Gåtur ud i det grønne
Jeg elsker at gå ture i skoven, se skovens smukke ansigt, høre dyrenes puslen og fuglenes sang, mærke varmen og vinden og ikke mindst alle de duftindtryk man møder, elsker alt det naturen gør ved mit sind.
Der er så meget smukt at kigge på, og i denne tid en masse udvikling i planterne og træerne, for hver dag der går.
Helende
Det har en helende virkning på mig, at gå på opdagelse i skoven, både synsindtrykkene, lydende, duftende og den friske luft, er simpelthen balsam for sjælen.
Fotografi
Det har også gjort at jeg igen har fået interessen for at fotografere fundet frem af rygsækken, hvilket er det jeg vil vise jer lidt af i dette indlæg.
Skovens smukke ansigt
Jeg har forsøgt at vælge nogle billeder ud, havde lidt svært ved at begrænse mig, da jeg har taget billeder hver dag, herunder en brøkdel af de billeder der blev taget i April og Maj.
Pallehøj i Sofiendalsskoven
Stedet jeg kom meget som barn og ung, det har selvfølgelig ændret sig igennem årene, men har stadig en helt speciel ånd, og smukke gamle træer, med rødder der fortæller en historie for sig selv.
Skovbunden
Jeg elsker at se hvad skovbunden byder på, hver dag titter mere og mere frem .
Forfald
Der er så meget smukt forfald, det er både træet der er fældet eller væltet, det er stumperne af en træstamme, hegnet der ikke bliver vedligeholdt, jeg elsker det hele, det smukt og øjnene får lov at vandre.
Skovens træer
Træerne er bare vild smukke, både når de er nøgne, når de begynder at springe ud, stå i fuldt flor og ikke at forglemme i sol, regn, lys eller i skumringen.
Villa Galina
Jeg har ikke udforsket Villa Gallina så meget endnu, men søen er altid et besøg værd.
Enø
Enø er et besøg værd, specielt inden ferie sæsonen starter.
Diverse
Videoer
Jeg har også fået fanget nogle fine videoer, men fordi de ikke fungere så godt her på siden at lægge video materiale ind, så har jeg oprette en kategori på min You Tube kanal hvor man kan se de videoer, hvis man har lyst.
You Tube
Det er små video på ca. 3 til 15 sekunders længde
Man kan tilgå videoerne ved at trykke herunder ⤵️( De ligger ikke offentlig tilgængelige på min kanal )
Svaneparret ( pt. Tekniske problemer )
Tak fordi du læste med
Må man prale
Det må man gerne, bare man gør det på den rigtige måde, sådan starter et indlæg jeg skrev tilbage i Januar 2016, som også handler om fotografi, men hvor det er min datter der er fotografen.
Vil du se det indlæg, kan du se det lige HER
Pingback: Skovturs tasken - Sy Med Glæde