Lav din egen belægning! Del 3

Lav din egen belægning! Del 3

En belægning kan også være synlig og give dybde i designet på dit tøj. Du kan på mange måder få dit tøj til at se tredimensionelt ud, du kan lege med farver, med tittekanter og meget mere. Herunder viser jeg dig hvordan du laver en synlig belægning, altså en belægning der ligger på forsiden og ikke inden i kjolen eller blusen. Viser dig også et enkelt eksempel på hvor jeg har brugt udvendig belægning flere steder på en nederdel.

Har du ikke set de 2 andre indlæg om belægning, så kan du se del 1 Her og del 2 Her

Udvendig belægning

 

Udvendig belægning

  1. Forstykke, belægning og en skråkant og snor til at lave en tittekant, det er de materialer jeg bruger i denne DIY.
  2. Jeg har snydt og syet tittekanter og syet den på, ved du ikke hvordan man laver sine egne tittekanter, så kan du se det Her. Hæft din belægning med retsiden af belægningen ned på vrangsider af din halsudskæring.
  3. Sy din belægning på med 1 cm sømrum.
  4. Klip derefter dit sømrum 1/2 ned på din halsudskæring.
  5. Pres belægningen om på forsiden.
  6. Husk når du presser at du på bagsiden kan ane 1-2 mm.
  7. Stik derefter belægningen fast, her har jeg stukket 1 mm inden på belægning. Du kan også vælge at stikke ned imellem tittekant og belægning, så bliver din stikning usynlig.
  8. Pres arbejdet, og du har en flot udvendig belægning, her med en tittekant der understreger effekten.

Herunder viser jeg dig en nederdel, hvor jeg har brugt metoden, både på en belægning hele vejen rundt om nederdelen, og på lommerne. Her har jeg understreget effekten ved at lave stikninger i en kontrastfarve.

Cowboynederdel med udvendige belægninger og pink stikninger!

Cowboynederdel

Inspiration

Håber i fik lidt inspiration til hvordan man også kan lave sine belægninger, der er uanede muligheder for at lege med den her metode, også med farve leg, med tittekanter osv.

Tak fordi du læste med 😊

Kreativ hilsen Ann

SyMedGlæde

Det hyggelige hjørne online

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sy Med Glæde

Bare rolig, jeg spammer ikke din indbakke, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.