Tak for 2019 og velkommen til 2020
Tak for 2019, og tak for alle jer derude, der følger bloggen her, som mange ved, så har 2019 bragt mig en masse udfordringer mht mit heldbred, jeg har lovet at lave et indlæg, der netop beskriver faktisk både 18 og 19, men da jeg stadig skriver på det og da det er ret personligt, så er det noget der må lade vente på sig, til jeg er klar til at udgive det, det er ikke let for mig at skrive, men det giver mig noget, at få det ned på skrift, så det kommer når det kommer.
2019
Det har været et fantastisk år i forhold til bloggen, for det har givet mig ro at kunne fordybe mig i det kreative, som til tider kan få mig til at glemme smerterne og den kreative julekalender er jo den der har fyldt, og det har været helt fantastisk at udgive den, tak for den fine modtagelse af kalenderen. Der kommer helt sikkert en igen til næste år, planlægningen er igang.
Håber i har nydt at følge med, at der har været nogle kreative indlæg i har kunnet bruge, og også kan bruge sidenhen.
Det ville være helt fantastisk, hvis i ville vise hvad i har lavet, det kan gøres helt anonymt, ved at sende en mail på eliann@hotmail.dk og så skriver i bare om jeg må bruge billedet, om der må komme fornavn på, og om jeres evt. kommentarer må komme med i indlægget.
Nogle indlæg måtte gemmes væk
Der kommer nogle indlæg i løbet af de næste måneder, som var planlagt til kalenderen, men da jeg kom yderligere til skade, var jeg nød til at tage dem ud og lave nogle andre, der ikke indbefattede at bruge symaskinen, for jeg kunne ikke sidde ved maskinen i 3 uger, grundet et par skadet knæ. Men så snart jeg har mulighed, så får jeg dem filmet og skrevet, og så får i glæde af dem i 2020 i stedet.
Mit nytår 🍾
Jeg holdt nytår her hos mig med en kær veninde, vi var os 2 til spisning og så stødte 3 mere på da nytåret skulle skåles ind, så hyggelig en aften, stille og roligt og festligt.
Maden til nytår
Vi havde planlagt tapas og havde fordelt maden imellem os, jeg har i mange år ikke lavet mad til gæster, grundet helbredet og overskud, så jeg gik på jagt på pinterest, for at finde småretter som jeg ville afprøve, og fordi jeg havde et par dage fri, kunne jeg få planlagt at forberede det hele inden nytårsaften, sådan at jeg også kunne være til stede til en super hyggelig aften.
De retter jeg lavede vil jeg dele med jer, de var bare så lækre og lette at lave, og det bedste af det hele, jeg kunne lave dem alle i god tid.
Fandt som sagt flere på pinterest, og dem vil jeg sætte link ind til, hvis i har lyst til at prøve dem af.
En enkelt ret var ud fra mit eget hoved, sådan som jeg normalt laver mad 😉 og det blev også vildt lækkert.
Ud over de småretter jeg lavede havde min veninde forskelligt ost, oliven, hjemmebagte spinatboller ( Som jeg må eje opskriften på ) de smagte himmelsk, pesto, humus og hvad der ellers hører til af frugt og grønt.
Tappas/forretter
For alle tapas jeg lavede brugte jeg toastbrød, hvor jeg skar skorpen af, delte brødet i 4 stykker, penslede dem med olivenolie og ristede dem i ovnen ved 200 g i 10 min ( Alm. Ovn ) Det giver et lækkert sprødt stykke brød, der har et lille hint af oliven.
Herunder finder du opskrifterne
- Den første er disse lækre små ristede toast med carpaccio, parmesan og en skøn dressing, se opskriften HER På billedet i midten opover kan du se dem på fadet der står i forgrunden af billedet.
- Den anden var en virkelig skøn, frisk og meget mild i smagen spinat-lakseroulade, den bliver helt sikkert et hit herhjemme. Jeg har forsøgt mig med at fryse resten ned, der stod i opskriften at Larsen ville miste lidt smag og at flødeosten måske ville blive grynet, men nu har jeg prøvet og så må vi se hvordan den er når den bliver optøet igen. Opskriften kan du finde HER Du kan se rouladen skåret i fine stykker på første billede opover, de ligger på fadet sammen med nogle rejehapsere og en skål med laksetatar.
- Den tredje var de ovennævnte rejehapsere med eddamammencreme, de smagte også himmelsk, milde og med en mild smag af citron. De står som skrevet på første billede i forgrunden af billedet, på fadet med laksetatar og spinatlakserouladen. Du kan finde opskriften HER Jeg har gjort et forsøg med at fryse det resterende eddamammencreme ned, tænker det vil være en vild lækker creme i en sandwich, ved ikke om man kan det, men det finder jeg ud af når det bliver tøet op igen, tænker dog ikke det er noget problem.
- Den fjerde, som jeg valgte at bruge som forret, og en ekstra skål på bordet ( Hvis man havde lyst til mere ) var laksetatar. Også dejlig frisk og lækker, med et lille men, om det var mig der ikke havde skåret alle ingredienser småt nok, det ved jeg ikke, men det tror jeg, for det var lidt mere en salat med laks, stykker af æble og agurk, den smagte dejligt, jeg ville bare ønske jeg havde lavet den lidt mere tataragtig. Jeg serverede den på en bund af rocula og en citron Skive på toppen og med min venindes spinatboller til. Du kan finde opskriften HER
- Den femte jeg fandt på pinterest var nogle lækre butterdejspakker med spinat og feta fyld, med et hint af hvidløg. Virkelig lækre og passede godt sammen med de fyldte squash. Jeg havde masser af fyld, så halvdelen er blevet frosset ned, så nu har vi en hurtig lækker forret eller tilbehør, en dag vi vil lave noget lækkert, så er det bare enten at lave en butterdej eller købe en færdig. Opskriften på de lækre butterdejspakker finder du lige HER Du kan se dem på midterste billede oppeover på det lille fad til Venstre i baggrunden.
- Den sjette og sidste tappas var fyldte squash, jeg skar 2 squash over i 3-4 cm stykker, udhulede dem, så der stadig var en lille væg af squashen foruden skrællen. Så brunede jeg 500 g. Hakket oksekød, sammen med 4 fed hvidløg og 1 løg skåret i små terne. Derefter tilsatte jeg en dåse flåede tomater, 4 småt revne gulerødder, squash kødet skåret i små tern, en boullion terning, frisk basilikum, salt, peber og lod det stå og koge sammen ca 3-4 timer. Vi spiste aftensmad med spaghetti, sovsen og parmesan samme dag, dagen efter kogte jeg sovsen op igen, fyldte squashen med sovsen og lagde revet rød cheddar på toppen og derefter i ovnen 200 g. Varmluft i ca 20 min, så er squashen stadig sprød. Havde stadig ca halvdelen af sovsen tilbage, så den blev frosset ned, så der har vi også til en hurtig ret en dag, dejligt.
Champagne og drinks
Da jeg ikke drikker alkohol, øgrundet det medicin jeg tager, så blev planlægningen at min veninde havde sit eget med, at vi ville have en enkelt drink og selvfølgelig champagne til at skåle nytåret ind med.
Så vi fik en mild DARK AND STORMY efter maden, CHAMPAGNE til kl 00 og så for at sætte prikken over i’et, min absolut favorit drink STRAWBERRY DAIQUIRI lidt senere, da vi var en tur på et lokalt værtshus, inden sengen kaldte.
Dejligt igen at få lov at smage lidt drinks igen, det er jo ikke noget jeg i den forstand savner, men lige strawberry daiquiri, den slår alt i mine øjne, og jeg kan heldigvis i forvejen ikke lide det for stærkt, så det var helt perfekt.
Kransekage
Jeg bagte også min egen kransekage med chokolade i bunden i stedet for glasur, men i får ikke et billede i år, det lignede ret meget små hundelorte 😅 Så det vil jeg Skåne jer for, men de smagte dejligt.
Dagen efter og dagen efter igen
Min veninde fik selvfølgelig en “madpakke” med hjem så hun havde til nem aftensmad. For hvem gider stå i køkkenet og kokkerere dagen efter nytår 😅 Og vi spiste også rester, dagen efter fik vi en tallerken med alle de kolde små tappas. Torsdag blev det til de varme med en salat til. Hvor er det bare fantastisk at spise så lækker mad 3 dage i træk.
Tænker jeg har lavet rigeligt mad, men det var hyggeligt at lave, og det er jo liiiidt svært at lave små portioner 😅
Herunder et billede af vores dagen efter og dagen efter igen mad, det er altså luksus i vores familie, med den slags mad.
Og på tredje dagen bliver der også lavet tøm køleskabet mad, for der er stadig oste, pesto mm tilbage, ren luksus
Ønsket om et godt nytår
Jeg ønsker jer et rigtig dejligt nytår, håber 2020 bliver lige som i ønsker jer.
Håber selvfølgelig også at i vil fortsætte med at være kreative og følge bloggen her, jeg vil ihverfald gøre hvad jeg kan, for at komme med noget inspiration til hvad i kunne hoppe ud i.
Satser også på at 2020 bliver året hvor bloggen bliver udvidet til en lidt mere personlig blog, har du ingen interesse i det, så spring de indlæg over, men håber du bliver til de kreative blogindlæg 😊
Den kreative julekalender
Jeg ville elske hvis i har lyst til at komme med feedback til julekalenderen
- Hvordan var det at følge med ?
- Var det brugbare indlæg ?
- Hvad kunne ha været anderledes ?
- Var der for lidt julepynt ?
- Eller var der for lidt der kunne bruges til gaver ?
- Var videoerne ok ?
Det er bare nogen af de spørgsmål jeg lige kunne komme i tanke om, i kunne komme med feedback om, men alt er velkommen, ris som ros
Kreativ julekalender 2020
I forlængelse af det, ville jeg blive rigtig glad for forslag til hvordan i kunne tænke jer at kalenderen i år kommer til at se ud, så vil jeg prøve at flette så meget ind som muligt.
Min tanke om 2020 kalenderen
Jeg vil gerne løfte sløret lidt for hvad min egen tanke er, om det er det der kommer til at ske, det vil tiden vise, for jeg vil rigtig gerne implementere jeres ideer/forslag.
Det var min tanke at der hver dag ( alle hverdage ) skal udkomme et indlæg som viser et stykke pynt til juletræet, hæklet, syet, i papir eller noget helt fjerde.
At der hver weekend kommer lidt længere indlæg, som endte indeholder, gaver der kan laves, større projekter af julepynt og/eller spiselige ting, konfekt, kage mm.
Aktuel feedback og svar
Jeg har allerede modtaget noget feedback, det får i min feedback på her:
Som nr. 1 – Jeg er blevet spurgt om ikke jeg kan lave en liste over hvilke materialer der skal bruges til kalenderen igennem måneden, så man er forberedt.
Mit svar til det – Jeg kan sagtens forstå at det ville være rart, men samtidig syntes jeg lidt det ødelægger ideen om en kalender. Kan på alle kanter godt forstå det, men jeg kan ikke helt forlige mig med ideen om at jeg skal afslører så meget inden kalenderen er gået igang. Så den ligger stadig og rumler oppe i min hjerne, skal, skal ikke 😊
Som nr. 2 – Jeg er blevet spurgt om ikke jeg kan lave en pakke der indeholder det man skal bruge, som man så kan købe af mig.
Mit svar til det – Det ville være fantastisk hvis jeg kunne det, da det jo så ville kunne være pakket ind som en rigtig julekalender, hvor man kunne pakke en pakke op hver dag og så følge indlægget hver dag.
Men bloggen her er helt personlig, og jeg tjener ikke penge på at have den. Det er helt og holdent en fritids og hygge beskæftigelse for mig, så jeg har ikke økonomi til at købe en hel masse ind, som jeg ikke kan vide om jeg får pengene ind for igen.
Når jeg feks. Laver en give away eller en konkurrence, så er det helt og holdent ud af egen lomme, ideen med kalenderpakke køb, er en for stor udgift til min lille pengepung og for stor en risiko, Så det må jeg desværre sige nej til at kunne gøre, selv om jeg faktisk syntes det er en fantastisk ide.
Tak for denne gang
Det var ordene for det første indlæg i 2020, håber at i vil kommentere på hvad der kan gøres bedre, hvad der var godt og hvordan i kunne tænke jer at kalenderen i år kommer til at se ud.
Så har jeg nemlig noget at arbejde med, og det ville jeg elske, at sætte mig ned og læse og se om ikke jeg kan sætte en kalender sammen til jer, som i også har haft en finger med i. Alle ideer, alt ris og ros vil blive taget ind og rystet rundt, så der kan komme en endnu bedre kalender i 2020
Rigtig godt kreativt nytår
HER kan du se første afsnit af julekalenderen
HER kan du se julekalender afsnittene på You Tube