Kreativ Julekalender
Mus i nissehue
I dag, d 10 December i den kreative julekalender vil jeg vise jer hvordan i kan lave en sød dekoration, med nogle hæklede mus der bor i en nissehue lavet af filt. Det er en nem lille opgave, men nok ikke en du laver på en aften. Men måske du får lyst til at lave den til dig selv, måske er det til en værtindegave, og så kan det stadig nåes inden jul.
Denne lille musefamilie har ikke fundet vej til kattens øre, men til nissen Bastian der i sin tur i skoven har tabt huen, så nu har den lille familie et dejligt ly og hyggelig lille rede. Vil du også have de små mus boende i dit hus, så får du her opskriften på hvordan du laver dem.
Hæklede mus!
Bomuld 8/4
Hæklenål 3 1/3
Forkortelser:
- fm= fastmasker
- lm = luftmasker
- km = kædemaske
- hstg = halv stangmaske
HUSK at fylde musen med vat, når du har hæklet ca. halvdelen af musen, og fyld mere i undervejs.
Mor og far mus! 🐭🐭
Krop!
- Slå 4 lm, saml til en ring med km
- 1 lm og lav 6 fm i ringen
- 2 fm i hver maske ( 12 m )
- 1 fm, 2 fm i næste m – gentag omgangen ud ( 18 m )
- 2 fm, 2 fm i næste m – gentag omgange ud ( 24 m )
- 3 fm, 2 fm i næste m – gentag omgangen ud ( 30 m )
- 4 fm, 2 fm i næste m – gentag omgangen ud ( 36 m )
- 5 fm, 2 fm i næste m – gentag omgangen ud ( 42 m )
- 8 omgange fm ( 42 m x 8 )
- 5 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 36 m )
- fm omgangen ud ( 36 m )
- 4 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 30 m )
- fm omgangen ud ( 30 m )
- 3 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 24 m )
- fm omgangen ud ( 24 m )
- 2 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 18 m )
- fm omgangen ud ( 18 m )
- 1 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 12 m )
- fm omgangen ud ( 12 m )
- 2 fm sammen omgangen ud ( 6 m )
- Skift til snudens farve og hækl en omgang fm
Træk enderne ind, og brug sluttråden til at trække snuden i facon.
Øre!
- Slå 5 lm op
- Vend hækletøjet
- Spring 1 m over, 1 lm, 4 hstgm
- Vend, 1 lm, 2 hstgm i hver m
- Vend, 1 lm, 2 fm i hver m
Hæft start tråd og brug sluttråd til at trække øret sammen forneden ( Så det får en lidt buet facon ) og sy øret på musen.
Halen!
Slå 51 lm op, spring 1 m over, hækl 50 fm, hæft og sy halen på musen i midten af starten ( De 12 fm )
Lille mus! 🐭
Krop!
- Slå 4 lm, saml til en ring med km
- 1 lm og lav 6 fm i ringen
- 2 fm i hver maske ( 12 m )
- 1 fm, 2 fm i næste m – gentag omgangen ud ( 18 m )
- 2 fm, 2 fm i næste m – gentag omgange ud ( 24 m )
- 3 fm, 2 fm i næste m – gentag omgangen ud ( 30 m )
- 5 omgange fm ( 30 m )
- 3 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 24 m )
- fm omgangen ud ( 24 m )
- 2 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 18 m )
- fm omgangen ud ( 18 m )
- 1 fm, 2 m sammen – gentag omgangen ud ( 12 m )
- fm omgangen ud ( 12 m )
- 2 fm sammen omgangen ud ( 6 m )
- Skift til snudens farve og hækl en omgang fm
Træk enderne ind, og brug sluttråden til at trække snuden i facon.
Øre!
Slå 4 lm op, saml til en ring, 1 lm, 4 fm, Vend, 1 lm, 2 fm i hver m
- Slå 4 lm op
- saml til en ring
- 1lm
- 4 fm
- Vend, 1 lm
- 2 fm i hver m
Hæft start tråd og brug sluttråd til at trække øret sammen forneden ( Så det får en lidt buet facon ) og sy øret på musen.
Hale!
Slå 31 lm op, spring en m over, hækl 30 fm
Slå 51 lm op, spring 1 m over, hækl 50 fm, hæft og sy halen på musen i midten af starten ( De 12 fm )
Nissehuen!
- Klip stykkerødt filt på 36×40 cm
- Del stykket på langs ( Så du har 2 stykker på 40×18 cm )
- Fold filten på midten, på det højeste led
- Tegn en buet linie som vist på billedet herunder
- Klip langs linien
- Sy huen sammen med en trykfods bredde
- Fyld lidt vat i huen ( Ikke for meget, bare så den har lidt fylde )
- Samtidig med vattet, lægger du en let kraftig ståltråd med ind i huen, så du har mulighed for at forme huen let i facon.
- Bøj 6 cm op i huen ( Så huen er dobbelt forneden )
Nu er der kun tilbage og lege lidt med hue og mus, form evt huen først, som du syntes den skal se ud, derefter placere du musene, de behøver jo ikke nødvendigvis at se ud som min, den kan få dit helt eget personlige præg. Jeg har på min, syet et par sting i huen, for at holde den på plads, der hvor jeg ville have den, men musene har jeg ikke syet fast, for så kan jeg altid ændre på hvordan de sidder i den, hvis jeg skulle få lyst til det 😊
På billedet kan du se jeg har prøvet at hækle en hvid mus også, jeg er igang med at lave en partner til den, og deres børnemus, når få dem hæklet færdig, så skal jeg nok lægge billede ind af dem. Men lige nu gælder det om at få de næste indlæg færdig til jer.
Håber vi ses igen i morgen, til d. 11 Decembers kreative Julekalender
Vil du se en video hvor musene finder vej til nissehuen, så kan du se den HER