Re-design

Herreskjorter til flæsekjole

Jeg vil i dette indlæg dykke ned i re-design af herreskjorter som jeg syr om til en løs flæsekjole, har du ikke set videoen på you tube hvor jeg præsentere projektet, så kan du se den HER

Advarer dig lige 😉 Den er optaget i en hel skør vinkel, hvor jeg er helt og aldeles i søndagsoutfittet, det ser man dog ikke, men jeg er uden makeup, håret er ikke sat og jeg taler lige fra hjertet, den er helt og aldeles uredigeret , SÅ er du advaret 😅

Du behøver ikke at se den for at kunne følge med i dette indlæg, det er “bare” en intro, hvor jeg forklarer hvad jeg vil igang med, hvor ideen kommer fra og udvælgelse af skjorterne jeg vil bruge 😊

Jeg har en forkærlighed for genbrug, både i at købe brugt tøj, som bruges som det er, sælge eller aflevere selv til genbrug, og så køber jeg tit ind i genbrugsbutikker til re-design, specielt når de har posesalg. Sidst kom min datter og jeg hjem med en hel pose fyldt med tøj, for sølle 100,- kr, både tøj vi bare måtte eje, og tøj der var tiltænkt re-design. Helt klart værd at holde øje med hvornår de har udsalg, så får man ekstra meget for pengene.

Den kjole jeg vil lave her, er dejlig løs og afslappet, elsker tøj der ikke strammer nogen steder, så gør du også det, så følg med her.

Den første proces er at finde de skjorter man syntes passer sammen i mønstre og farver, i videoen ( Hvis du har set den ) udvælger jeg 3 skjorter, men efterfølgende valgte jeg en mere, da den ikke ville blive lang nok med kun 2 flæser. Du skal vælge en som passer dig i størrelsen i overkroppen, som er den øverste del af kjolen, derefter 3 skjorter alt efter hvor lang du vil have kjolen skal være, det er helt klar rigtig godt hvis du har nogle XXL skjorter , så er der mere stof at gøre godt med.

Herunder vil jeg sætte op i punktform hvordan du griber det an, længere nede i indlægget, har jeg lagt en billedserie, som viser processen helt kort.

  • Vælg dine skjorter – Læg dem op mod hinanden i den rækkefølge du tænker du vil have dem, byt lidt rundt og prøv forskellige kombinationer.
  • Vælg og prøv den skjorte du vil have som øverste del af kjolen
  • Marker med en nål hvor du gerne vil have overskæringen, der hvor første flæse skal syes på.
  • Marker hvor langt dit ærme skal være, hvis ikke du vil beholde det ærme der er på skjorten.
  • Start med at klippe de andre skjorter i stykker, klip alle sømme op, og klip dem væk, klip manchetter, krave, forkanter mm af. Du skal ende med at have nogle reelle stykker stof, som du bagefter kan lave dine flæser af.
  • Start med at sammensætte første del af flæse af for og bagstykke, det er her du har mest stof. klip evt lige under ærmegab og klip buen af skjorten forneden
  • Læg nu din skjorte foran dig og begynd at stykke flæserne sammen
  • Derefter skal stykkerne overlockes og derefter stikkes sammen ret mod ret ( Det bliver mindre synligt og mere bevægeligt ved at man syr sammen på den måde, frem for at overlocke begge stykker sammen )
  • Stryg sømmene fra hinanden.
  • Lav nu oplægningen på nederste flæse, her har jeg valgt at bukke 0,5 cm x 2 og stikke smalt.
  • Herefter skal du have syet rynketråde i flæserne, vil du vide lidt mere om rynkning så se et andet indlæg HER
  • Fordel rynkernes ligeligt i hele omkredsen og nål første flæse på overdelen ret mod ret, dernæst næste flæse på første flæse osv. Sy derefter flæserne med 1 cm sømrum på symaskinen og Overlock derefter stykkerne sammen.
  • Pres sømrummet opad.
  • Lav en snorestikning 0,2 mm fra kanten, så sømrummet bliver holdt på plads.

Så er vi nærmest ved at være færdige, vi mangler dog ærmerne, vælger du at gøre som mig, så kommer det i punktform herunder. men der er jo masser af muligheder, måske du har bibeholdt ærmet fra skjorten, du kan sætte en lille flæse som oplægning, du kan lave en helt almindelig oplægning, buk 2×2 cm og stik den op, du kan lave en skråkant i samme stof eller en kontrast, lave en fin lille tittekant, der er mange flere muligheder, det er her kun fantasien sætter grænser 😊

Du skal også have kigget på om du måske vil have en lomme på, om du vil pille krave af og kun beholde standen, det kunne være du vil have andre knapper i, eller noget helt andet, igen det er her vores kreative hjerne skal være med i arbejdet 😉

  • Mål din arm og læg 2-3 cm til.
  • Klip en manchet i den ønskede højde x2 og lav den så bred som din arm målte + 2-3 cm
  • sy sammen til en ring.
  • Pres sømmen til hver side.
  • Fold manchetten og pres kanten.
  • Sy rynketråd i ærmet.
  • Rynk ærmet ind så det passer til manchetterne.
  • Hæft manchetten på ærmet, stik 1 cm inde.
  • Overlock sømmen sammen ( Når ærmet skal hænge løst, så er det en fin måde at sy det på, der er andre mere forfinede måder at sy en manchet på, det skal jeg nok vende tilbage til i et andet indlæg )

Så er vi nået dertil hvor kjolen bare skal stryges fint op, og så er den klar til du hopper i den 😊

Jeg har lige et par bemærkninger…..

Når man vælger at klippe skjorten lige over, altså den som vi bruger som overdel, så får du en kjole som er kortere foran og længere bagpå, det bliver den jo fordi vores barm vil løfte den op foran, jeg kan dog godt lide det look i nogen tilfælde, jeg har valgt at gøre det med den her, det giver et lidt mere afslappet look. Der er jo stor forskel på vores kroppe, jeg har en lille barm, så på min kjole er den ikke trukket så meget op, hvis min barm havde været meget større, så ville jeg nok have lagt noget til på forstykket.

Hvis du ikke ønsker den “skævhed” så skal du lige bruge lidt tid på at afbalancere din overskæring, og mest smart vil det være at du har en til at hjælpe dig, med mindre du er ejer af en personlig gine.

Husk at jo mere du bruger dit strygejern undervejs, jo mere præcist og lækkert bliver det færdig resultat, håber jeg har fået det med i punktbeskrivelsen 🙏🏼 Sørg gerne også for at stryge stofstykkerne til at starte med, så er det lettere at arbejde med.

Til sidst i indlægget har jeg lagt en video hvor kjolen bliver vist, i den viser jeg kjolen med bælte på også, det ville være super flot hvis man bruger resterne af stoffet til at lave et bindebælte, det har jeg ikke gjort med den her, men det er helt klart noget jeg vil prøve at lave til den næste kjole 😊

Jeg håber du blev indspireret til selv at gå igang med re-design, og hvis du vil bruge min ide og følge denne quide, så håber jeg at den er brugbar for dig, eller så er du velkommen til at kommentere på indlægget, så jeg kan hjælpe dig videre 😊

God sylyst

Du kan se videoen af kjolen HER

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sy Med Glæde

Bare rolig, jeg spammer ikke din indbakke, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.