springer hovedkulds ud i noget. Men kære læser, kom endelig til tasterne med ris og ros, så jeg kan udvikle mig i min nye spændende verden, hvor mon dette eventyr tager mig hen 😊

Tak fordi du læste med

Indretning-Syhulen

Indretning af Syhulen

Indretning af Syhulen

Sommerferie projektet denne sommer, omrokering og oprydning i værkstedet/Syhulen. Fantastisk skønt at få ryddet op, få lavet projekter man længe har drømt om at få gjort, og bagefter nyde resultatet. Jeg har denne sommerferie næsten nået målet med mit værksted, der mangler stadig et hjørne i rummet, som ikke helt fungere, med pyt med det, en dag så kommer den rette ide til mig 😉       Der mangler også lidt oprydning i nogle kasser og skuffer, men det kommer hen af vejen, alt har sin plads og jeg ved hvor jeg skal lede, og det er bare fantastisk. Glæder mig så meget til at starte op efter sommerferien i nye omgivelser.

Vil du se en lille video rundvisning, så kan du se den HER

Har lavet en lille billedserie af projektet, med små kommentarer til, måske du kan få nogle ideer eller blive inspireret til nye ideer

Samle komode

Samling af 3 hvide komoder fra Ikea, super nemt at samle, men hold da op en masse skrald man står tilbage med 😉

Oprydning

Oprydning, hold nu op der er meget, det er bare igang med at fylde de nye komoder…!

Komoder

Skufferne nu fyldte med godter, alt har sin plads og er til at overkue

 

 

 

Oprydning-Syhulen

Små Ikea skuffereoler malet hvide og skuffefronter malet med tavle maling

Betrukne knapper

Bordplade savet ud af naboens sofabord ( Og ja jeg havde fået lov 😉 ) Ikea reol savet over så den passede til bordhøjde. Mangler og lave hylder i den ene side, og få syet et forhæng.

Knapper

Knapper i glas og knapper i rør, nu er de både nemme at se og pynter

 

 

 

 

 

 

 

Opbevaring

Alle materialer Pakket i kasser, med labels, så det er nemt at overskue hvor tingene er 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Opbevaring

Div. opbebaring

 

 

 

 

 

 

 

Prøverum

Prøverummet er der ikke gjort så meget ved, lidt nyt pynt på væggen og et tæppe til kolde fødder på gulvet

 

 

 

 

 

 

 

 

Opslagstavle til det mest nødvendige, samt små tavler til det der skal huskes

 

 

 

 

 

 

 

Syhulen

 

 

 

 

 

 

 

Opslagstavle

Små opslagstavler, den ene lavet af en gammel herreskjorte, de to andre af stof fra gemmerne

 

 

 

 

 

 

 

Diy Småtings tårn

Opbevaring til småting, lavet af melamin fad, tallerken, glasflaske, trådtrisser og plastikskål. Knapper til pynt i flasken. Limet sammen til et tårn.

 

 

 

 

 

 

 

 

Indretning-Syhulen

Tårnet færdigt og i brug. Dejligt med lidt glade farver, og alt lige i nærheden, som jeg hele tiden bruger

Indretning-Syhulen

Stemningsbillede

Syhulen

Kontorhjørnet

 

 

 

 

 

 

 

Syhulen

Køkkenbordplade fra Jem & Fix sat oven på nogle skuffemoduler og vupti ny plads til alle småmaskinerne

 

 

 

 

 

 

 

 

Syhulen

Bordplade skrået af sofabord, bordben fra gammel spisebord og så fik blindsting maskinen også sin egen plads 🙂 Hjørnet til kundetøj fungere ikke optimalt, men der er ideer på vej, så når der er tid igen, må det laves. Det kan bruges og er overskueligt, så venter gerne på den bedste ide opstår

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var det for denne gang, håber at billederne kan give lidt inspiration, har valgt ikke at skrive så meget om selv processen, så er der noget du kunne tænke dig at vide, så kommenter gerne 🙂

Fastelavn er mit navn!

Fastelavn er mit navn!

Som lovet i et tidligere indlæg, kommer her en billedserie af de kostumer jeg har syet til min datter gennem tiden, eller ihvertfald dem vi stadig ligger inde med, samt et par stykker jeg har syet til mig selv.

Der vil være lidt inspiration at hente til fastelavn eller til årets andre kostumefester.

Du må gerne dele billederne, men hver sød og henvise til Fastelavn er mit navn! Da  jeg henviser til at billederne er ejet af mig 🙂 Tusind tak for at du læser med 🙂

Fastelavn Kostumer1 Kostumer2

Her var hun kagedame 🙂 Syet i trico med virre forneden, så der var liv i skørtet når hun bevægede sig. Vil tro hun var 7-8 år, da hun havde den på.

Prinsess2 Prinsesse

Prinsesse1 FastelavnPrinsesse3

En lille prinsesse, mener at kan huske at hun var 3-4 år. Kjolen er syet i silke og kappen i silke velour, det er nok ikke lige det man skal vælge til sine børns fastelavns kostumer, men det var hvad der var på lager, og smukt er det jo 😉

Fastelavn Pippi2 Pippi3

Pippi langstrømpe kan man jo ikke komme uden om. Den her er dog ikke syet som en kopi af Pippi, men med inspiration fra forskellige illustrationer af Pippi. Rød kjole syet i Isoli og forklædet af en fin tynd uld, strømperne er syet af jersey, den stribede strømpe måtte jeg sy striberne på, da jeg ikke kunne få stribet jersey i de farver. Her var hun nok 2-3 år og fuldstændig vild med Pippi, så det måtte hun jo så være til fastelavn 🙂

Japaner3

Fastelavn Japaner1 Japaner2

Da hun var omkring 9-10 år ville hun være Japaner, det kom der det her kostume ud af, sindsygt sjovt at lave, skoene er mao sko, hvor der er klippet motiver ud fra stoffet og  syet på i hånden, ganske simpelt men giver en god sammenhæng med dragten 🙂

Fastelavn rokoko2 rokoko3Fastelavn

Rokoko kjole i silketaft, igen er jeg ikke sikker på hvor gammel hun var her, men 10-11 år måske, kan huske hun bare gerne ville have en lige så fin kjole som mor havde, og for ikke at gøre dem helt ens, så var hun med til at kigge i gemmerne efter stof, blonder og perler 🙂      (Min rokoko kjole kommer længere nede i indlægget)

Fastelavn Punker3FastelavnFastelavn

Vi er nok nået til omkring 12-13 år, hvor punker bare var hittet, Vi har dog ikke et fuldt kostume at vise, men syntes det vi havde alligevel skulle med. For her er det tydeligt at man kan lave et kostume hurtigt og nemt, og i de fleste tilfælde af noget, man har i huset eller kan køb i genbrugs forretningerne. T-shirt klippet i stykker, her og der og nogen steder sat sammen igen med sikkerhedsnåle, på maven er der strøget nogle flade pallietter på, med ordet punk, en net t-shirt der også er klippet i og taget uden på den anden. Hun havde så vidt jeg husker, et par sorte gamacher på, vi også havde klippet i, men det kunne også være jeans eller tylskørt 🙂

Fastelavn Fastelavn

Dragten her er også mest taget med for inspirationens skyld, vi har ikke hele kostumet mere. Men det er en heldragt, syet i en meget lys trico og så er der malet på den. Ideen bag den er, at hun var klædt ud som spøgelse, havde denne dragt på og et stort stykke rundt ciffon i hvid hen over hovedet, som var så langt at det gik til gulvet, dragten inden under gav en fin effekt af at hun virkede lidt gennemsigtig 🙂

Desværre havde vi heller ikke Minnie kostumet mere, men vi har de her fantastiske hænder, som du kan se på filmen her, købt i Disney Land Paris, så en dag er vi nød til at lave en Minnie eller Micky Mouse 🙂

12650455_10207879905583070_490981192_nimg_3237-1.jpegimg_3240-1.jpeg img_3236-1.jpegimg_3235-1.jpeg img_3233-1.jpegimg_3234-1.jpeg FastelavnFastelavn

Så nåede vi til nogen af mine kostumer…. Denne trold blev lavet da jeg havde stof & garn forretning, vi havde kulturnat og temaet var eventyr, så vi besluttede at vi skulle være trolde og at vores kostume skulle repræsentere både garn og stof, og det lykkedes vist meget godt ikk 😉 Kunne sagtens bruges igen til en fastelavns fest.

Når jeg skriver vi, så er det fordi Sabina, som jeg har lavet et lille indlæg om, som du kan se Her, også var med i butikken som trold den dag, og det er hende der har lavet den super flotte paryk og halen du ser på billedet.

img_3244.jpeg img_3247.jpeg Fastelavn

Fastelavn 12666531_10207879964864552_2061531565_n

Rokoko kjole som jeg syede til mit svende gilde da jeg blev udlært som skrædder på Det Kongelige Teater. Jeg holdt mit svende gilde som et kostumebal hvor man skulle komme udklædt i en eller anden tidsalder. Det var super sjovt og alle havde super fine, flotte, fantasifulde og sjove kostumer på.

FastelavnTyroler nisse

Tyroler kostume og nisse pige kostume, syet ud fra samme inspiration, og genbrug af blusen fra tyroler til nisse 🙂 Ikke brugt til fastelavn, men til tyroler fest og til en julefrokost.

 

img_3251.jpeg img_3249.jpeg img_3248.jpeg Fastelavn

Sidst men ikke mindst, syntes jeg lige jeg ville vise jer denne rokoko kjole, det er ikke et kostume, men en kjole jeg syede på mit første skoleophold inden jeg gik i lære som skrædder. Den er syet i størrelses forhold 1:11, så der er altså ingen der kan passe den, med mindre man er en alf eller lignende 😉 Desværre har jeg ikke den lille gine, som jeg også lavede den gang, for det ville ha præsenteret kjolen lidt bedre.

Tak fordi du læste med, håber du fik noget inspiration 🙂

Du er velkommen til at stille spørgsmål eller bare kommentere på indlægget 🙂

Klæder skaber folk