Julen er hjerternes fest, så hvorfor ikke hækle nogle fine små hjerter der kan pynte på juletræet, eller som pynt i vinduerne
Category: Kaffe og kage
1 December
Vi starter den hyggelige julemåned med 1 søndag i advent, så hvorfor ikke starte den kreative julekalender med noget julehygge og noget guf.
Bedre sent end aldrig!
Bedre sent end aldrig!
Jeg lovede i December at vende tilbage med et indlæg der viste de julegaver jeg havde lavet i år til familien og det sidste konfekt der blev lavet klar til juleaften, jeg undskylder ventetiden, håber at de skønne ting jeg vil vise kan få et smil på jeres læber, trods ventetiden 🙂
Vores familie fik dette år ikke en jul som forventet, da vi mistede vores mor lillejuleaften, helt uventet, alt var klar til en hyggelig aften i familiens skød, men denne jul blev ikke som vi havde glædet os til.
Dette indlæg er derfor ret forsinket, da det har været en hård tid, det skal dog ikke handle om det, men syntes jeg skylder en forklaring på hvordan det kan være jeg ikke gør som jeg lover. Og så har der sneget sig lidt ekstra med ind, både en lille sød ting jeg fik lavet til mors begravelse og en lille opgave jeg blev sat på af datteren denne weekend.
Først et billede af det sidste konfekt der blev tryllet frem lillejuleaftens eftermiddag 🙂
Lakridskarameller!
Karamelopskriften fra weekenden før blev brugt igen, her blev karamellen drysset med lakridspulver, mums det var guf 🙂 Vil du prøve opskriften, så er det en grundopskrift jeg fandt på pinterest og du kan finde den lige HER
Marcipanbrød!
Kæmpe marcipanbrød med nougat og mandler, overtrukket med mørk chokolade, langs siden mandler og rosiner vendt i mørk chokolda, ganske simpelt men lækkert.
Marcipankugler rullet i lakridspulver!
Marcipan blandes med lakridspulver og lidt flormelis, og rulles til kugler som derefter rulles i lakridspulver. Jeg fik ikke målt op hvor meget flormelis og lakridspulver jeg blandede i marcipanen, men tænker at man kan smage sig lidt frem, altid godt og hav en undskyldning for at smage undervejs 😉
Nok om det søde til ganen for denne gang
Jeg havde godt gang i hækletnåle og strikkepindende ret kort tid før jul, men blev færdig med gaverne.
Det første jeg lavede var disse søde fugle, lavet efter en opskrift fra Lityfa, som du kan finde lige HER Det var et ønske fra min niese at de skulle være i dæmpet farver, men det gør absolut ikke fuglene kedelig, de blev fantastisk søde 🙂
Så fik jeg igen i år strikket karklude til en veninde, som efter sigende havde slidt dem op jeg gav hende sidste år, så kan man da ikke andet en sørge for hun er opdateret på karklude 🙂
Min søster ønskede sig klude og håndklæder til sit nye badværrelse, hvad man ønsker skal man få 😉
Jeg nåede at strikke 2 klude og et håndklæde og påbegyndt et håndklæde mere, så hun fik de færdige pænt pakket ind og fik strikketøjet med, så hun kunne se der var et mere på vej. Sådan er det at være i tidsnød, og syntes egentlig bare det var ret fint at man jo så kunne se at det var hjemmelavet.
Jeg er vokset op i hjem, hvor Bramming nissen hang på hver eneste dør i huset i julen, så jeg tænkte at dem måtte mor og far da have i hæklet udgave, nåede desværre kun at lave en til dem, og mor nåede så heller ikke at se den, det er jeg ked af, hun ville have knuselsket den. Men er glad for den nu bor i julepynten i mit barndomshjem.
Jeg skal helt klar lave nogen til mig selv til næste år, kan dog ikke huske hvor jeg fandt opskriften, så den må jeg på jagt efter 🙂
Som jeg skrev i indledningen, så fik jeg også lavet en lille gave til mor, fra mig selv og min datter, som hun fik med sig i graven sammen med en rød rose.
For mig var det en stor trøst i kirken at have det lille hæklede hjerte at knue i hånden, for derefter at give min skønne kreative mor det med til sit sidste hvilested.
Det sidste der er kommet ud af mine hænder, blev bestilt af min datter i torsdags og blev hæklet her i weekenden. Hun havde købt en ny bærbar og den er mindre end hendes gamle, så hun ville gerne have et nyt hæklet sleeve til den, og ja så kan i jo næste gætte jer til at det måtte mor jo så i gang med. det blev til dette sleeve hæklet i naturuld i grå toner og sart rosa, i tilfældige bredde striber, datteren er glad og så er mor glad 🙂
Nu det jul igen🎄
Så nåede vi endnu engang til den søde juletid, skøn tid på året, hvor jeg dog savner lidt Hvidt drys på jorden, til at skabe lidt julestemning, for når nu mange mennesker har pyntet træer og buske med skønne lys, så ville den dejlige hvide sne fuldende billedet. Men der er heldigvis mange andre skønne ting der skaber julestemning, så som glade mennesker, pynt i ethvert vindue, gaveindkøb og levende lys og alverdens små og store arrangementer, hygge omkring det at lave julepynt og dekorationer, samles om konfektlavning og meget meget mere…
Her hos os er der kommet pynt i vinduerne, nogle nisser har fundet déres vante pladser og andre holder ekstra lang hvilepause i kasserne i skunken, til det bliver deres tur til at komme frem i lyset igen til næste jul…
Jeg har i weekenden fået startet på konfekten til juleaften, som min datter og jeg står for, når vi fejre jul med resten af familien. I år har datteren dog travlt med at skrive SRP, en stor tværfaglig opgave, som skal være færdig til når de går på juleferie, så hun er fredet fra at være med i konfekt fremstillingen, hun har dog ikke holdt sig helt væk, og var med til at pakke karameller ind.
Jeg er ikke færdig, mangler stadig den tradionelle marcipan, men karameller, Bounty og havregrynskugler blev det til i denne weekend..
Karamellernes opskrift fandt jeg på Pinterest, og den er helt fantastisk nem og smager himmelsk, så den vil jeg lave flere af, og så lege lidt med smag og evt. Nødder eller mandler. Denne variant blev med vanilla smag og med et drys af havsalt på, der kunne dog godt være en anelse mere salt, men var bange for at jeg kom til at gå amok med salten, så blev lidt for forsigtig i stedet 🙃
Hvis du kunne tænke dig at prøve opskriften, så kan du finde den lige HER
Havregrynskuglerne er egen opskrift, sammensat efter flere års afprøvninger. Jeg har en svaghed for at havregrynskugler skal laves af smør ( Gerne Lurpak ) og endelig saltet smør, hvis man bruger usaltet smør, syntes jeg de får en lidt flad smag, jeg bruger vanilla pulver, da jeg syntes at vanillestænger er blevet vanvittig dyre. Man kan sagtens få en god smag med vannila pulver, man skal bare ikke spare på det.
Kunne du tænke dig at prøve min opskrift, så kommer den herunder 🔻
Havregrynskugler 🎄 ( ca. 40 stk )
150-200 gram havregryn – 100 gram flormelis – 2 spsk kakao – 225 gram saltet smør – 1/2 stang vanilje eller 4 spsk vanilje sukker – 3 spsk kogende vand – Kokos
Sørg for at smøret har stuetemperatur, bland alle ingredienser undtaget kokos ( Som bruges til at trille kuglerne i ) Vandet kan undlades, men jeg syntes det gør massen lettere at rører sammen og jo mindre man rører i massen jo mindre knuser man grynene, og derved syntes jeg at man meget bedre kan smage havregrynene. Tril ca 40 kuglernog tril dem i kokos. Sæt havregrynskuglerne i køleskabet i tætsluttende dåse, til de har sat sig lidt igen og så er de klar til servering, Velbekommen 🎅🏽
Bounty barer har jeg også været på Pinterest og finde opskrift på, har prøvet et par forskellige, denne her er super let at gå til og smager fantastisk. Det er dog ikke det letteste at få dem pæne når man overtrækker dem med chokolade, men jeg har nok heller ikke lige de gener i mig, et trick jeg dog kan give til jer, når man skal forme kokosmassen, det er at fugte hænderne med koldt vand, så klistre massen ikke til hænderne og man kan få en pæn overflad, og så ind i køleskabet med dem, så de er kolde når man skal overtrække dem med chokoladen. Som i nok kan se på min chokolade, så er den heller ikke tempereret helt ordentligt, men pyt , den smager godt alligevel 😉 Vores har fået et drys kokos på toppen, da der er nogen i familien der ikke bryder sig om kokos, så kan de se de ikke skal tage dem.
Kom endelig med kommentarer til hvordan i ville gribe an at få dem overtrukket, ville jo være skønt hvis de så, bare lidt pæne ud, selv om jeg er tilhænger af at al kunst er skævt
Vil du prøve denne opskrift, så finder du den lige HER
Så er det bare at vente på at det bliver lørdag igen, så resten af konfekten kan blive fremstillet og blive klar til søndag, hvor de gerne skulle skabe glæde i familiens munde.
I år er det også blevet til lidt hjemmelavede julegaver, men dem må i vente med at få at se, til julen er overstået, bare i tilfælde af at modtagerne følger med på bloggen 😊
Hvis tiden er til det, skal jeg selvfølgelig nok opdager indlægget med den konfekt der bliver til på lørdag
Tak fordi du læste med, håber du kan bruge opskrifterne
🎄Rigtig glædelig jul og godt nytår 2017🍾
Bloglovin
Hurtig søndags-hygge-kage :)
Hvad gør man når lækkersulten finder vej til ens hjerne, søndag eftermiddag, og der ingenting er i skabene og man absolut ikke har tænkt sig at bevæge sig udenfor…..?
Jeg var så heldig at vi havde en groissant dej i køleskabet og en rest nougat, så der blev bagt nougatgroissant.
Det er super nemt og det kommer tæt på at være hjemmebag 🙂
Husk dog at forlænge bagetiden med 5-10 min, når du har nougat i, ellers vil de virke ubagte, og det er altså ikke lækkert. Så pak dejen ud, skær nougat i passende strørrelse og rul groissanten, pensl med æg eller mælk ( Æg bliver bedst, men i mangel af æg i dag, blev det mælk ) Bages ca. 25-30 minutter…. Og vupti så er der serveret.
Eftermiddagshygge med kaffe/te og “hjemmebag” hurtigt, let og lækkert….. Velbekommen 🙂
Kaffe og kage
Kaffe og kage!
HOV ingen indlæg endnu… det kommer, for jeg elsker kaffe og kage 🙂