24 December

Kreativ Julekalender

Juleaften – Glædelig jul og lidt inspiration

I dag er det d. 24 December og juleaften 🎄

Rundt omkring i de små hjem tænker jeg der er en spændt, hyggelig, måske lettere travl stemning. Jeg håber at der mest er spændt og hyggelig stemning, så der er tid til at nyde dagen, med de sidste forberedelser, trods det at der er flere ting der skal nå at blive færdige.

Denne sidste kreative kalender dag, handler mest af alt om, at jeg vil ønske jeg en rigtig dejlig juleaften, håber der bliver hygget og spist god mad og konfekt og sunget nogle skønne julesange omkring juletræet.

Jeg tror oprigtigt på, at vi – hvis vi bliver ved med at fortælle julehistorierne, synge jylesangene og leve i julestemningen – kan bringe glæde og lykke og fred til denne verden
– Norman V. Peale
Ingen inspiration eller DIY i dag?? 🙁

Jo det er der………for jeg kan ikke lade være, det bliver dog 2 små ting.

Så hvis du har lidt tid til at julehygge, så se med på videoen HER, og læs indlægget færdig, begge ting er små projekter.

Den første er en hurtig, hyggelig, personlig og lækker værtindegave, som du kan lave, hvis du skal ud i aften eller en af juledagene. Den tager ikke lang tid, og er sikker på den vil bringe glæde hos modtageren.

Værtindegave – Cokkies/Bag når du har tid

Jeg er blevet inspireret på Pinterest til at lave et glas med ingredienser til at bage cookies, jeg har brugt en af mine egne opskrifter, pyntet Glasset efter hvad jeg syntes var fint til hende der skulle modtage mit glas. En skøn veninde der har fødselsdag i December og som elsker glitter og glimmer og pink 🎀

Mit eksempel er herunder, og vil du bruge min opskrift har jeg listet den lidt længere nede.

God fornøjelse

Billeder af cookieglasset

Til inspiration, hvordan man kan pynte glasset lidt ekstra, har jeg her bundet pyntegrønt, sammen med små julekugler og en sløjfe, og kortet hvor opskriften står på. Jeg havde et stort manillamærke, det passede helt perfekt til formålet.

Til denne gave lavede jeg en dobbelt portion, opskriften til lige de her cookies, lister jeg op til jer herunder, hvis i vil prøve dem, de smager himmelsk.

Opskrift på cookies ( Ca. 15 store cookies )
  • 120 g. Hvedemel
  • 130 g. Brun farin
  • 1 spsk. Vanilje sukker
  • 1 spsk. Kanel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 1 knsp. Salt
  • 4 spsk. havregryn
  • 50 g. Nødder ( Blandede nødder, en slags, tørret frugt, små skumfiduser, en blanding af det hele. Det helt op til dig, eller hvad du evt. har i køkkenskuffen )
  • 40 g. Hakket mørk chokolade ( Lys, mørk eller hvid )

Alle ingredienserne lægges lagvis i glasset, og tryk hvert lag lidt inden du lægger næste lag ( jeg brugte mine knoer, prøvede med en ske, men det virkede ikke for mig 😅 )
Til denne portion cookies skal der tilføjes

  • 100 g. Smør
  • 1 æg
Husk budskabet på kortet

På dit kort til værtinden, skal du skrive hvad der skal tilføjes og hvordan de bages og evt. en lille hilsen. På billedet herunder kan du se hvordan jeg skrev mit kort.

Værtindegave
Glitter og glimmer eller ej

Pynten på glasset kan være alt muligt, og man behøver ikke pynte meget mere end med et pænt bånd og mærket, det vil være super fint og enkelt. Ved du at modtageren af gaven elsker glitter og glimmer, så kan du pynte lidt mere. Her er hvad jeg valgte at gøre.

Værtindegave

God fornøjelse med at lave en hurtig, hyggelig og personlig værtindegave. Den kan ikke andet end bringe glæde 🍪🎄

Fin stjerne

Den anden lille ting jeg vil vise jer, er en fin papirstjerne, som jeg har fundet på YouTube og tænkte jeg ville prøve og lave og måske lige lave anderledes, det sker altid for mig, hvis jeg falder for noget som andre har lavet, og prøver det, så ender det altid med at jeg vil noget andet med det 😅

Med denne stjerne, er forandringen ikke stor, men hvis i vil se hvordan du laver den fine stjerne, så har jeg lavet en video, hvor jeg laver den og viser hvordan min proces i at arbejde med papir var for mig. Jeg har ikke arbejdet meget i papir, så det skulle selvfølgelig prøves. Som Pippi siger :

Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sagtens

Du kan se videoen HER

Glædelig jul

Håber i har nydt at følge den kreative julekalender fra SyMedGlæde, og har lavet nogle af nisserne, tørklædet, tasken eller noget helt fjerde, eller måske flere af tingene.

Jeg har nydt at lave den til jer, og det bliver ikke sidste gang, jeg er allerede igang med kalenderen til 2020, den er på tegnebordet, og bliver måske anderledes end i år, jeg afslører selvfølgelig ikke på hvilken måde den bliver.

Men på et tidspunkt om ikke så længe, så skriver jeg ud til jer, hvor jeg Beder om jeres mening, så i kan være med til at udvikle 2020 kalenderen.
Og HUSK alt ris og ros er velkomment, det er den eneste måde jeg kan udvikle bloggen på, og det giver blod på tanden til at fortsætte.

Men nu handler det om julen og alt hvad den bringer med sig, så det sidste ord, skal som i alle afsnit af kalenderen være:

Glædelig jul

HER kan du gå til første afsnit af julekalenderen

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sy Med Glæde

Bare rolig, jeg spammer ikke din indbakke, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.