18 December

Kreativ Julekalender

Til og fra kort med hamaperler

hamaperler

I dag, d. 18 December er der kun 6 dage til jul, men vi kan stadig nå at lave nogle fine til og fra kort til gaverne juleaften, og det giver os endnu engang mulighed for at sætte os og hygge med børnene. For med dette indlæg er der rig mulighed for at børn og voksne kan bruge deres kreative sans.

Jeg har samlet lidt inspiration til jer, men er sikker på i også kan finde på selv, der er så mange muligheder med hamaperler, så det er bare at gå i gang 🤗

Nu julen igen sig nærmer

og alle de går og sværmer.

Ja alle de er så glade

selvom de snart er flade.

I denne søde juletid

vi alle viser juleflid.

De bedste hilsner vi sender

til familie og venner.

Eksempler på motiver

Inspirationsbilleder af de færdige kort

Dette skal du bruge

  • Hamaperler ( Farver efter eget valg )
  • Firkantede og sekskantede perleplader
  • Hama strygepapir eller bagepapir
  • Strygejern
  • En bog, en mursten eller andet tungt ( Bruges som presse )
  • Hobbylim eller trælim
  • Manillamærker

Fremgangsmåde

  • Lav dine motiver
  • Læg strygepapir på, og stryg dine perler ( Gøres med små lette cirkulære bevægelser ) Pas på varmen, prøv det af på en prøve, på mit strygejern passer det med bomuld
  • Vend rundt med papiret
  • Læg en bog, mursten eller lignende over, og lad motivet køle ned
  • Påfør lim på motivets bagside, og placer motivet på manillamærket
  • Lad det tørre
  • Nu er dit til og fra kort færdigt
  • Er der plads på kortet, så kan du skrive god jul, eller noget helt andet ( På mine eksempler har jeg ikke gjort det, men tænker at feks. Dem med stjernerne på, ville det være fint med en lille hilsen, i bunden af kortet.

Nu kan du og børnene sætte fine hjemmelavede til og fra kort på gaverne til jul, og ikke nok med at i kan glæde andre med at der er gjort lidt ekstra ud af gaverne, men i har også brugt tid sammen til at hygge.

Hvis du vil se en inspirationsvideo, kan du se den lige HER

Jeg glæder mig til dagen i morgen, hvor jeg kommer med et nyt indlæg til inspiration, som også omhandler julegaver

Glædelig jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.