Min miniature rejse

1:12 skrædderi
1:16 Skrædderi

Hvornår startede interessen for miniature

Faktisk så har jeg lige siden jeg var helt ung, sagt at når jeg gik på pension, så ville jeg bygge mit eget dukkehus og bygge inventar , samt lære at lave dukkerne.

Det blev dog noget før pensionsalderen

Men faktisk så blev det sådan, at jeg gik igang noget før pensionsaldere, for ca 22-23 år siden tog jeg beslutningen om at tage et kursus i at lave møbler og porselænsdukker. Det et gjorde jeg en sæson på aftenskole, og så kom jeg ikke rigtig videre med det.

Er i øvrigt stadig ikke nået pensionsalderen 😉

Jeg var enlig mor til et vuggestuebarn, arbejdede fuld tid og en del overarbejde (Arbejdede over når datteren var hos far), købte hus med have.

Så jeg havde vist rigeligt at se til, så min kreative side, blev mere udforsket hjemme, sammen med min datter og min egen kretivivtet når hun var gået i seng.

2018 blev året der kickstartede interessen igen

Så i 2018 blev jeg sygemeldt fysisk som psykisk og havde svært ved at eksistere, det eneste der kunne få mig til at glemme smerter og dumme tanker, var at hækle.

Tro det eller ej, men man kan sagtens hækle når man ligger ned ,jeg lavede stort set ikke andet end at hækle og se you tube videoer.

De videoer der fangede min interesse mest, var miniature videoer og så blev interessen tændt igen.

Netop det at jeg kunne bruge min hjerne til at udtænke og afprøve forskellige teknikker, bruge hænderne kreativt, gjorde at jeg her fandt noget som kunne få mig ind i en helt anden verden, og det er faktisk stadig det miniature gør for mig, jeg bliver så optaget at jeg forsvinder ind i mig selv og glemmer alt om smerter og resten af verden omkring mig.

“Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert”
(Pippi Langstrømpe)

Lundby dukkehus

Jeg købte et gammelt Lundby dukkehus, og lagde ud med at lave huset om til et kreativt univers.

Jeg startede med at lave et skrædderi/systue. Der efter en atelier, et værksted, en keramiker plads, en cafe og til sidst en butik der indeholdt det værkstederne fremstillede.

Huset fik mursten og tagsten, lavet af æggebakker og andet pap. Jeg lavede ny trappe i træ, nye vinduer og døre i træ, trægulve, fodpaneler mm.

2021 måtte huset lade livet

Blev ikke helt færdig med huset. Glemte at tage billeder af det inden jeg her i 2021 skilte det ad, men har gemt de møbler der kunne reddes.

Grunden til det blev skilt ad

Er fordi jeg skal finde noget mindre at bo i.

Og er nød til at tage nogen beslutninger, mht hvad der kan komme med mig når jeg finder min næste bolig.

Er stadig i fuld sving med oprydningen, hvilket tager alle kræfter, så der ikke er så meget overskud til at være kreativ, men det kommer igen når alt er faldet på plads.

Herunder et galleri af indholdet fra Lundby huset, samt en kort beskrivelse.

Skrædderiet

Bord, reoler, strygebrædt mm er bygget op af træ, giner, damanlæg, stol og symaskine er fimo ler. Fimo ler er ikke noget jeg før har haft mellem hænderne.

Så her er der plads til forbedring.

Men jeg arbejder bedst med at øve mig til et formål.

Så selv om symaskinen ser lidt skæv og simpel ud, og stolen har et lidt klodset udseende, så er jeg alligevel godt tilfreds, amn kan se hvad det ligner. og jo længere frem i processen med at øve, kan man også se forbedringerne 😉

Atelier

Trappestigereol og kasser er lavet af træ, lærreder er tynde trærammer hvor der er limet akvarel papir på, den lille træmand er formet i fimo ler ( Må helt sikkert prøve at lave en ny og forbedret udgave ) Pensler er træ, staniol og hår fra almindelig størrelses pensler. Papir, pap og stof er brugt til at skabe rod, klude, malerdåser mm

Værksted og keramikker

Her gør sig også gældende at det meste er lavet i træ og fimo ler, den lille træcykel der står på bordet er købt og ikke skåret af mig, den lille hund er ikke lavet af mig, alt andet har jeg skåret i træ eller formet i fimo.

Cafe

Caffeen var lidt af en udfordring, og den blev heller aldrig færdig. Men der kom da lidt ud af mine hænder. Igen måtte mine fingre udfordres af fimoen, men det blev da til roser, kager af forskellige slags. Skummet på glassene er vat, krymmel fimo, sugerør blomstertråd. Vasen til roserne er en malet træperle, glas og tallerkner er fimo. Bord, stole og desk er lavet af træ, bordplade er små glasmosaikker. Jeg er ret tilfreds med bordet og de små roser 🙂

Butikken

Butikken var den det gik mest ud over da jeg skilte huset ad, da en del hylder og pynt var limet (overordentligt godt) op på væggene og gik derfor i stykker da jeg forsøgte at pille det fra. Men desken kunne reddes og et par udstillings borde og reoler, samt lidt andet dekoration. Butikken var ligesom cafeen heller ikke færdig.

Måske en dag, alle tingene igen får et sted at bo, måske i små roombokse, så det ikke fylder på samme måde som et helt hus. Selv om det nu er i mange dele, så har det været en god proces til at prøve forskellige materialer og processer af, og øvelse gør jo mester 🙂

Hvor er jeg så landet i miniature verden

Efterfølgende er interessen for miniature blevet større og udvidet til at arbejde med mange forskellige materialer og ønsket om at lave alting selv, en fantastisk kreativ verden har åbnet sig.

Jeg arbejder mest i 1:12 og har en forkærlighed for at patinere og at arbejde med en verden af fantasi, horror mm, mit næste planlagte project ( Efter flytning ) bliver et forladt hus, måske et hjemsøgt, det må tiden vise. Glæder mig helt vildt til at komme igang.

Nogen af de ting der skal bruges i huset, har jeg lavet for lang tid siden, og har for nyligt delt billeder på Instagram og på youtube, i får lige et par billeder herunder og ellers så hop ind på Sy Med Glæde på Instagram eller you tube og se flere billeder.

You tube – Sy Med Glæde

Instagram – Sy Med Glæde

Pintesrest – Sy Med Glæde

Miniature 1:12

Tusind Tak fordi du læste med 🙂

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sy Med Glæde

Bare rolig, jeg spammer ikke din indbakke, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.