Kreativ Julekalender
Filtet sutsko
Julen betyder hygge, for nogen betyder det ekstra fridage. Når jeg har fri, elsker jeg at rende rundt i Pyjamas eller i det mindste tøj der er behageligt og dejlig varme sutsko.
Så dagens julekalender byder på dejlig varme sutsko, som du kan hækle til dig selv eller det kunne være julegaven til en med kolde fødder 😉
Den ene størrelse passer ca. 37-40 og den anden ca. 26-30, skoene skal filtes bagefter, netop derfor spænder størrelsen, fordi når man har vasket dem, former man dem, mens de er våde. Så hvis man hækler til sig selv, så trækker man dem på fødderne mens de er våde, og sådan får de formen lige til din fod, og din størrelse. Hækler man til andre, som ikke har samme størrelse som dig selv, så kan man tage et sats og trække dem i facon, men jeg vil foreslå at du hækler dem, i de farver du ønsker, men at du ikke filter dem, men giver dem i gave, indeholdende en anvisning på hvordan de skal vaske dem, og trække dem i facon, så de passer lige til deres fødder.
Husk: skoene skal vaskes i hånden efterfølgende, ellers kan man risikere at de bliver ved med at filte, og dermed bliver mindre og mindre.
Til de 2 par sutsko jeg har hæklet her, har jeg brugt 2 nøgler lilla, 1 nøgle råhvid og 1 nøgle grå
Dette skal du bruge
- Filtegarn ( Jeg har brugt Lima fra hjertegarn ) 50 g = 100 m
- Hæklenål nr 5
Forkortelser
- Lm = luftmasker
- Km = kædemasker
- stgm = stangmasker
- hstgm = halve stangmasker
Opskriften ( voksen )
- Slå 6 lm op
- Saml til en ring m 1 km
- 2 lm ( Gælder for 1 stgm )
- I ringen hækles nu
- 2 stgm, 2 lm, 3 stgm, 2 lm, 3 stgm, 2 lm, 3 stgm, 2 lm
- Saml med km i toppen af de 2 første lm
- 1 km i næste m
- Skift farve
- 2 lm
- 2 stgm, 2 lm, 3 stgm Rundt om de 2 lm fra sidste omgang
- 1 lm ❄️
- 3 stgm
- 2 lm
- 3 stgm ❄️
- Gentag fra ❄️ Til ❄️ Runden ud
- 1 km i næste m
- Skift farve
- 2 lm
- 2 stgm, 2 lm, 3 stgm Rundt om de 2 lm fra sidste omgang
- 1 lm ❄️
- 3 stgm
- 1 lm
- 3 stgm
- 2 lm
- 3 stgm ❄️
- Gentag fra ❄️ Til ❄️ Runden ud
- Skift farve
- Hækl 1 hstgm i hver m ( OBS! 3 hstgm i hvert hjørne )
- Saml med km, luk af
Der skal hækles 12 firkanter til et par sutsko
Børne størrelsen hækles på samme måde, dog skal den sidste runde med de halve stangmasker ikke hækles
Nu er du klar til at filte dine sko
De vaskes i vaskemaskinen ved 40 grader, når de er taget ud af maskinen, trækker du skoen på foden, mens den stadig er våd, derved former du skoen efter din egen fod, tag den af igen uden at trække i skoen, og stil den til tørre. Når de er tørre er de klar til brug, skønne varme sutsko, hvem har ikke brug for det 😊
Vil du se hvordan jeg hækler sutskoene, så kan du se videoen HER
Tak fordi du læste med, håber du vil hygge dig med at hækle sutsko og vi ses igen i morgen til et nyt afsnit i den kreative julekalender
Glædelig jul
HER kan du se første afsnit af julekalenderen