Category: Re-Design

Malet egetræsskab

Egetræsskab får nyt liv

Lej med farver

Jeg har i flere år tænkt på, at give mit egetræsskab nyt liv.

Så for næsten et år siden købte jeg malingen, men kunne ikke lide den alt for blå undertone den havde, så projektet gik i stå igen.

Flytning til en ny bolig

Da jeg flyttede i lejlighed for et år siden, besluttede jeg at danne nogle rammer i mit hjem, som jeg ville elske at være i.

Jeg er der ikke endnu, men det er godt på vej, og jeg begynder at føle at det er mit hjem for alvor.

Stuen

Stuen er tæt på at være færdig, egetræsskabet der nu får nyt liv, vil være en skøn tilføjelse af farve i rummet.

Egetræsskab får nyt liv

På billederne herunder, ses det tydeligt hvor “træt” træet er på skabet.

Det er dog en fordel for mig, da jeg ikke skal bruge mange kræfter på slibning.

Mine første overvejelser om enderesultatet
  1. Farven på skabet skulle være petroliumsgrøn og enten egetræ eller hvid indeni.
  2. Pynt på ruden og lågen skulle af.
  3. Toppen på skabet skulle væk
  4. Benene skulle udskiftes
  5. Greb og nøglehul udskiftes
Hvad der blev virkeligeden
  1. Farven blev ikke som ønsket, men da jeg tonede den med lidt sort, endte jeg med at elske den, trods blå undertone. Og så blev det til lyserød indeni, da en veninde forslog at jeg valget en kontrast farve.
  2. Tjek, pynten ikke eksisterende på skabet mere.
  3. Tjek, toppen er heller ikke en del af skabet mere.
  4. Benene endte jeg faktisk med at syntes klædte skabet meget godt, så de fik lov at blive.
  5. Har indtil videre beholdt greb i den ene side ( Tror måske jeg syntes det klæder skabet meget godt )
Sådan gjorde jeg

Som det første fjernede jeg toppen og pynten, samt ruderne og grebene.

Lister og pynt sat heldigvis kun fast med ganske få små søm, så det var nemt at få af, og pynten på glasset var en løs del, så jeg kunne genbruge glasset. Toppen sad kun fast med 2 dyvler.

Derefter sleb jeg skabet ganske let, med sandpapir korn 180, en anelse mere der hvor pynten havde været på lågerne.

Børstede alt slibestøvet af og vaskede hele skabet af i trærens.

Jeg har valgt at male uden grundmaling, da jeg meget bedre kan lide den overflade struktur der opstår når man maler uden.

Så jeg gik direkte til at male med malingen, og gav skabet 3 lag maling.

På billedet herunder kan man snildt se, hvordan malingen ændrede farve, ved at tone med sort.

Efter skabet var færdig malet udenpå, lod jeg det stå et par døgn og overvejede hvordan det skulle se ud indeni.

Valget faldt på lyserød, efter at have talt med en veninde om at en kontrast farve ville være flot.

Jeg havde hvid maling på lager og rød toner, så jeg mixede til jeg havde en lyserød jeg kunne lide.

Noget forbliver originalt

Hylderne har jeg ladet forblive i egetræ, da jeg syntes det giver varme til skabet, og passer flot til de 2 andre farver.

Som det ses på billedet herunder, har jeg malet en lille hylde i samme lyserøde farve og sat ind i skabet. Ved ikke om den får lov at blive boende, men for nu bor den i skabet.

Jeg startede med at sømme listerne på igen, men jeg var hele tiden nervøs for at smadre ruden ( Min hammer var for stor ) Så sadlede om og limede dem i med trælim.

Det bliver jo kun et problem hvis de skal ud igen, den tid den sorg.

Malet egetræsskab

Så kunne ruderne pudses efter, sætte greb på igen og fylde skabet op.


Det færdig resultat

Herunder ses det færdige resultat, jeg er ret tilfreds med resultatet, farven er vokset gevaldigt på mig, og mit ellers kedelige hjørne i stuen, har fået lidt personlighed nu.

Samtidig har jeg fundet en god plads til 2 af mine elskede kostumetegninger fra Livlægens besøg.

Der er stadig en lille plads til forbedring i det hjørne, måske en lille hylde og en lampe. Ville gerne bruge hjørnet til et hygge strikke/læse hjørne, så med tid kommer det til at se lidt anderledes ud.

Inspiration

Jeg håber at dette kan give inspiration og gode ideer til hvad en gang maling kan gøre ved dine gamle møbler, hvis du trænger til lidt forandring.

Tak fordi du læste med ☺️

12 December

I dag skriver vi d. 12 December, og der er kun 12 dage til juleaften, men vi kan stadig nå at lave lidt ekstra, mangler du en ekstra gave, en kalendergave eller måske en værtindegave, måske har du bare lyst til at lave noget til dig selv. Lige meget hvad, så har jeg her en nem og hurtig lavet taske.

Re-Design nederdel til bluse

Sommerbluser

Sommerbluser!

Sommerferie og regnvejr, så måtte jeg i gang med symaskinerne inden døre i stedet for græsslåmaskinen udenfor 😊

Jeg mangler i den grad Sommerbluser, og tænkte at jeg måtte kunne lave et simpelt mønster, som kunne laves med forskellige udtryk, og det kom der de her 3 bluser ud af.

 

Den første bluse er syet ud af en genbrugsnederdel, der absolut ikke kunne hænge sammen mere, men den bestod af så mange fine stykker stof, at jeg måtte prøve at redde nogen af dem. Det er også lykkedes og det blev en super fin bluse, men nok ikke en der holder så længe, stoffet er ret mørt, men så må den overleve så længe den kan 😊

Sommerbluse af nederdel

Blusen set fra ryggen


Genbrugsnederdel

Nederdelen som blusen er syet af

Nr 2 bluse i sort vinterjersey, er syet af resterne fra en kjoke syet i efteråret, så den har overskæringer over bryst og midt bag og midt for. For at bruge overskæringen til noget, har jeg pyntet med forskellige knapper, hvilket giver et godt spil, når det er sort i sort 😊

Nr 3 er i en super sød viskose Jersey, som falder tungt og bare er flot i sig selv 😊

Mønstret til sommerbluserne er super simple, jeg har taget udgangspunkt i en halv sol, og så leget lidt med at gøre den lidt æggeformet, som vist på billedet herunder.

Mønster til sommerbluse

Sommerbluserne kommer desværre ikke helt til deres ret på en gine, men jeg er alene hjemme i dag, så ingen til at tage et billede for mig, så det må vente, kunne bare ikke vente med at vise dem, så i må nøjedes med gine billeder 😊

Glæder mig til at tage dem i brug, så kære sol, vi vil gerne se dig titte frem fra skyerne 🙂

 

 

Re-Design er sjovt at dykke ned i :)

Re-Design

Re-Design er sjovt at dykke ned i, ikke kun fordi man kan lave sjove, flotte og finurlige nye stykker tøj, ud af ellers kasseret tøj, men også fordi vi på den måde får syn for sagen, i forhold til hvordan købe tøj er syet….. faktisk, var dette indlæg ikke på tegnebrættet, jeg skulle lave et par eksempler på Re-Design til unge i teenageårene, og det første jeg ville vise et eksempel på, var hvordan man kan klippe i T-shirts og danne former og mønstre, og gæt hvad jeg rendte ind i ….. skæve sømme så det var helt vanvittigt, ikke nok med at stoffet var trukket skævt, efter flere gange vask, men som det ses på billedet herunder, var der forskel på bredden på skuldersømmen og på længden af sidesømmen ….. Jeg klippede ærmerne af T-shirten, for bagefter at lægge den sammen på midten, sådan at jeg kunne tegne mit hjerte op på midten af blusen, men som det ses, så var der 2 1/2 cm forskel på skuldersømmen og 1 1/2 cm forskel på sidesømmens længde, så jeg måtte rette blusen til.

Hjertet blev tegnet op, klippet i strimler og strimlerne er `”flettet” sammen bagefter i 3 baner, ret sød effekt, her har jeg vist den på ginen, uden noget inde under, jeg ville enten have en anden T-shirt under, så får man et farvespil i hjertet.

Re-Design er sjovt at dykke med i

Når nu jeg var igang, så tænkte jeg det kunne være sjovt at lave en taske af cowboybukser og lave foret ud af en T-shirt med et fedt tryk.

Re-Design er sjovt at dykke med i

Bukser kan man bruge på mange måder, står man tilbage med en masse bukseben, efter at have syet eksempelvis tasker, hvorfor så ikke klippe benene op i strimler i forskellige bredder, sy bredderne tilfældig sammen og derved skabe sit eget stof. Her har jeg valgt at gøre det i grå toner, kun for at prøve det af. Jeg har brugt ben fra 3 par bukser, alle med stræk i, og har faktisk fået skabt et stykke stof, som i størrelsen og med sit stræk i, vil kunne bruges til at sy en kort stram nederdel. Men med denne måde at danne sit eget stof, vil det være fantastisk at sy tøj, tasker, pyntepuder eller noget helt fjerde…. Jeg har fået blod på tanden, og tænker at mit næste projekt skal være noget der er syet af stof jeg selv har skabt 🙂

Re-Design er sjovt at dykke med i

Som skrevet i starten, var det egentlig ikke meningen at dette skulle blive til et blog indlæg, men syntes egentlig at der var noget at sige, så håber at i har fået lidt inspiration til Re-Design og husk, mål altid tøjet igennem, det er bare så meget federe, når det ikke er pokkers skævt 😉

HER ReDesign af herreskjorter

Bonderøvskostume!

Jeg var til bonderøvsfest i weekenden, et helt igennem gennemført arrangement, hos et vennepar der begge rundede 40. Jeg elsker fester med tema, specielt når man får lov til at udklæde sig, og her var alt bare gennemført til mindste detalje, lige fra maden til udsmykning af have og telt, til musikken i højtaleren, indslag fra gæster og selvfølgelig gæsterne og værternes fantasi med kostumer.

Mit kostume blev til stort set uden at lægge et sting i tøjet, genbrugsskjorte, arvet smækbukser, et stykke stof til håret, lånte havesko, hjemmestrikkede strømper og en kurv som håndtaske, lånt bh i “lidt” for stor størrelse, så der måtte laves bryster der var “lettere” velvoksne 😜 Meget nem løsning, et par nylonstrømper fuldt ud med krøjerkugler, og så var den hjemme. Havehandsker syet fast, så de blev hvor de skulle ( Eneste sted der blev syet ) Blomster i smækken, halm i lommer og i håret, og så var jeg klar til bonderøvsfest.

Billeder herunder for inspiration, det kan lade sig gøre at lave et kostume rimeligt hurtigt, uden at skulle lægge en masse timer i det, det kan have sin fordel, når tiden ikke er der til at sy noget op, selv om det selvfølgelig er super sjovt at springe ud i 😊

Bonderøvskostume

Bonderøvskostume

Bonderøvskostume

Nem måde at lave ekstra størrelse bryster

HER kan du se børnekostumer jeg har syet gennem tiden

Re-Design-Pige kjole

Re-Design-Pigekjole

I forbindelse med en DIY i applikation, jeg lige har lavet, sneg der sig lige et lille RE-Design ind 🙂

Jeg havde en enkelt pigekjole tilbage på web shoppen, en sød sag syet i Liberty bomuldsstof, den sidste på lager, så tænkte at den kunne jeg bruge til at vise hvordan man kan få tøj til at se anderledes ud, rimeligt hurtigt og forholdsvis let 🙂

Re-Design kan både være meget omfattende, men det kan også være meget lidt der skal til, man kan som her re-designe nyt tøj, eller man kan gå i sit klædeskab og finde det man ikke bruger mere, eller gå på udkig i genbrugsbutikkerne eller måske mandens klædeskab, der hænger meget “guld” rundt omkring, det er bare at bruge fantasien og symaskinen 😉

Denne lille pige kjole, var en af de4 hurtige, men den fik et helt andet look.

Re-Design

Kjolen som den så ud inden!

ApplikationApplikation

Kjolen som den ser ud nu, men en lille applikation i friske farver!

Hvis du vil se DIY i applikation, så se Her

Re-Design

Re-Design!

Her vil der komme ideer og vejledninger til Re-Design af tøj, der er mange ideer bygget op over tid, i mit hoved, mangler bare tiden til at udfører dem, det kender i sikkert godt 😉

Jeg har gjort en del af forarbejdet og anskaffet mig en del herre skjorter, både ved køb i genbrugsforretningerne og ved at arve fra andre. Det bliver dem jeg starter mine første blog indslag om, da der er mange mulighedder i dem.

Men det må lade vente på sig, til der er lidt tid i kalenderen, til at lege med dette projekt 🙂

Re-Design

En lille del af samlingen af herre skjorter